Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lordmayor - Lordose - Lord President of the Privy Council - Lord Privy Seal - Lordship - Lords, House of - Loreburn, Robert Threshie - Lorelei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lordmayor [’£å.əd’meiə ell. -’mæ.ə], Titel
for Borgemester en i de større eng. og irske
Byer (i de skotske kaldt Lord Prevost). Han
vælges aarlig af Byraadet iblandt Byens
Aldermen og har tillige en vis Domsmagt. Tidligere
havde kun Mayorerne i London, ɔ: i den gl. By
City (siden 1353), York (fra Richard II’s Tid)
og Dublin (siden 1666) Titlen L. I den nyeste
Tid er den ogsaa tillagt Mayorerne i
Birmingham, Leeds, Liverpool, Manchester og Sheffield
samt Belfast og Cork. — L.’s Dag er 9. Novbr,
da den nyvalgte L. i London i festligt Optog
og med megen gammeldags Pomp kører fra
Westminster, efter at have aflagt Ed til
Overdommeren, til Guildhall i City for at tiltræde sit
Embede.
E. E.
Lordose er Betegnelsen for en sygelig
Krumning af Rygraden bestaaende i, at en Del af
Hvirvlerne danner en bagtil konkav Bue. L.
udvikles i langt de fleste Tilfælde i
Lændehvirvelpartiet og herved fremkommer den
Omformning af Ryggen, der benævnes »Svejryg«
(Hulryg). En let L. i Lændeegnen paavises af
og til hos sunde Mennesker.
I udtalt ell. svær Form optræder L. hyppigt
som Udjævningskrumning ndf. (ell. ovf.) en
Kyfose (s. d.). Uden anden Abnormitet i
Hvirvelsøjlen forekommer L. særligt ved Sygdomme
i Hofteleddet (kroniske Betændelser, Ankyloser,
Luksationer) under hvilke Laarbenets
Bevægelighed formindskes ell. ophæves, saaledes at dets
Akse til Stadighed danner en med Legemsaksen
fortil aaben Vinkel. I oprejst Stilling vil da
Kroppens Tyngdepunkt forlægges fortil, foran
for Føddernes Støtteflade, og Kroppens
Ligevægt maa da genvindes ved en bagtil konkav
(lordotisk) Bøjning af Lændehvirvlerne,
saaledes at Tyngdepunktet herved atter opnaar en
for Ligevægten hensigtsmæssig Plads.
Johs. F.
Lord President of the Privy Council
[’£å.əd-’prezident-əv-ðə-privi-’ka^unsi£], Formanden for
det eng. Privy Council, der nu kun har en
Forvaltningsmyndighed af nærmest blot formel
Karakter. Han er en Minister af første Rang og
er altid Medlem af Kabinettet; sædvanlig er
han tillige Overhusets »Leder«. Embedet er nu
nærmest en Sinecure, der lønnes med 2000 £.
K. B.
Lord Privy Seal [’£å.əd-’privi’si.£], et eng.
Ministerembede, der stammer fra
Middelalderen og som ved Hjælp af det kgl. Segl
skulde muliggøre en Slags
Ministeransvarlighed. Siden 1864 har Embedet tabt enhver
virkelig Bet. og er ikke mere lønnet. Indehaveren
af det er derfor en Minister uden Portefølje.
Det forenes ogsaa ofte med en anden
Ministerpost, f. Eks. med Premierministerens.
K. B.
Lordship [’£å.əd∫ip] (eng.), Værdighed som
Lord, bruges i Til- og Omtale i Forbindelse
med his (hans), your ell. their (»Deres«), dog
ikke om Hertuger og Ærkebiskopper, der er
Grace (»Naade«). Ved Gengivelse af L. paa
Dansk bruges gerne det lidet heldige
»Herlighed«, men det er dog vanskeligt at finde et
bedre Udtryk. L. kan ogsaa bruges om den til
en L. hørende arvelige Besiddelse, i ældre Tid
(Bibeloversættelser) undertiden i noget videre
Betydning.
V. S.
Lords, House of [’hau^s-əv-’£å.ədz]. Overhuset,
Førstekammeret i det eng. Parlament, der
kaldes saaledes, fordi det bestaar af de verdslige
og gejstlige Lorder (the Lords temporal and
spiritual), d. v. s. dels Overhovederne for de
adelige Slægter (se Lord), dels Biskopperne,
dels endelig i nyere Tid nogle faa paa Livstid
udnævnte lovlærde Lorder (Lords of Appeal in
Ordinary). Angaaende H. o. L.’s Oprindelse og
nuv. Sammensætning og Stilling indenfor den
eng. Forfatning se England S. 228 flg.
P. J. J.
Loreburn [’£å.əbən], Robert Threshie,
Earl, eng. Lordkansler (hans opr., borgerlige
Navn er Reid), f. 3. Apr. 1846 paa Korfu, hvor
hans Fader var britisk Overdommer. Efter
Studietiden i Oxford blev han 1871 Sagfører,
1882 Queen’s Counsel; 1880—85 sad han som
liberalt Medlem af Underhuset for en eng.
Valgkreds, 1886—1905 repræsenterede han dér
sit skotske Hjemland, Dumfries. Hans Evner
var ikke originale ell. glimrende nok til at give
ham en Førsteplads enten i Juraen eller
Politiken; men da han virkede paa begge disse
Felter med bredskuldret Energi, sund Klarhed
og urokkelig Almensans og Redelighed, bragte
de ham i Forening frem. I Rosebery’s
kortvarige Ministerium 1894—95 blev han først
Solicitor general, dernæst Attorney general, og
1899 repræsenterede han dygtigt og værdigt
England i Voldgiftsretten om Grænsestriden
med Venezuela. Under Boerkrigen skilte
imidlertid hans radikale Fredsvenlighed ham fra
hans tidligere Chef, og hans hele retlinede
Tankegang, f. Eks. hans absolutte Modvilje mod
Dødsstraffen, syntes at skulle spærre ham ude
fra Statens højeste juridisk-politiske Post; men
da de Liberale paa ny kom til Magten Decbr
1905, var deres Leder hans Aandsfrænde,
Campbell Bannerman, og han gjorde Reid til
Lordkansler med Titlen Baron L. of Dumfries.
1911 blev han Earl. Hans gode Egenskaber
svigtede ham ikke som Administrator og
Dommer; han gennemførte Loven om den kriminelle
Appelinstans 1907 og virkede for en hurtigere
Retspleje; men ved sine strengt upartiske
Embedsudnævnelser gjorde han de Konservative
bedre til Pas end de Liberale. Juni 1912 veg
han, efter Opgivelse af Helbredshensyn,
Pladsen for den smidige, idérige Haldane. Septbr
1913 udsendte han et opsigtsvækkende Indlæg
i Striden mellem Nord- og Sydirland, en
Opfordring til at klare Sagen, ikke ved britiske
parlamentariske Kampe, men ved Forhandling
mellem de interesserede irske Parter — den
Vej, der siden er forsøgt Gang paa Gang. Af
Verdenskrigen var han en stilfærdig, men
uforbeholden Modstander; efter dens Afslutning
udgav han How the war came (1919), der heller
ikke skaaner ledende eng. Politikere. Et
Bidrag til international Lov har han givet i
Capture at sea (1913).
P. L. M.
Lorelei [’lo.rəla^i] (egl. Lurlei), berømt
stejl og malerisk Klippe ved Rhinen, ikke langt
N. f. Byen Bingen. Ordets sidste Halvdel er lig
det norske »Li«, den første Del staar uden
Tvivl i Forbindelse med Vinavlen (gl Tysk lura,
lurra = Eftervin), skønt Klippens nuv. Form
ikke tyder paa Muligheden af en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
