Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorentz, Johan - Lorentz, Paul Günther - Lorentzen, Christian August - Lorenz, Adolf - Lorenz, Ludvig Valentin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kbhvn, ikke mindre end tre Gange ugl. hele
Aaret igennem, Foredrag, som altid samlede
et stort Publikum, og om hvilke bl. a. den
daværende fr. Gesandt Charles Ogier, udtaler sig
med den største Anerkendelse i sin Iter
danicum. Det er nok saa sandsynligt, at den
senere berømte danske Orgelmester Diderik
Buxtehude, er gaaet i Skole hos ham.
Kompositioner af ham er endnu ikke forekomne. Sin
store Prestige som Orgelmester bevarede han
lige til sin Død. Den var tragisk nok, idet han
tillige med sin Hustru og tvende Døtre blev
Offer for Operahusets Brand 1689.
A. H.
Lorentz [’lo.rænts], Paul Günther, tysk
Botaniker (Bryolog), f. i Sachsen-Altenburg 30.
Aug. 1835, d. i Argentina 6. Oktbr 1881. Han
var først i Apotekerlære, studerede derpaa
Teologi, senere Naturvidenskab, navnlig
Botanik, i München, blev Assistent hos Prof. Nägeli
og 1860 Dr. phil. og Privatdocent ved Univ.
smst. Berejste i bryologisk Øjemed bl. a.
Alperne og den skandinaviske Halvø, studerede
især Mossernes Anatomi, paa hvilket Omraade
han har været banebrydende. Fra 1870 var L.
Prof. i Botanik, senere ogsaa i de andre
Naturfag, i Republikken Argentina, hvor han foretog
betydelige og meget værdifulde botaniske
Indsamlinger, navnlig i den nordlige Del af
Landet. Foruden en Del geografiske Rejseskitser
har L. i »Flora«, »Botanische Zeitung« og
»Pringsheims Jahrbücher« publiceret vigtige
Afh. om Mossernes Anatomi, Systematik og
Geografi. Hans argentinske Samlinger er for største
Delen blevne bearbejdede af Grisebach og Carl
Müller. (Litt.: A. Stelzner, »Zur
Erinnerung an Dr. P. G. L.« i »Botan. Centralbl.« IX
Bd [1882]).
C. J.
Lorentzen, Christian August, dansk
Maler, f. i Sønderborg 10. Aug. 1749, d. i Kbhvn
8. Maj 1828. Efter at have studeret paa
Kunstakademiet i Kbhvn og vundet en vis Anseelse
som Portrætmaler rejste han 1779—82 med
privat Understøttelse i Holland, Belgien og
Frankrig; 1784 blev han Medlem af Akademiet paa
et Par Portrætter. 1803 blev han Prof. ved
Modelskolen og fungerede senere et Par Aar
som Akademiets Direktør. Mellem L.’s
mangfoldige Portrætter er der en Del, der kan
betegnes som agtværdige Arbejder; hans
Landskabsbilleder er i høj Grad konventionelle, og
hans Genremalerier karakterløse og ganske
blottede for Lune, en Mangel, der særlig er
følelig i hans Suite af 28 Billeder over Emner
fra Holberg’s Komedier; de hænger nu paa
Kronborg, hvor ogsaa hans store »Bataillen paa
Kjøbenhavn’s Red 2. Apr. 1801«, der er malet
graat i graat som Forbillede for det kendte Stik
af Clemens, har fundet Plads. Endnu Aaret før
sin Død udstillede han større Værker som
»Susanna i Badet« og »Josef udtydende Drømmene
for Bageren og Mundskænken« samt Landskaber
og Dyrebilleder.
(S. M.). P. J.
Lorenz [’lo.rænts], Adolf, tysk Komponist,
(1837—1923), virkede i Stettin som
Musikforeningsdirigent, Organist, Korleder og Lærer
og vandt sig et kendt Navn ved sine
Oratorier og andre større Korværker i folkelig Stil.
L. har ogsaa skrevet et Par Operaer, en
Symfoni, Orgelværker og Sange.
W. B.
Lorenz [’lo’rəns], Ludvig Valentin,
dansk Fysiker, f. 18. Jan. 1829 i Helsingør, d.
9. Juni 1891 i Kbhvn. L. blev Student 1846 og
gik til polyteknisk Anstalt, først i den Hensigt
at blive
Mekaniker, men
han gik siden
over til at
studere Kemi og
tog Eksamen
1852. Efter
forsk.
Lærervirksomhed, bl.
a. ved
Efterslægtselskabets
Skole, var han
fra September
1858 til Juli
1859 i Paris
med offentlig
Understøttelse
og hørte
Forelæsninger over
Fysik og
Matematik. 1866—87 var han Lærer ved
Blaagaards Seminarium og tillige ved den militære
Højskole (Officersskolen), hvor han kom i det
bedste Forhold baade til sine Elever og til
Skolens Ledere, der beredvillig laante ham Plads
til Udførelsen af fysiske Arbejder. 1887 tilbød
Carlsberg-Fonden ham en Stilling som fri
Videnskabsmand, og han kunde nu anvende sin
Tid udelukkende til videnskabeligt Arbejde;
men allerede 1891 gjorde en Hjertelidelse
pludselig Ende paa hans Liv. Af de forsk.
Udmærkelser. L. modtog for sin videnskabelige
Virksomhed, kan nævnes, at han 1866 blev Medlem
af det danske Videnskabernes Selskab, 1876
titulær Prof., 1877 sv. Æresdoktor i Anledning af
Upsala Univ.’s Jubilæum. L.’s videnskabelige
Arbejder viser ham som en selvstændig
Tænker og en betydelig Begavelse baade som
Matematiker og Eksperimentator. Lys, Elektricitet
og Varme har især været Genstandene for hans
Undersøgelser, og en stor Del af hans Forsken
gaar ud paa at finde Forbindelsen mellem disse
tilsyneladende saa forsk. Naturvirksomheder.
Hans første Arbejde fremkom 1860 og søgte at
løse en Opgave, der havde fristet mange
Fysikere, nemlig Bestemmelsen af
Svingningsretningen i polariseret Lys. Herefter fulgte
Arbejder over Lysets Teori, og Jan. 1867 meddelte L.
det danske Videnskabernes Selskab et Arbejde,
hvori han viser, at Lyssvingninger forholder
sig ganske som elektriske Strømme og følgelig
maa være identiske med dem. Maxwell havde
imidlertid to Aar tidligere (Decbr 1864) fremsat
den samme Teori ud fra andre Forudsætninger
og maa betegnes som Grundlæggeren af den
elektromagnetiske Lysteori. Herefter samler L.’s
Arbejder sig især om Elektriciteten. Det blev
efterhaanden mere og mere nødvendigt at skaffe
gode elektriske Maaleenheder og navnlig at faa
en paalidelig Bestemmelse af den absolutte
elektriske Modstandsenhed. En Metode hertil, som
 |
| L. V. Lorenz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
