Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forlagsboghandlernes Hovedkvarter, kommer vi ud til den lille
Plads, hvor St-Pauls-Kirkens mægtige
Kuppel hæver sig.
St Pauls cathedral er den protest. Kirkes største
og smukkeste Bygning. Desværre kommer dens
arkitektoniske Fuldendthed ikke ganske til sin
Ret, da den ligger indeklemt mellem de
omgivende Huse. Bedst ses den fra Vestsiden, hvor
den frembyder en stærkt fremspringende
Façade, flankeret af to elegante Klokketaarne.
Derfra strækker Langskibet sig i Retningen
V.—Ø. (152 m langt) og skæres i et lat. Kors af
Tværskibet, der har en Længde af 76 m.
Kuppelen har en Højde af 111 m. I hele Værkets
Karakter spores en bevidst Efterligning af
Peterskirken i Rom; alligevel er Behandlingsmaaden
saa original, at Kirken staar som sin Bygmester,
Sir Christopher Wren’s betydeligste Værk. Den
opførtes i Aarene 1675—1710 med en
Bekostning af 784000 £ St. Kirkens Indre er stilfuldt,
men ikke betagende; Kuppelrummets Smalhed
i Forhold til Højden forhindrer Kuppelens
Elegance i at gøre sig gældende, set indefra. Her
findes Gravminder for en lang Rk. af Englands
store Mænd, deriblandt Kirkens egen Bygmester,
endvidere Wellington, Nelson o. a. Interessant
er Kenotafiet over General Gordon, falden i
Khartum 1885.
Fra St-Pauls-Kirken gaar Hovedruten mod
V. gennem Ludgate over Ludgate circus, ogsaa
et af L.-Trafikkens farlige Punkter, til Fleet
street. Her har de store L.-Aviser deres
paladsagtige Kontorbygninger. Hvor Fleet street
gaar over i Strand, der hvor et Mindesmærke
markerer Stedet for Temple Bar, City’s
sydvestlige Port, der først flyttedes 1878, ligger
paa Nordsiden en af L.’s smukkeste
nyere Bygninger, The Law Courts, hvor
Englands Overdomstole har Sæde. Den lange
Façade, der er opført i den formfulde gotiske
Stil, som i England anvendes med saa stor
Virkning, stammer fra 1882. Rundt om dette
grupperer sig et helt Advokatkvarter, dels mod S.
ved Temple, hvor i Middelalderen
Tempelherrerne havde Residens, dels mod N. i Lincolns
Inn, og endnu nordligere Gray’s Inn. Ved
Indgangen til Strand staar vi ved det
nyeste og største Gennembrud, hvorved man
har skabt praktisk Forbindelse mellem de to
øst-vestlige Hovedaarer, tidligere skilte ved et
saare kroget Gadenet, og hvorved den
ejendommelige Kirkebygning St Clement’s Danes er
bleven frigjort og der er skaffet Plads til det
store Gladstonemonument: Aldwych-Bulevarden
bøjer sig halvmaaneformet til og fra Strand og
fra halvmaanebuens Midte udgaar Kingsway mod
N., flankeret af mægtige Nybygninger:
Australia House, Sædet for den australske
Repræsentation, New Opera House o. s. v. Strand er
fortrinsvis de elegante Butikkers Gade. Her
køber det fashionable Publikum sine Varer,
dem, som den sparsommeligere Middelstand
søger i Tottenham court road o. l. St. Derimod
kan Strand ikke opfattes som noget
Promenadestrøg i Lighed med Boulevard des Italiens ell.
Friedrichstrasse ell. Østergade; de eng. Mænd
har ikke Tid til at flanere paa Strøget, og som
Følge deraf kommer deres Damer der heller
ikke undtagen i bestemt Ærinde.
Strand munder ud paa Trafalgar Square, L.’s
største og smukkeste Plads. Midt paa Pladsen
knejser en Søjle, omgiven af fire vældige Løver
og bærende en Statue af Nelson i overnaturlig
Størrelse. Mod N. begrænses Pladsen af the
National Gallery (Statens Malerisamling), en lang,
lav Bygning med en grim lille Kuppel. Selve
Pladsen har et stærkt Fald mod S., og med en
smuk Bygning paa Toppen vilde den være
Verdens mest imponerende Hovedstadstorv. I sit
Indre gemmer the National Gallery store Skatte;
navnlig er det 17. Aarh.’s Nederlændere og 15.
Aarh.’s Italienere fortrinligt repræsenteret.
Trafalgar square’s Midtpunkt kaldes Charing
cross; det er omtr. det geografiske Midtpunkt
for L. i dens nuv. Skikkelse.
Vi vil et Øjeblik foretage et Spring og atter
tænke os tilbage til Enden af Cheapside. Denne
Gang vælger vi at gaa mod NV. gennem
Newgate og passerer her forbi en ret skummelt
udseende Bygning; det var tidligere Sædet for
L.’s Kriminalret (Old Bailey), der nu har en
vældig Nybygning, og L.’s Hovedfængsel, hvor
Henrettelser foregik. Newgate fortsætter sig
i Holborn Viaduct, som fører over Farringdon
street til Holborn. Terrainet er her meget
kuperet, og mellem Newgate og Holborn fandtes
en dyb Sænkning, som dannede en betydelig
Hindring for Trafikken. Denne ryddedes 1869
til Side, idet man ved en kolossal underjordisk
Konstruktion af Jern og Sten hævede Gaden;
de fire Huse paa Hjørnet af Holborn Viaduct
og Farringdon street, det eneste Sted, hvor
Bygningsarbejdet har Karakteren af en egl.
Bro, hvorved den ene Gade føres over den
anden, faar paa den Maade fire Etager paa den
ene Side, men syv paa den anden. Butikkerne
i Holborn har væsentlig samme Karakter som
i Strand, men de er færre og mindre besøgte;
Forklaringen søges i Gadens Beliggenhed midt
imellem V. og Ø.; de rige Beboere af de
vestlige Kvarterer vover sig ikke saa langt Ø. op.
Det er overhovedet karakteristisk for
Indbyggeren af L., at han netop p. Gr. a. Byens
Kæmpestørrelse saare sjælden kommer uden for
sine egne, nærmeste Omgivelser. Holborn
forbindes nu med den lange, lige Oxford street
(opr. Landevejen fra L. til Oxford) ved et kort
Stykke, der hedder New Oxford street. Denne
Gade er af forholdsvis ny Dato, idet den først
1847 blev gennembrudt gennem den nordlige
Ende af det fattige St-Giles-Kvarter.
Umiddelbart N. f. New Oxford street ligger en vældig,
tempellignende Bygning, L.’s Stolthed, British
Museum i et stille Kvarter, der ved 1800 var
Hjemsted for Selskabs- og Aandslivets Spidser,
men nu mest rummer Pensionater og Hoteller.
Selve Oxford street, der fortsætter sig ud til
Hjørnet af Hyde Park, skæres omtr. midt paa
af Regent street, hvis Butikker i Kostbarhed
og Elegance rivaliserer værdig med Strand;
navnlig er dens Juvelerere og dens fr.
Modeforretninger bekendte. Regent Street er opført
(i Aarene efter 1812) efter Plan af Nash og er
det eneste betydeligere Kvarter i L., hvor en
arkitektonisk Helhedsvirkning er tilsigtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
