Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lope de Vega
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eksemplarisk. Hans Karakter havde da ogsaa
sine store Skyggesider, idet han tit røbede
Upaalidelighed, maaske endda
Ondskabsfuldhed, af og til Misundelse; men det berettes til
Gengæld, at han ved mange Lejligheder har
vist sig højsindet, godgørende og hjertelig. L.,
med sin mandig smukke, statelige Skikkelse,
har været, hvad Spanierne kalder simpátio. —
og dette falder ofte slet ikke sammen med det
korrekt og borgerlig dydige; et
Stemningsmenneske og en ægte Digternatur, som
upaatvivlelig altid har følt saare intensivt, baade Andagt
og Begejstring og Venskab og Kærlighed, men
i Alm. rigtignok kun for en Stund. Han kunde
imidlertid til syvende og sidst bære sig ad
omtrent, som det lystede ham: sin Nations
Beundring og Hjertelag havde han een Gang for
alle vundet, fordi den mærkede, at han var Kød
af dens Kød, i Fortrin og Fejl, i Følelser og
Fordomme, og selv om han havde personlige
Fjender i Hobetal (deriblandt Góngara,
undertiden maaske ogsaa Cervantes), forstummede
Hadet, naar det gjaldt at anerkende
Digterkongen. Saa lød det fra næsten alle Kanter:
han er »Naturens Vidunder, Geniernes Føniks
og Sok; og Talemaaden es de Lope brugtes om
alt, hvad der var smukt og værdifuldt. — At
alt, hvad L. har skrevet, ikke er dette, er
forstaaeligt nok, naar man betænker, hvilken
uhyre Mængde det er. Sin største Daad udførte
han ved at skabe det sp. Nationalteater; thi at
han har gjort det, er ubestrideligt (se
Comedia), og trods Tirso de Molina’s Lune og
Calderón’s Ordpragt og Intrigeslyngning er han
dets største Digter. Det har man fra 19. Aarh.’s
Slutn. mere og mere faaet Øjnene op for. Kun
sjælden, om nogen Sinde, naar han det
fuldendte, men »Verdens største Improvisator«,
Herskeren over et bøjeligt og glansfuldt Sprog
og den rappe og lydhøre Iagttager af Naturen
og det brogede Menneskemylder har alle Vegne
udstrøet en utrolig Fylde af geniale Træk. Han
kan interessere ved sine Stykkers kækt
udkastede Planer, skitsere Karakterer med
overraskende Natursandhed, røre med ægte Udtryk
for Smerte og Kummer, ryste ved virkningsfuld
Uhygge og snart henrive til Latter, snart
fremkalde et let Smil ved sin Komik. Han har
afvekslende Elegance og Voldsomhed, brillant
Teatereffekt og lyrisk Stemningsbølgen,
ridderlig Patos og folkesangsduftende landlig Ynde.
Men saa har han ganske vist ogsaa til andre
Tider grandiose Smagløsheder og Forryktheder
i Handling og Dialog, om end kun enkeltvis,
ell. han kan være ganske flad og rutinemæssig,
naar han var uinspireret. Tallet paa hans egl.,
ɔ: versificerede 3 Akts Comedias har man i
ældre Tid angivet som mellem 1500 og 1800;
men dette maa nu betragtes som aldeles
utroværdigt. Nutildags har man derimod 500,
maaske endda nogle flere, hvilke kan antages
virkelig at være af L. (thi der udkom mange andre
Forf.’s Arbejder under hans populære Navn).
Desuden har man Titlerne paa nogle Stykker,
som hidtil ikke er fundne; skulde disse
fremkomme, kan man dog vist rolig sige, at et
højere Tal end 700 ell. lidt derover vil man ikke
naa til. At fremhæve enkelte iblandt denne
Masse er højest vanskeligt. Nogle af de
bedste træffes iblandt de Skuespil, der behandler
Sagn og Optrin af Spaniens ældre Historie, f.
Eks. El rey Wamba, El remedio en la
desdicha, Los comendadores de Córdoba, Las
famosas Asturianas, El mejor alcalde el Rey, La
estrella de Sevilla [af L.?], Paribañez y el
comendador de Ocaña, Fuente Ovejuna og Las
paces de los royes. Et storartet og grib. Drama,
efter Motiv af en ital. Novelle (ligeledes
benyttet af Byron i Parisina), er El castigo sin
venganza. Men ogsaa bl. Lystspillene — ɔ: omtr.
det samme som de saakaldte Comedias de capa
y espada — er der mange at nævne: El acero
de Madrid (Motivet som det i Holberg’s
»Kilderejsen«), El mayor imposible, Si no vieran las
mujeres, El villano en su rincón (Fr. Halm’s
»König und Bauer«), De cuando acá nos vino,
El perro del hortelano. La esclava de su galán,
La Noche de San Juan, Amor sin sober â
quien o. s. v. Under Indtrykket af al denne
Overflod har en eng. Beundrer af L., J.
Fitzmaurice-Kelly, udtalt, at den, der kan nok
Spansk til at læse ham, vil aldrig behøve at
tilbringe en kedsommelig Stund i hele sit Liv.
For Resten er det især Grillparzer, der har
bragt L. (»Du reicher Geist mit unbekannten
Schätzen, Dir selber mehr als andern
unbekannt«) til Ære og Værdighed paa ny efter
lang Tids Tilsidesættelse; i Perioden nærmest
efter L.’s Levetid fraadsede inden- og
udenlandske Dramatikere i hans fantasisprudlende
Værker, og især Franskmændene (Hardy,
Rotrou) hentede da Emner og Indfald derfra som
fra et Magasin. — En egen Afdeling af L.’s
dram. Frembringelser er hans Autos. Han skal
have skrevet 400 saadanne, men nu eksisterer
i alt Fald kun omtr. 40. I denne Digtart naar
han ikke saa højt som Calderón, der endelig
uddannede den, men hans Geni fornægter sig
dog ikke i fl. af hans katolsk-religiøse Festspil,
navnlig i La siega. — Desuden er at anføre, at
L. har digtet talrige mindre Teaterstykker (Loas
og Entremeses).
L.’s ikke-dramatiske Værker er just heller
ikke faa. I Levnedsskildringen er allerede omtalt
nogle af dem og her skal nu yderligere
anføres: El Peregrino en su patria (eventyrlig
Roman), La Jerusalén conquistada (Heltedigt i
Tasso’s Manér, Emnet er Richard Løvehjerte’s
Korstog), Rimas del licenciado Tomé de
Burguillos (mest burleske, indeholder det
morsomme parodiske Epos La Gatomaquia), La Corona
trágica (hist. Epos om Maria af Skotland),
Arte nueuo de hacer comedias (Læredigt, hvori
han, Teaterpraktikeren, noget flot forsvarer sin
Skuespildigtnings Regelløshed), El Laurel de
Apolo (allegorisk-litteraturhistorisk Digt),
Filomena (mytologisk Digtning) o. fl. Samlinger
af mindre Digte, saavel verdslige som
aandelige, saavel i de nationale som i de ital.
Versformer; der er meget ligefrem ypperligt i denne
Lyrik, som i det hele maa regnes bl. det bedste
af, hvad dette saa at sige uudtømmelige Geni
har skænket Verden. (Litt.: 1) Udgaver
og Oversættelser. En monumental Udg.
af L.’s Obras, ved det sp. Akademi og med M.
Menéndez y Pelayo som Udgiver, begyndte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
