Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Longfellow, Henry Wadsworth - Longford - Longford Castle - Longhena, Baldassare - Longhi, Guiseppe - Longhi, Pietro og Alessandro - Longicornia - Longinos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktion fylder Oversættelser stærkt. I sine
sidste Aar oversatte han Dante’s Divina Comoedia;
en stor Del af hans andre Oversættelserter
samlede i Poets and Poetry of Europe (1843),
deri hans udmærkede Oversættelse af »Kong
Christian —«. Efter hans første Digtsamling
1839 fulgte en lang Rk., men det meste af,
hvad der er værdifuldt af hans rent lyriske
Produktion, findes i Samlingerne Ballads and
other Poems (1842), The Belfry of Bruges (1846)
og Seaside and Fireside (1849). I hans
Levetid og vel dels endnu gælder hans Landsmænds
Beundring dog først og fremmest de større
Digte som Evangeline (1847), tydelig paavirket
af »Hermann und Dorothea« og Hiawatha
(1855), der bærer Spor af »Kalevala« (det sidste
udkom i Løbet af et halvt Aar i 30 Oplag).
Betydeligst af de større Digte er The Golden
Legend (1851), der egl. er anden Del af Mysteriet
The Christus, hvortil The Divine Tragedy
danner første og The New England Tragedies
tredje Del. The Golden Legend er bygget over
Hartmann v. Aue’s »Der arme Heinrich« og er
paa Dansk frit — og forbedrende — bearbejdet
af Thor Lange. Det 1858 udkomne The
Courtship of Miles Standish, en Kærlighedshistorie
fra den gl. puritanske Tid, giver et sandere og
friskere Billede af amerik. Liv end det mere
populære Evangeline. Det er dog muligt, at
disse større Digte — saa forgudede i deres Tid
og delvis endnu — snart vil blive bl. de
højagtede, men ulæste, medens mange af hans
langt mindre pretentiøse lyriske Digte som The
Village Blacksmith, The Bridge, The Days is
Done endnu længe vil gaa som daglig Mønt.
Af hans Udgaver kan nævnes: Works of L.
(7. Vol. Boston 1867); Poetical Works of L.
(15 Vol., Lond. 1894). (Litt.: Samuel
Longfellow, Life of H. W. L. [2. Vol.,
Boston 1886], samt Final Memorials of H.
W. L. [1887]; T. W. Higginson, H. W. L.
[American Men of Letters, New York 1902]; E.
S. Robertson, H. W. L. [Great Writers,
Lcnd. 1887]).
I. O.
Longford [’£åŋfəd], nordvestligste Grevskab
i det midtirske Landskab Leinster, omgives af
Grevskaberne Cavan, Leitrim, Roscommon og
West-Meath og er 1090 km2 med (1911) 43794
Indb. mod 115587 i 1841. 80 % er Katolikker.
Shiret liger næsten fuldstændig i Sletten om
Shannon, der gennemstrømmer Lough
Ree, som danner dets Vestgrænse; i den
nordlige Del ligger Lough Gowna, der har Afløb
til Erne. Af Arealet er 28 % Agerland, 49 %
Enge, 1,5 % Skov og Resten Moser og
uopdyrket Jord. Kvægavl og Agerbrug er
Hovednæringsvejene, medens Bjergværksdrift og Industri
er rent forsvindende. Hovedstaden L.
ligger 105 km VNV. f. Dublin ved Camlin og en
Gren af Royal Canal og har c. 4000 Indb. Den er
Sædet for den kat. Biskop af Ardagh, har en
prægtig Domkirke (1840—93), et kat. College og
driver betydelig Handel med
Landbrugsprodukter.
N. H. J.
Longford Castle [’£åŋfəd-’ka.sə£], Slot,
opført 1561 tilhørende Earlen af Radmor i
Wiltshire (England), 5 km fra Salisbury; berømt
Malerisamling.
N. H. J.
Longhena [loŋ’gena], Baldassare, ital.
Arkitekt, f. 1604 i Venezia, d. smst. 1682; som
Efterfølger af Palladio og Scamozzi førte han
Venezias Renaissancestil videre og skabte en
egen, pragtfuld Barokstil. Bl. de mange Kirker,
han opførte, maa i første Rk. nævnes Sta. Maria
delle salute (1631—56), en ottesidig,
kuppeldækket Centralbygning, og desuden Sta.
Giustina (1640), Chiesa degli Scalzi (1646),
Ospedaletto (1674) og Vendramin-Kapellet i St
Pietro di Castello. Bl. hans mange Paladser er
Palazzo Pesaro (1679) det pragtfuldeste og
berømteste.
(E. S.). C. A. J.
Longhi [’loŋgi], Guiseppe, ital.
Kobberstikker, f. 1766 i Monza, d. i Milano 1831. Elev
af Vangelisti hører han for øvrigt til Volpato’s
og Morghen’s Skole og har med tekn.
Dygtighed, men uden nogen dybere Forstaaelse
gengivet en Rk. ital. klassiske Malerier, af Rafael,
Michelangelo, Guido Reni o. a. Han har tillige
stukket et stort Antal Portrætter af berømte
samtidige, saaledes Napoleon, Frants I af
Østerrig, Washington o. fl. Han har endelig
skrevet om Kunst, navnlig en Bog om
Kobberstikkunsten.
L. S.
Longhi [’loŋgi], 1) Pietro, f. 1702 i
Venezia, d. 1785 smst., Elev af A. Balestra i
Venezia og G. Crespi i Bologna, var
fremragende som Genremaler og regnes for den
genialeste Skildrer af venetiansk Liv i talrige
Smaabilleder som t. Eks. »Sandsigeren«,
»Dansemesteren«, »Musikeren« etc. i Venezias
Akami. Arbejder af P. L. ses i Londons Nat. Gal.,
Lichtenstein’s Gal. i Wien og Dresdens Gal. Han
var ogsaa betydelig i Portrætfaget; raderede.
2) Alessandro, ovenn.’s Søn og Elev, f.
1733 i Venezia, d. 1813, ogsaa uddannet under
Nogari. A. L. nød stort Ry som Portrætmaler;
ofte legemsstore Portrætter, som Portrættet af
en fornem Venetianer i Paduas Mus.; fl.
Dogeportrætter i Venezias Gal., Portrætter af G. B.
Tiepolo, G. Piazetta, B. G. Amiconi m. v. Han
malede tillige Genrestykker og udgav 1773
»Moderne Kunst. Kunstnerens Levned« med 24
af ham selv raderede Portrætter.
A. Hk.
Longicornia, se Træbukke.
Longinos (egl. med lat. Navn Cassius
Longinus, tidligere fejlagtig ogsaa kaldet
Dionysios), gr. Retor og Filosof, levede i 3. Aarh.
e. Kr. Hans Fødested kendes ikke, men han
virkede i længere Tid som Lærer i Athen, hvor
Nyplatonikeren Porfyrios var hans Discipel.
Han foretog ogsaa mange Rejser; til sidst slog
han sig ned hos Dronning Zenobia i Palmyra,
hvis vigtigste Raadgiver han blev. Da Kejser
Aurelian havde erobret Palmyra, blev L.
henrettet (273). L., der var bekendt for sin
Lærdom, efterlod sig mange Skr af retorisk og
litterærhistorisk Indhold, men de er tabte paa
enkelte Brudstykker nær. Opbevaret under hans
Navn er derimod et æstetisk Skrift Περί ύψους
(om den ophøjede Stil), som er et af de
betydeligste Værker af den antikke æstetiske Kritik.
Det er dog nu alm. antaget, at dette Skrift
ikke er af L., men skriver sig allerede fra 1.
Aarh. e. Kr. Det er udgivet af Weiske (Leipzig
1809; heri ogsaa Brudstykkerne af L.’s øvrige
Skr), Jahn (2. Udg. ved Vahlen, Bonn 1887),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
