- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1048

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenzo Marquez, Lourenço Marquez - Lorenzo Stecchetti - Loretin - Loreto - Loreto - Lorge - Lorgnet - Lorgues - Lori (se Halvaber) - Lori (Papegøjer) - Loria, Achille

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaahuse. Sin store Bet. har L. M. som den
naturlige Ind- og Udførselshavn for Transvaal, med
hvis Hovedstad Prætoria den over Komati er
forbundet ved en Jernbane, fuldendt 1894.
Denne Jernbanelinie er ved Traktat af 1909 stillet
under eng. Administration. En anden
Jernbanelinie fører til Swasiland. Havnen blev (1915)
anløbet af 546 Skibe, med 200000 t, og
Transithandelen til Transvaal havde en Værdi af
21,7 Mill. Escudos à c. 4 Kr.
C. A.

Lorenzo Stecchetti [lo’rændzo-ste’k.æti], se
Guerrini.

Loretin, 7-Jod-8-Oxychinolin - 5 - Sulfonsyre,
C9H4(OH)JN.HS03, er et Antiseptikum, der
anvendes i St f. og paa samme Maade som
Jodoform, fremfor hvilket det synes at have den
Fordel ikke at fremkalde Forgiftninger selv
ved udstrakt Anvendelse. L. er et gult
krystallinsk Pulver med svag Lugt, det er kun lidt
opløseligt i Vand, Alkohol, Æter og fede Olier.
Blandet med tvekulsurt Natron kommer L.
ogsaa i Handelen under Navn af Griserin som
Lægemiddel til indvortes Brug, f. Eks. mod
Tuberkulose. En Vismutforbindelse, L.-Vismut,
anvendes til Strøpulver og Salver som et
tørrende Antiseptikum og bruges ogsaa indvendig
i Doser paa 0,5 g.
E. K.

Loreto [lo’reto] By i det mellemste Italien,
Prov. Ancona, ligger 5 km fra Adriaterhavet,
20 km SSØ. f. Ancona og bestaar kun af en
eneste Gade fuld af Butikker, hvorfra der
sælges Helgenbilleder, Krucifikser o. l. til
Pilegrimmene. (1911) med Monte Reale 7650
Indb. Byens Midtpunkt er Piazza della
Madonna med et smukt af Bramante opført Palads,
Sixtus V’s Bronzestatue og endelig den store
fæstningslignende Domkirke med sine 3
berømte Malmporte, forfærdigede 1605—21 af
Lombardo, samt Jomfru Maria’s Hus »Casa santa«
under Kuplen. Dette er 13 m langt, 9 m bredt
og 11 m højt, udvendig smykket af Sansovino
med dejlige Marmorrelieffer; det Indre danner
kun et 5 1/2 m højt Rum med et rigt smykket
Alter og det rigt prydede Madonnabillede. Casa
santa, som er et af de mest besøgte
Valfartssteder i Kristenheden (aarlig c. 50000
Pilegrimme), var iflg. Sagnet Jomfru Maria’s Hus
i Nazareth, og det blev af Englene flyttet til
Dalmatien, 1294 til Recanati-Skoven i Nærheden
af L. og endelig 1295 til sin nuv. Plads.
Tilstrømningen af Pilegrimme begyndte dog først
efter 1400, og Kirken er opført 1464—1513.
Franskmændene bortførte 1798 de i den
forløbne Tid samlede store Skatte, men Napoleon
gav dog 1800 Madonnabilledet tilbage.
C. A.

Loreto [lå’rætå], Bajo Amazonas de L.,
Dept i den østlige Del af den sydamerikanske
Republik Peru, omfatter Landskabet om
Amazonas og dens Bifloder Ucayali og Huallaga,
samt den østlige Del af Cordillererne. Dets
Areal angives til 400471 km2 med kun lidt over
100000 Indb. Men de nordlige og østlige
Grænser er ikke endelig fastsatte p. Gr. a.
Stridigheder med Brasilien, Ecuador og Columbia. Der
findes mellem Ucayali og Huallaga nogle aabne
Græssletter (Pampa del Sacramento), men i
øvrigt er næsten hele L. skovbevokset. Der findes
en stor Rigdom paa tropiske Skovprodukter og
gode Muligheder for Plantagedrift; men
Manglen paa Samfærdselsmidler hemmer den
økonomiske Udvikling. Vejene over Andesbjergene
til Perus Kystbyer er lange og besværlige.
Jernbaneforbindelse mangler endnu. Den
vigtigste Vej til Omverdenen er Amazon-Floden,
hvis største Bifloder er Hovedfærdselsruterne
inden for Departementet. Den eneste By af
Bet. er Hovedstaden Iquitos, der udfører
store Mængder af Kautsjuk, vegetabilsk
Elfenben, Huder og Skind, Fuglefjer, Bomuld og
Straahatte og indfører Industrivarer og
Fødevarer; den staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Para.
G. Ht.

Lorge, en fladbundet Pram med flade Sider
og af smaa Dimensioner; den bruges som
Færge over mindre Strækninger og bevæges ved
Hjælp af et Tov.
C. B-h.

Lorgnet [lå(r)n’jæt] (fr.), Øjeglas;
lorgnettere, betragte en med L.

Lorgues [lårg], By i det sydøstlige Frankrig,
Dep. Var, Arrond. Draguignan, med
Marmorbrud og Hamplærredsfabrikation, 3200 Indb.
N. H. J.

Lori, se Halvaber S. 723.

Lori, en Gruppe af Papegøjer.

Loria [’loria], Achille, ital. Sociolog og
Samfundsøkonom, f. 2. Marts 1857 i
Mantua. Efter omfattende samfundsvidenskabelige
og hist. Studier, i Italien, Tyskland og
England, blev han 1881 ekstraordinær, 1884
ordinær Prof. i Nationaløkonomi i Siena, Prof. i
Padua 1891—1903, derefter i Turin. L. er en
særdeles frugtbar Forfatter. Hans betydeligste
Arbejder er: La vendita fondiaria e la sua
elisione naturale
(1880); La teoria economica
della costituzione politica
(1886; fr. Udg., Les
bases économiques de la Constitution sociale

[1893], desuden en tysk [1895] og en eng. Udg.
[1899], ny udvidet Udg. under Titlen Le basi
economiche della costituzione sociale
[1902]);
det prisbelønnede Værk, Analisi della proprietà
capitalista
(2 Bd, 1889), endvidere La terra
ed il sistema sociale
(1892), Problèmes sociaux
contemporains
(1897) og den udførlige,
resumerende Udredning af hans Samfundslære, La
costituzione economica odierna
(1899), Verso
la giustizia sociale
(1904, 2. Udg. 1908). Stærkt
paavirket af Ricardo’s Grundrenteteori har L.
Tilknytning til den »klassiske« Nationaløkonomi,
men slutter sig paa den anden Side nær til den
videnskabelige Socialismes Kritik af det
bestaaende Samfund, navnlig saaledes som denne
udformes af Karl Marx, hvem L. hylder som
en af alle Tiders største socialøkonomiske
Tænkere. Med dialektisk Mesterskab og ud fra en
bredt anlagt hist.-filos. Lærdom underkaster L.
det moderne Kapitalsamfunds Organisation en
skarp og dybtgaaende Kritik. Med stor Styrke
og Originalitet betoner han de økonomiske
Fænomeners Bet. for en rigtig Opfattelse af
Samfundenes politiske og social-etiske Udvikling,
den han i øvrigt betragter med Optimismens
Tro paa Menneskehedens Fremadskriden mod
et stadigt højere moralsk og kulturelt Niveau.
L. anerkendes som en af Italiens betydeligste
Sociologer.
(K. V. H.). Sv. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/1067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free