- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1018

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trappen, der forbinder Etagerne, som en Del af
selve Beboelseslejligheden og udstyres med
Tæpper, Potteplanter og Skilderier paa samme
Maade som et Værelse. For det meste ligger
Husene trukne noget tilbage fra Fortovet,
adskilte fra dette ved et Jerngitter; i det
udgravede Mellemrum the area er Nedgang til den
høje, lyse Kælderetage, der kan rumme Køkken,
Tyendeværelser, stundom Spisestue; i Reglen er
ogsaa selve Rummet under Fortovet udgravet
og anvendes som Oplagssted for Kul, som paa
en nem og praktisk Maade lige fra
Transportvognen hældes ned gennem en rund Luge i
Fortovet. Det eng. Hus udmærker sig i det
indre ved Hygge og Komfort; den
Omstændighed, at Vinduerne som oftest ikke er fastgjorte
paa Hængsler, men sidder i en Fals, bestemte
til at skydes op og ned, frembringer imidlertid
ofte Træk, og dette i Forbindelse med den alm.
Anvendelse af aabne Kaminer i St f.
Jernkakkelovne gør ofte for en Nordbo, der er vant til
bedre Beskyttelse, Vinterkulden ret følelig.
Husenes Façader er hyppig forsynede med
Altaner; den tiltalende Benyttelse af disse til
Anbringelse af levende Planter, som i Paris og
delvis i Berlin giver saa mange Gader et friskt
og broget Udseende, kender man i L. intet til;
den tunge Atmosfære hindrer dette. Gaderne
er, med Undtagelse af City’s, brede.
Træbrolægningen finder en stadig stigende Anvendelse og
ved Siden deraf Asfalten; i Forstæderne
anvendes endnu hyppig Stenbrolægning, men
desuden er en stor Del af L.’s Gader, selv i
Dele af den indre By, makadamiserede. L. er
fremfor alle europæiske Storbyer Storbyen med
de lave Huse; gennemsnitlig rummer hvert Hus
8 Personer, medens Tallet i Paris er 35, i Berlin
58. Arbejderkaserner findes i visse Kvarterer;
Huse med store Lejligheder paa hver Sal (flats)
er ved at komme i Brug.

De triste, graalige Husmasser oplives ved en
Mængde af de for L. ejendommelige Squares.
Disse er indhegnede Haveanlæg, ofte med meget
anselige Træer, som er bevarede fra Perioden
før vedk. Kvarters Bebyggelse. Her findes ogsaa
ofte Lawntennis-Pladser og Lysthuse, men i
Modsætning til lgn. Anlæg i Byer paa Fastlandet
er disse Squares lukkede, og kun de omboende
Familier har Adgang. Kun et Par Squares i L.
er aabne for Publikum, saaledes den lille
Leicester square (med et Mindesmærke over
Shakespeare). Til de smukkeste af disse Anlæg
i L. hører Vincent Square i det sydvestlige og
Russell Square umiddelbart N. f. British
Museum
; den overvejende Del af Squares findes, som
venteligt er, i Byens vestlige Halvdel. Som en
naturlig Følge af Klimaet har Gadelivet i L.
ikke den frodige Fylde og Mangfoldighed, som
karakteriserer Paris. Det er ikke tilladt her at
stille Borde og Stole uden for Kafeerne; men
her, hvor man ikke har Tid til at spadsere for
at se og blive set, vilde dette Arrangement
heller ikke have synderlig Tiltrækningskraft.
Derimod er Gadesalget, Falbydelsen af alle mulige
og umulige Genstande, livlig florerende, ligesom
ogsaa den ambulante Musik har en stor Skare
Dyrkere; derimod optræder det egl. Betleri i
en i Forhold til Byens Størrelse og den virkelig
herskende Fattigdom højst beskeden Form.

I en By som L. med sine vældige Afstande
kommer alt Liv i første Række til at bero paa
Samfærdselsmidlerne. De vigtigste af
disse er for de længere Distancers Vedk.
Jernbanerne. Et flygtigt Blik paa Kortet vil vise det
uhyre Omfang af det Net, der er spændt over
hele Byen. Disse er dels radiale, som fra de
forholdsvis nær ved Centrum liggende store
Termini Straaler ud til Forstæderne, dels
cirkulære, som forbinder det ene af den indre
Bys Kvarterer med det andet. Fra 1863
begyndte den lokale Trafik at benytte nær Overfladen
liggende Tunneler. Det første System af
denne Art (The Underground) var berygtet p. Gr.
a. Røgplagen. Efter Aarhundredeskiftet
begyndte den at elektricificeres, og samtidig begyndte
et nyt System med smalle, dybtliggende
Dobbelttunneler (The Tube, Røret) og elektrisk
Drift. Begge Systemer er nu sammensluttede
med en Del af Overfladetrafikken til en stor
Concern (the Traffic Combine).

Det mest anvendte af alle Samfærdselsmidler
er den populære Omnibus (the bus); den er,
som en af Englands Statsmænd engang sagde,
for L.’s Indbyggere det samme som Kamelen
for Ørkenen; et overordentlig stort Antal af
disse store, svære Vogne gennemkrydser
Gaderne i alle Retninger. De er af forsk. Farver,
som antyder, paa hvilken Route de kører, og
bærer desuden Navnene paa dennes
Hovedpunkter malede paa Siden. Men da disse Navne
kun findes med ganske smaa Bogstaver, saa at
de aldeles drukner i den Mængde kæmpestore
Avertissementer, hvormed Vognene er behængte
paa alle Sider, fordres der en vis Fortrolighed
med de lokale Forhold for hurtig i Vrimmelen
at kunne udfinde den rigtige Omnibus. Med
Englændernes Utilbøjelighed til at uniformere
er baade Konduktør og Kusk civile, den første
kun kendelig paa et lille Nummerskilt, der
dingler paa Brystet. Den londonske Omnibuskusk er
Verdens bedste Vognstyrer; med en
beundringsværdig Sikkerhed leder han den svære og meget
brede Kolos frem i Trængselen, benyttende hver
Halvtomme af den knapt tilmaalte Plads.
Ejendommeligt er det, at der i L. som overalt i
England under Kørsel holdes til venstre. Al
Omnibuskørsel er nu gaaet over til Motordrift.
Sporvognstrafik har de snævre, vognfyldte
Gader i Byens ældre Del ikke tilladt; fra
Sydsiden er dog nu Linier ført over Broerne og
langs Embankment, og ogsaa de nordlige
Forstæder har Sporvognsnet.

Ved Siden af Omnibussen virker Drosken
(cab) i Befordringsvæsenets Tjeneste. Af dens
to gl. Former kendes nu kun og i aftagende
Grad, den 4-hjulede (alm. benævnt ligefrem
four-wheeler), der navnlig benyttes af
Passagerer med Bagage, medens den lettere
tohjulede kun for 2 Personer bestemte hansom
praktisk talt er fortrængt af the taxicob. De
londonske Heste er kraftige, og der køres hurtig og
sikkert; den Forestilling i Dyrplageri, som i
Paris og i Sydens Hovedstæder er uadskillelig
forbunden med en Tur i Hestedroske, kendes ikke
og vilde aldrig blive taalt i L.; den sportslige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free