Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lokomotiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stephenson 1843 opfandt den efter ham benævnte
Kulissestyring. Ved den Stephenson’ske
Kulissestyring er Enderne af Forlæns- og
Baglænsekscentrikstængerne forbundne med en
Kulisse ell. Kvadrant, bestaaende af en efter
en Cirkelbue formet svær Jernplade, der
vender Konkaviteten mod Ekscentrikakslen, og som
er forsynet med en Udskæring, hvori en med
Gliderstangen fast forbunden Klods, den
saakaldte Kulissesten ell.
Kvadrantklods, kan forskydes. Ved Hjælp af
Omstyrinigsstangen med dertil hørende
Stangforbindelser kan man fra Førerpladsen
sænke ell. hæve Kvadranten, saaledes at
Kvadrantklodsen, og dermed Glideren kommer til
at indtage forsk. Stillinger, og der køres forlæns
ell. baglæns, efter som Glideren paavirkes af
den øverste ell. nederste Ekscentrikstang. Staar
Kvadrantklodsen i Midterstillingen, vil Glideren
staa stille og helt afspærre for Dampen, i alle
andre Stillinger aabner Glideren mere eller
mindre for Dampkanalerne, ɔ: der arbejdes
med større ell. mindre Ekspansion i Cylinderen
(se nærmere under Dampmaskine). De to
Cylindres Kvadranter er naturligvis saaledes
forbundet med hinanden, at de bevæges
samtidig, saa at begge Gliderne indstilles i det
rette Forhold til hinanden. Ved Stephenson’s
Styring forandres Gliderens Forspring
(Foriling) med Ekspansionsgraden. Ved den
af Gooch angivne modificerede Styring
vender Kvadranten Konkaviteten mod Glideren og
forskydes ikke, hvorimod den Del af den
leddede Gliderstang, som er forbundet med
Kvadrantklodsen, kan hæves ell. sænkes; ved
denne Styring har Glideren samme Forspring ved
alle Eksipansionsgrader. Ved Allan’s (Trick’s)
Styring er Kvadranten retlinet, og baade
Kvadrant og den drejelige Del af Gliderstangen
forskydes i indbyrdes modsatte Retninger;
denne Styring arbejder paa samme Maade som
Stephenson’s. Heusinger von Waldegg
har konstrueret en Styring til Anbringelse uden
for Lokomotivhjulene. Denne Styring har kun
een Ekscentrik, der er kilet paa en
Kontrakrumtap (Vingekrumtap), som er anbragt
udvendig paa Drivhjulet og forsat 90° bag ud
for Stemplets Krumtap ved Fremadkørsel.
Ekscentrikstangen er i Indgribning med den ene
Ende af en Kvadrant, som kan dreje sig om
sit Midtpunkt. Paa Gliderstangen er anbragt
drejeligt en nedadrettet Stang, hvis anden
Ende er leddet forbundet med et Fremspring paa
Krydshovedet, og som under Gliderstangen
ligeledes er i leddet Forbindelse med
Kvadrantklodsen ved Hjælp af en Stang, hvis Længde
er lig med Kvadrantens Radius, saa at
Gliderstangens Bevægelse bliver Resultanten af
Krydshovedets og Kvadrantens Bevægelser;
Gliderens Forspring er konstant ligesom ved
Gooch’s Styring. Styringen kaldes ogsaa
Walschaert’s. I Tidernes Løb er der i øvrigt
fremkommet en hel Del andre
Styringskonstruktioner, f. Eks. af Helmholtz, Joy,
Klose, Koppel m. fl., ligesom man ogsaa
har forsøgt Styringer med
Dobbeltglidere (Haberkorn i Amerika),
Corliss-Drejeglidere
(Durrant-Lancauchez paa Orléans-Banen i Frankrig) og
Ventilstyringer (Lentz’s Styring f. Eks. i
Forbindelse med Stumpf’s
Jævnstrømsdampmaskine), men nogen særlig Udbredelse har
disse Styringer dog ikke faaet. Som Glidere
anvendes alle de fra stationære Dampmaskiner
kendte Arter af Planglidere
(Kasseglidere, Trick’s Kanalglider) og
Stempel- (Rund-) glidere (Vauclain’s,
Hochwald’s m. fl.); (nærmere angaaende
Styringer og Glidere, se Dampmaskine).
Da L.’s Dampmaskine arbejder meget
uøkonomisk p. Gr. a. den ugunstige Dampfordeling,
som Brugen af enkelt Glider medfører, og da
man helst undgaar Anvendelsen af
Ekspansionsglidere, fordi Maskineriet herved kompliceres
for meget, hvad der er uheldigt ved de store
Hastigheder, hvormed et L. skal kunne køre,
har man efterhaanden forsøgt fl. Udveje for at
indføre Forbedringer og opnaa større Økonomi.
Til disse Foranstaltninger hører Anvendelsen af
Høj- og Lavtryks-
(Kompound-)princippet og af overhedet Damp, og nu i
den allernyeste Tid af Dampturbiner i
St f. Stempeldampmaskiner, idet Dampens
Nyttevirkning er større i hine end i disse
sidste. Desuden har man gennem Indførelse af
Damptørrere og
Fødevandsforvarmere o. a. Detailkonstruktioner ogsaa søgt at
opnaa bedre Økonomi.
Ved Kompoundsystemet lader man
Dampen ekspandere først i een Cylinder og
Spildedampen herfra dernæst i en anden og
som Regel større Cylinder, inden den gaar i
Skorstenen. Paa sin Vej mellem de to Cylindre
passerer Spildedampen et Forbindelsesrør ell.
en Beholder (Receiveren), der — for at
undgaa Afkøling af Dampen — i Reglen
anbringes i Røgkamret. Ved dette System opnaas, at
den samlede Ekspansion af Dampen kan gøres
større end efter Højtrykssystemet, og man
bliver derved ogsaa i Stand til at udnytte et
større Kedeldamptryk, f. Eks. 15 à 16 kg pr cm2 i
St f. 12 kg pr cm2, som ellers er alm. En anden
Fordel er, at den skadelige Fortætning af Damp
til Vand i Cylindrene ikke bliver saa stor.
Virkningen heraf er en Formindskelse af
Dampforbruget, som i Forbindelse med Fordelen ved
Anvendelsen af det højere Kedeldamptryk
frembringer en Kulbesparelse, der kan anslaas til
10 à 12 %.
Den anden Fremgangsmaade til at opnaa
forbedret Økonomi var gennem Overhedning
af Dampen, Allerede 1863 forsøgte Petiet at
overhede Damp. 1870 prøvede Chicago,
Burlington and Quincy-Banen en
Overheder, ved hvilken Dampen blev ledet omkr. de
fremspringende Ender af Kedelrørene i
Røgkamret. Da det opnaaede Resultat ikke stod i
noget passende Forhold til Udgiften, døde
Sagen hen. 1879 og 1880 udtog Riot og
Seillière et fr. Patent paa en L.-Overheder, som
imidlertid ikke fik nogen praktisk Anvendelse.
Først Civilingeniøren Wilhelm Schmidt
i Wilhelmshöhe ved Kassel, som allerede havde
indlagt sig stor Fortjeneste ved Anvendelse af
overhedet Damp i stationære Maskiner,
lykkedes det 1898 at udfinde en simpel og udmærket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
