Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 1037 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - López y Planes, Vicente - López y Portaña, Vicente - Lophiodontidæ - Lophiomys - Lophius - Lophobranchii - Lophodermium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

landflygtig i Chile. Bl. hans Skr har især de hist.
faaet Bet.: Historia de la Revolution argentina
(1881, 4 Bd) og Historia de la Republica
Argentina, i 10 Bd (1883—93), har saaledes
vundet Navnkundighed som talentfulde Arbejder.
En hist, Roman, La novia del hereje, har
ogsaa gjort Lykke.
E. G.

López y Portaña [låp_æþ-i-pår’tan_ja],
Vicente, sp. Maler, f. i Valencia 1772, d. i
Madrid 1850. Han var Elev af Villanueva og
Maella i Madrid, blev Karl IV’s Hofmaler,
udnævntes af Ferdinand VII til Tegnelærer for
hans 2. og 3. Gemalinde og beklædte ved sin
Død Posten som Generaldirektør for
Akademierne i Madrid, Zaragoza og Valencia. L.
malede bl. a. Loftsbilleder m. m. i det kgl. Slot
i Madrid: »Religionens Triumf« og »Karl III
tilbedende Madonna«. Alterbilledet St Augustin
og St Rufus (Katedralen i Tortosa); i
Prado-Museet findes Loftsmaleriet (Tempera)
»Isabella af Braganza modtager Byen Madrids
Hyldest«. L. var dog især den højtbegavede
Portrætmaler, der bl. a. har malet Hertugen af
Infantado (Mus. de Arto moderno, Madrid),
Dronning Marie Christine og Maleren Goya
(begge i Prado-Mus.).
A. Hk.

Lophiodontidæ [-fl-] er en Fam. af uddøde
uparrettaaede Hovdyr (Perissodactylia), der i
Tandforhold og navnlig Fodform har en Del
tilfælles med Tapirerne. Til L. regnes en
Mængde Former i alle Størrelser mellem Kanin og
Næshorn; men mange af dem kendes kun lidt,
og adskillige Slægter, der er opstillede paa
fundne Skeletdele, navnlig Tænder, fra en
Lokalitet, har senere vist sig at være identiske
med andre, der maaske kun kendtes af lgn.
smaa Brudstykker fra helt andre Egne. —
Nogle synes at staa ganske isolerede, medens
andre viser nært Slægtskab med nulevende
Perissodactyler, der maaske alle nedstammer fra
herhen hørende Former. L. kendes kun fra
eocene Lag i Europa og Nordamerika. — Selve
Slægten Lophiodon fra europ. øvre eocene Lag
har 4-3 Tæer og blev allerede funden af Cuvier;
den omfatter de største herhen hørende
Former, men har ellers mindre Interesse, da den
ingen Efterkommere synes at have efterladt sig.
— Hyrachyus fra amer. øvre eocene Lag synes
derimod at vise Slægtskab med Næshornene,
medens Hyracotherium, der opstilledes af Owen
i 1839 paa Kraniet af en harestor Form fra
London Clay, efter hvem Gruppen tit kaldes
Hyracolheriidæ, hyppigst findes paa »Hestenes
Stamtræ« under Navn af Eohippus og
Orohippus (se Heste, S. 387). Meget nær ved disse,
til Dels vel endog synonymt med denne sidste,
staar Pachynolophus, der gennem andre Arter
viser sig saa nær beslægtet med Palæotheriidæ
(s. d.), at det bliver ret vilkaarligt, hvor
Grænsen trækkes. Systemodon endelig, der ogsaa
staar Hyracotherium meget nær, synes gennem
Isectolophus at føre til Nutidens Tapirer, der i
alle Forhold har taget mest i Arv efter L., der
derfor ogsaa ret hyppig i Zoologierne omtales
som uddøde Tapirer.
(M. Ml.) R. Hg.

Lophiomys [-fi-], en afvigende lille Gnaverart
(L. imhausi), der danner en Familie for sig selv,
sluttende sig til Musenes Gruppe, hvor den
staar Hamstrene nærmest, idet dens Tandsæt
ganske ligner disses. Den afviger fra alle andre
Murider derved, at dens store Tindingegruber
paa Kraniet er helt overdækket af en tynd
fintknudret Benplade. Lavbenet lille Dyr, hvis
Tommel kan sættes mod de andre Tæer. Ogsaa
dens Ydre er meget paafaldende, idet den ned
langs hele Ryggen har en mægtig Manke, indtil
c. 10 cm høj, sort i Spidsen, hvidlig ved
Grunden, hvor Haarene har en ejendommelig
svampet Bygning. Halen lang og busket. Pelsen i
øvrigt sortebrun med renhvid Pande og hvid
Halespids. Udbredt i Nordøstafrika i Egnene
S. f. Abyssinien, hvor de lever klatrende i
Træerne.
R. Hg.

Lophiomys.

Lophius [-fi-], se Tussefisk.

Lophobranchii [lofo’braŋ’kii], se
Naalefisk.

Lophodermium [-fo-] Chev., Slægt af
Hysteriaceæ, nær beslægtet med Hypoderma,
som af nogle Forfattere regnes under L.;
L. har elliptiske Sporehuse og som Regel
traadformede Sporer, der alle er omtr. lige saa
lange som Sporesækkene (se Fig. 2). Flere
Arter optræder som Snyltere paa Naaletræer og
har en stor økonomisk Bet., idet de efter stor
Maalestok kan angribe Naalene, forkorte disses
Liv og fremkalde Naalefald (»Pilzschütte«). L.

Fig. 1. Naale af Skovfyr med Sporehuse af Lophodermium pinastri.

Fig. 2. Sporesæk med Sporer samt Safttraade af Lophodermium pinastri. Forstørret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>