Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lombard, Lambert - Lombarder - Lombardi, Alfonso - Lombardiet - Lombardo, Girolamo - Lombardo, Pietro Solari - Lombardus, Petrus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han uddannedes under Indflydelse fra J.
Gossart i Middelburge, var fin Kunstkender, gjorde
Liège til et kunstnerisk Midtpunkt, uddannede
selv Kunstnere (F. Floris) i Malerkunst og,
skønt ikke selv Stikker, adskillige
Kobberstikkere, var i Italien blevet stærkt paavirket af
ital. Kunst (især Rafael’s) og var der kommen
i Berøring med Vasari (skrev selv om Kunst),
udførte forsk. Malerier (næppe noget fuldt
autentisk, ikke engang Londons National
Gallery »Nedtagelsen fra Korset«), men især
talrige Tegninger (nu bl. a. i Mus. i Liège) med
Kridt og Pen, der vidner om Kultur og
Dygtighed, med store, enkle Linier, ofte
skulpturelt virkende (»Lazarus’ Opvækkelse«,
»Nedtagelsen fra Korset« etc.); adskillige af hans
Blade blev stukne. Hans Elev Sampsonius
skildrede 1565 hans Levned. (Litt.: Les
Dessins de L. L. [Gazette d. beaux-arts 1921]).
A. Hk.
Lombarder, se Arnoldister.
Lombardi, Alfonso, ital. Billedhugger,
f. i Lucca 1497, d. 1537. Han hører til den
Retning af nordital. Plastikere, der i kraftig
Realisme udførte Grupper af legemsstore
fritstaaende Fig.; Materialet er i Reglen Ler, der
efter Brændingen bemales (smlg. Mazzoni,
Begarelli). Fra L.’s første realistiske
Periode skriver sig den bemalte Gruppe af
Kristus med Apostlene (i Domkirken i Ferrara);
ligeledes i Ferrara Reliefbrystbilledet af
Madonna (i S. Giovanni) og Busten af den hellige
Hyacinthus (i S. Domenico). Senere paavirkes
han i mere idealistisk Retning af Tribolo.
Værker fra denne Periode er den store ubemalede
Lergruppe »Marias Død« (i S. Maria della Vite,
Bologna), en Rk. Arbejder i S. Petronio, Kristi
Opstandelse, Relieffer af Moses’ Historie o. fl.,
og i S. Domenico Reliefferne paa Fodstykket
til den hellige Dominicus’ Gravmonument.
Endnu maa nævnes den kolossale siddende
Herkules (af Ler) i Palazzo apostolico og
Ramazzottos Gravmæle i S. Michele i Bosco.
(A. R.). A. Hk.
Lombardiet, Landskab i Norditalien,
begrænset mod N. af Schweiz, mod Ø. af Venedig,
mod S. af Emilia og Ligurien og mod V. af
Piemont. Den nordlige Del opfyldes af Alperne,
medens Hovedmassen af Landskabet hører til
Po-Sletten, der efter L. undertiden kaldes det
lombardiske Lavland. Ang.
Naturforholdene se Italien og Po-Sletten. I
admin. Henseende inddeles L. i 8 Prov.,
Bergamo, Brescia, Como, Cremona, Milano,
Mantova, Pavia, Sondrio. Arealet er 24180 km2 med
(Beregning 1915) 4996000 Indb., 206 paa 1 km2.
L. er saaledes meget tæt befolket og i det hele
Kernen i det ital. Kongerige.
C. A.
Lombardo, Girolamo, fra Ferrara, ital.
Billedhugger i 16. Aarh.; hans
Hovedvirksomhed falder i Loreto (1534—60), hvor han
sammen med sine fire Sønner er beskæftiget ved
den plastiske Udsmykning af Casa Santa, som
Andrea Sansovino forestod. Af L.’s Værker
nævnes Bronzedørene til Casa Santa med
Scener af Kristi Liv og Hovedportalen til Kirken
med Fremstillinger af Gl. Test., endelig
Broncestatuen af Madonna til Kirkens Façade. L.
omtales ogsaa som deltagende i Udsmykningen
af Biblioteca di S. Marco under Jacopo
Sansovino.
(A. R.). A. Hk.
Lombardo, Pietro Solari, kaldet L.,
ital. Bygmester og Billedhugger, d. 1515. L.,
hans Sønner o. a. af Slægt og Navn L. virkede
særlig i Venedig og fik her stor Bet. for Byens
dekorative Udsmykning med Skulpturer og
Bygningsværker. En Rk. kendte Bygninger
skyldtes saaledes Pietro: S. Maria de’
Miracoli (1480), Palazzo Vendramin-Calergi (1481),
Torre dell’ Orologio, delvis Dogepaladsets store
Gaard m. v. Kapellet del Sacramento ved
Domkirken i Treviso er Sønnen Tullio’s Værk. Som
Plastikere var de udgaaet fra den
lombardiske Skole og førte dennes Egenskaber med
sig til Venedig; Pietro’s Kunst hvilede saaledes
paa Rizo’s Skuldre og den paduanske Retning;
men de lombardiske Træk udglattedes
efterhaanden under Paavirkning fra venetiansk
Formfølelse og Skønhedssans, og Sønnernes,
særlig Antonio’s Studier af antik (gr.)
Skulptur tilførte — i Forbindelse med Leopardi’s
Værker — venetiansk Kunst ny
Skønhedsværdier. Bl. Pietro’s plastiske Værker i Venedig
fremhæves Statuetterne af den hellige
Hieronymus og Paulus (i S. Stefano), Halvfigurerne
af Profeter og Evangelister (S. Giobbe),
Altre med Hellige (Marcus-Kirken), Hovedværket
Gravmælet over Dogen Pietro Mocenigo i S.
Giovanni e Paolo, Gravmælet over Doge Nic.
Marcello smst. og det i Forening med
Sønnerne udførte Gravmonument for Giovanni
Mocenigo. Udenfor Venedig: Relieffet til Dante’s
Grav (1482) i Ravenna m. v. L.’s Sønner
Antonio (c. 1462—1516) og Tullio
(c. 1460—1532) arbejdede hyppig i Fællesskab med
Alessandro Leopardi (s. d.), saaledes i
Gravmælerne for Dogen Andrea Vendramin i S. Giov. e
Paolo og for Kardinal Zeno (S. Marco). Af
Brødrene staar Antonio højst med sine
Skikkelser og Kompositioners Skønhedsfølelse:
Relieffet paa Mocenigo-Gravmælet i S. Giovanni
e Paolo; lign. Kompositioner i Dogepaladsets
Mus., Louvre og Spitzer’s Saml., Paris, og
Thomas Aquino i S. Giovanni e Paolo samt
Relieffet: S. Antonius’ Mirakel med det spæde
talende Barn i Capella del Santo (Padova).
Tullio, der ofte virker mere manierert, skabte
bl. a. Gravmælet over Biskop Zenetti i
Domkirken i Treviso, de fire knælende Engle (S.
Martino), Maria’s Kroning (S. Giovanni
Crisostomo), to Scener af den hellige Marcus’s Liv
paa Facaden af Scuola di S. Marco samt
Relieffer med S. Antonius’ Levned i
Santo-Kapellet i Padova. Den forgyldte Madonna-Statue
ved Torre del Orologio o, m. a. tilhører den
L.’ske Skole.
A. Hk.
Lombardus, Petrus, en af Romerkirkens
betydeligste Lærere, f. i Beg. af 12. Aarh. i
Nærheden af Novara. Han studerede fl. St., til
sidst i Paris, hvor han selv senere optraadte
som Prof., og hvor han 1159 blev Biskop. Han
stod Bernhard fra Clairvaux nær og nød stor
Anseelse som Professor, men Hovedinteressen
vedrørende L. er dog knyttet til hans berømte
Værk Libri sententiarum. L. er Skolastiker, og
han har i disse Sentenser i 4 Bøger nedlagt sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
