- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1016

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor betydningsfulde Hændelser i Englands
Historie er foregaaet, staar endnu som en
imponerende Levning fra Fortiden og danner
Vestibulen til den moderne Bygning. Uden for
Parlamentsbygningen smykkes Pladsen af Statuer af
Richard Løvehjerte og Cromwell. Og paa
Pladsens Sydside, lige over for Parlamentet, hæver
sig Westminster Abbey, L.’s anden Katedral.
Her byggede allerede Edvard Confessor en
Kirke, omtr. ved Aar 1050, men af denne staar
kun Monstranshuset. Den nuv. Kirkebygning
paabegyndtes 1220 og fuldendtes 1307 for
senere (under Henrik VII) at undergaa endnu
enkelte Ombygninger. Den er et af de
smukkeste Eksempler paa ren eng. Gotik;
Længdeskibet afsluttes mod V. af to slanke Taarne. I
de talrige Sidekapeller har mangfoldige af
Englands aandelige Stormænd fundet deres
sidste Hvilested. Her hviler af Statsmænd de gl.
Modstandere Pitt og Fox, samt Canning og
Peel; bl. Forfatterne kan nævnes Chaucer,
Sheridan, Dickens og Macaulay; for Shakespeare
er der oprejst et Kenotafium, for Milton en
Buste. Den kritikløse Sammenhoben af
forskelligartede moderne Monumenter skader dog
Kirkerummets kunstneriske Virkning paa det
føleligste. I Westminster Abbey foregaar alle
officielle Gudstjenester, Kroninger og fyrstelige
Begravelser o. s. v.

Den lange, lige Gade, der fra Parlamentet
fører lige mod N. til Trafalgar Square, hedder
White Hall, opkaldt efter Stilarternes Palads,
hvoraf kun Bankethallen overstod Ildsvaaden.
Den begrænses paa den vestlige Side af en lang
Rk. offentlige Bygninger, indeholdende
Regeringskontorerne; den sydligste og nyeste
rummer Undervisningsministeriet o. fl. a.
Ministerier af sen Oprindelse; dernæst flg. Karreen
med de ældre Statssekretariater: Home,
Foreign og Indian Office, der skilles ved det lille
Downing Street fra the Treasury, Sædet for
Førsteministeren og for Privy Council.
Nordligere The Horse Guards, Generalkommandoen,
og endelig længst mod N. the Admirality
(Marineministeriet) med symbolsk Udsigt til den
nære Nelson-Statue paa Trafalgar Square.
Nordligst paa højre Haand er Krigsministeriets
Bygning, og midt i Gaden rejser sig Kenotafiet
for de i Verdenskrigen faldne. Fra
Westminsterbroen følger vi langs Themsen den smukke
Promenadevej, Victoria Embankment, der i
1870’erne er ført igennem, efter at Flodbreddens
stygge og usunde Bebyggelse var ryddet til
Side. Offentlige Lystanlæg opliver den paa store
Strækninger. Straks paa venstre Haand har vi
Londons Kommuneraads ny Palads. Vi gaar
forbi Hungerford Bridge, ved den store
Charing cross station, Endepunkt for Sydøstbanen.
Midt imellem Charing cross og Waterloo Bridge
knejser den smukke Obelisk Kleopatra’s Naal,
en Foræring fra Mehemed Ali, der i 1870’erne
med utrolig Besvær og Bekostning førtes til L.
Ved Waterloo Bridge, der fører over mod den
kolossale Waterloo station paa Sydsiden, ligger
det smukke Somerset house, der opf. 1780 i St
f. et ældre Palæ og rummer
Finansministeriets og Statistisk Bureaus Kontorer. Fra
Blackfriars Bridge, hvor Embankment ophører,
kommer vi forbi Southwark Bridge til London
Bridge
. Det er den af alle L.’s Broer, der har
den største Trafik; der angives, at der i de
travle Formiddagstimer passerer omtr.
halvandet Hundrede Tusinde Mennesker over her.
London Bridge er den østligste af L.’s faste
Broer; den næste og yderste, Tower Bridge,
er en Klapbro; der findes vel ogsaa her en fast
Forbindelse for Fodgængere, men den er
bygget saa højt, at Skibe kan passere under den;
man stiger op ad Vindeltrapper i Broens to
Endetaarne. Tower Bridge er L.’s yngste og
anseligste Bro, bygget i gl normannisk Stil,
ganske som det nærliggende Tower. Omtrent
midt imellem London Bridge og Tower Bridge
findes en lille Tunnel, kun passabel for
Fodgængere, the Tower Subway (bygget 1870), den
bestaar simpelt hen af et langt Jernrør, 2 m
i Tværsnit, som er lagt under Themsen. Den er
nu ikke længere tilgængelig, saa lidt som den
ældste Themstunnel i Dokkvarteret, fra
1820’erne, Brunel’s beundrede Værk, der nu er
Jernbanetunnel. I alt er der i L. 15 Broer og
4 tilgængelige Tunneler. De mange ny Broer og
Byens forbedrede Trafikforhold har i det sidste
Aarh. næsten standset den tidligere saa livlige
Baadfart. Et System af Passagerdampbaade er
det aldrig lykkedes at holde i Gang ret længe,
end ikke i Forbindelse med Lystfarter til
Omegnen.

Ved Tower Bridge er vi naaede tilbage til
vort gl. Udgangspunkt. Naar vi nu fortsætter
herfra mod Ø., kommer vi ud til de store
Dokker. Themsen er sejlbar lige op til L., men p.
Gr. a. den store Forskel mellem Flod og Ebbe,
der kan spores endog langt oppe paa den anden
Side af Byen, er Skibene nødte til at gaa i Dok.
Længst mod V. findes her London Docks; disse
begrænses paa Nordsiden af St George Street,
hvor alle Slags Sømandshjem og
Sømandsknejper findes. Her er den store, brogede Bys mest
internationale Kvarter, hvor alle europæiske og
en god Del asiatiske Tungemaal høres mellem
hverandre. Til St George street, der i ældre
Tid hed High street, ligesom endnu dens
Fortsættelse, knytter sig nogle af de mørkeste
Minder i Byens ældre Historie. Her var
Samlingsstedet for al Slags Pak, og Gaden var daglig —
ell. rettere natlig — Vidne til adskillige Mord.
De sidste halvthundrede Aar har ryddet meget
op i Hulerne i dette Kvarter. Længere mod Ø.
ved Blackwell-Kvarteret findes East- og
Westindia-Dokkerne, saaledes kaldede, fordi opr.
Skibene fra disse Lande havde hver sin
bestemte Dok. Alle Dokkerne er private
Aktieselskaber, som i 19. Aarh.’s Slutn. havde store
Vanskeligheder, dels p. Gr. a. Arbejdsuro, dels
fordi Havnen ikke var tidssvarende nok til fuldt
at hævde sin gl. Verdensstilling under den
skarpe Konkurrence. En kgl. Kommissions
Arbejde resulterede i, at alle Selskaber 1908
samledes under The Port of L. Authority. Store
Udvidelser og Forbedringer er siden foretaget.
De tilstødende Kvarterer bebos næsten
udelukkende af Dokarbejdere, hvis Stilling tidligere
var den laveste og usikreste af alle Arbejderes,
idet Arbejdet, der er at faa, naturnødvendigt
varierer meget, og Arbejdstilbudet i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free