Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Longinos - Long-Island - Long-Island City - Longi temporis præscriptio - longitudinal - Longitudinalmaskine - Longjumeau - Longleaf pine - Longmans, Green & Co. - Long Melford - Longobarder - Longomontanus, Christen Sørensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spengel (i Rhetores græci I, 2. 2. Udg. Leipzig
1804), Roberts (Cambridge 1899) og Prickard
(Oxford 1906). Svensk Oversættelse ved Janzon
(Upsala 1894). (Litt.: Spongberg, De
commentario Dionysii Cassii Longini Περι υψος
expositio [Upsala 1833—35]; L. Vaucher,
Études critiques sur le traité du sublime et sur
les écrits de Longin [Genève 1854]).
H. H. R.
Long-Island [’£åŋ-’a^i£ənd], Ø ved Østkysten
af U. S. A., hørende til Staten New York, er
3780 km2 stor og 190 km lang, med en
gennemsnitlig Bredde af 15 km. Den skilles fra Kysten
af den lige over for liggende Stat Connecticut
ved L.-I.-Sound ell. Connecticut Sound, der fra
en Bredde af 15 km mod NØ. smalner ind til
den flodagtige Hellgate ell. East-River, som
skiller L.-I. fra New York. Den vestlige
Trediedel af L.-I. udgøres af New Yorks to store
Forstæder Brooklyn og L.-I.-City med
tilsammen 1,2 Mill. Indb. Østligere findes
udstrakte aabne Marker, især paa Nordsiden; men
New Yorks Forstæder og Villakvarterer breder
sig mere og mere over Øen, som udmærker sig
i klimatisk Henseende ved sine kølige Somre
og milde Vintre, der skyldes Havets Nærhed.
Nogle af L.-I.’s Landsteder har Karakter af
betydelige Godser med Slotte, Parker og
Dyrehaver. Ved Kysten ligger adskillige Badesteder,
saaledes mod S. Coney Island, Far-Rockaway
og Long Beach, mod Ø. Shelter Island, der
ligger i Bugten Little Peconic mellem to lange
Halvøer, der danner L.-I.’s østlige Afslutning.
Langs Sydkysten ligger en Rk. af langstrakte
Klitøer, af hvilke den længste er
Great-South-Beach ell. Fire-Island med et stort Fyrtaarn.
G. Ht.
Long-Island City [’£åŋ-’a^i£ənd-’siti], By i
U. S. A., Stat New York, ligger paa den
nordvestlige Side af Long-Island ved East-River og
NØ. f. Brooklyn, fra hvilken den skilles ved
Newton Creek. C. 40000 Indb. Den er en vigtig
Fabrikby og blev 1898 indlemmet i New York
City.
G. Ht.
Longi temporis præscriptio (lat. »lang
Tids Forældelse«) var i den rom. Tingsret et
ejendommeligt Retsinstitut, der opr. kun
hjemlede Forældelse af tingligretlige Klager over for
den Besidder af Tingen, der opfyldte
Hævdsbetingelserne bona fides og justus titulus, i et
Tidsrum af 10 ell. 20 Aar, efter som Parterne
var nærværende ell. fraværende, men som
senere gennem Magistratsedikterne udviklede sig
til et Hævd sin stitut, der i Modsætning til det
gl. civile Hævdsinstitut (usueapio), der kun
kunde paaberaabes af cives og var
uanvendeligt paa fundi provinciales, gjaldt for alle
Retssubjekter, ogsaa for perigrini, og var
anvendeligt paa alle Ting, der ikke af særlige Grunde
positivt var undtagne fra Hævd.
C. W. W.
longitudinal (lat.), som angaar Længden,
paa langs.
Longitudinalmaskine, se Appretur,
S. 895.
Longjumeau [låзy’mo], By i Dept
Seine-et-Oise, 15 km S. f. Paris med gl Kirke. 2500 Indb.
Her afsluttedes, 23. Marts 1568, den anden
Hugenotkrig, en Fred, der p. Gr. a. dens
Kortvarighed kaldtes la petite paix (den lille Fred).
Longleaf pine [’£åŋ£i.f-’pa^in] er det i
Amerika officielle Navn for Pinus palustris
Mill., men ogsaa andet fra Sydstaterne i U. S.
A. stammende Fyrretræ forhandles under dette
Navn, naar det har under 30 % Splint, meget
Høstved og fl. end 8—10 Ringe pr inch. Det
eng. Handelsnavn for saadant Træ er
Pitch-pine.
E. Su.
Longmans, Green & Co. [’£åŋmənz-’gri.n-],
Forlæggerfirma i London. Navnet Longman
har i fl. Generationer været knyttet til eng.
Litteratur. Firmaets Grundlægger Thomas
L. (1699—1755) tilhørte en Købmandsslægt i
Bristol, men kom i Lære hos John Osborne,
Boghandler i London, blev gift med hans
Datter og derefter Deltager i Forretningen. Han
købte William Taylor’s Boghandel, som havde
udgivet Robinson Cruso og flyttede 1726 til
Taylor’s Lokaler i Paternoster Row, hvor Firmaet
endnu residerer. Efter Datidens Skik var han
Parthaver i Udgivelsen af fl. betydelige
Værker som Rob. Bayle’s samlede Skr (1744),
Ephraim Chamber’s Encyklopædi og Dr.
Johnson’s English Dictionary (fuldendt 1755). Hans
Nevø og Efterfølger Thomas L. (1731—97)
udsendte en ny Udgave af Chamber’s
Encyklopædi; men det var Thomas Norton L.
(1771—1842), hvis dygtige og energiske Ledelse
bragte Firmaet i frodig Vækst. Det virkede
med en Kapital paa 100000 £., en for den Tid
meget stor Sum, og stod i Forbindelse bl. a.
med Wordsworth, Southey, Coleridge, Walter
Scott og Thomas Moore; sidstnævnte fik 3000 £.
for Laila Rookh. Efter Constable’s Død
overtog Firmaet Udgivelsen af Edinburgh Review.
Firmaets næste Ledere var Sønnerne
Thomas L. (1804—79) og William L.
(1813—77). Denne Generations største Ydelse var
Udgivelsen af Macaulay’s Essays (1843) og hans
Lays of the ancient Rome (1842). Firmaet
opbevarer endnu en Check paa 20000 £, udstedt
1855 til Macaulay som Afregning for hans
Tilgodehavende for 3. Bd af Essays. Ved
Overtagelsen af Parkers Forlag 1863 blev Firmaet
Forlægger af John Stuart Mill’s Værker. Den
femte Generation repræsenteres af Thomas
Norton L. og George Henry L., Sønner
af Thomas L., samt Charles James L. og
Sir Hubert Harry L., Sønner af William
L. Et af denne Generations tidligste
Foretagender var Beaconfield’s Endymion, for hvilken
Forfatteren modtog 10000 £ i Honorar. 1890
købte Firmaet Revington’s Forlag, som var
grundlagt 1711.
J. L. L.
Long Melford [’£åŋ-’me£fəd], By i det
sydlige England i Grevskabet West-Suffolk; smuk
gotisk Kirke (15. Aarh.), Jernstøberi,
Kvægmarkeder og (1921) 12192 Indb.
N. H. J.
Longobarder, d. s. s. Langobarder.
Longomontanus, Christen Sørensen,
dansk Astronom, f. 4. Oktbr 1562 i Lomborg
ved Lemvig, d. 8. Oktbr 1647 i Kbhvn, var
1589—1600 ansat hos Tyge Brahe saavel paa
Hveen som i Böhmen og var uden Tvivl hans
mest begavede Elev. 1607 blev L. Prof. i
Astronomi i Kbhvn og grundede Observatoriet i
Rundetaarn, som han har beskrevet i
Introductio in theatrum-astronomicum (Kbhvn 1639). Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
