Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Loris Melikov, Michael Tarielowitsch - Lorm, H. - Lorne, John Campbell, Markis af - Lornsen, Uwe Jens - Lorrain, Claude - Lorrain, Jean - Lorraine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afskedigedes han af Alexander III og afløstes
af Ignatijev.
(B. P. B.). E. C.
Lorm [larm], H., se Landesmann.
Lorne [£å.ən], John Campbell, Markis
af, se Argyll.
Lornsen, Uwe Jens, politisk Forf., f. i
Kejtum paa Sild 18. Novbr 1793, d. ved Genève
13. Febr 1838. Hans Slægt var frisisk og
hjemmehørende paa Sild, Faderen var Skibskaptajn.
L. blev 1816 Student i Kiel, studerede Jura
her og fra 1818 i Jena, hvor han blev virksomt
Medlem af det tyske »Burschenschaft« og stærkt
paavirket af den fanatiske Republikaner Karl
Follen. Studenterforfølgelserne efter Kotzebue’s
Mord bevirkede, at L. (1819) med mange andre
Studenter maatte forlade Jena. Han drog hjem,
tog jur. Eksamen i Kiel 1820 og blev n. A.
Volontær i det slesvig-holsten-lauenburgske
Kancelli i Kbhvn. Her steg han hurtig til højere
Stillinger, thi han var et lyst og klart Hoved,
arbejdsdygtig og praktisk; efter 9 Aars Forløb
var han Kontorchef og Kancelliraad. Hans
Stilling gav ham Indblik i den enevældige Styrelses
Brøst, men han henlevede Aarene i Kbhvn uden
nogen som helst Berøring med det rige danske
Aandsliv i dette Tidsrum. Fra det vilde
Studenterliv i Jena bar han imidlertid paa en
ulægelig og pinefuld Sygdom, som efterhaanden
nedbrød hans Livkraft og formørkede hans
Sind. For at finde Ro og Stilhed søgte og fik
han 1830 Embedet som Landfoged (Politimester)
paa Sild. Samtidig havde Julirevolutionens
Udbrud genvakt Frihedslængslerne fra
Studenteraarene hos ham, og da han forlod Kbhvn for
at begive sig til sin ny Virkekreds, besluttede
han at rejse en Bevægelse bl. de Liberale i
Hertugdømmerne med det Formaal at skaffe
disse Lande en fri Forfatning. I Kiel holdt L.
et Møde med en Del Meningsfæller og oplæste
her Udkastet til et Skrift, der skulde tjene som
Grundlag for en Adresse fra Hertugdømmerne
til Kongen. Efter Mødets Tilskyndelse blev Skr.
trykt for at udbredes overalt i
Hertugdømmerne, og det udkom 5. Novbr 1830 under Titelen:
Ȇber das Verfassungswerk in
Schleswig-Holstein«, og under L.’s Navn. Heri opstilledes de
Krav, som siden blev Kernen i det
slesvig-holstenske Program: en fælles Landdag for
Slesvig og Holsten med Skattebevillingsret,
Flytning af Landskollegierne fra Kbhvn til
Hertugdømmerne, Adskillelse af Retsplejen fra
Forvaltningen, fælles Højesteret for Slesvig og
Holsten o. s. v. Forbindelsen mellem Kongeriget
og Hertugdømmerne vilde derefter blive en
Personalunion som den mellem Sverige og
Norge; kun »Konge og Fjende« skulde være
fælles. L.’s Skrift blev straks beslaglagt, og da
han selv havde sendt det med en dristig
Skrivelse til Kancellipræsidenten i Kbhvn, Otto
Moltke, blev han efter kgl. Befaling arresteret,
saa snart han var kommet til Sild, og nogle
Maaneder senere dømt fra sit Embede og til et
Aars Fæstningsarrest, som han udstod i
Friedrichsort og Rendsburg. Aaret efter sin
Løsladelse drog han udenlands for om muligt
under en anden Himmelegn at finde Lindring for
sin Sygdom; 1833—37 opholdt han sig i
Brasilien, men vendte saa hjem til Europa og
henlevede sin sidste Tid i Sydfrankrig og Schweiz.
Hans Tungsind nærmede sig lidt efter lidt
stærkt til Sindssyge, og til sidst endte han sit
Liv for sin egen Haand ved Genève-Søens Bred.
I Udlændigheden havde han forfattet et
større historisk-politisk Skrift, hvori han
videre udviklede sine Ideer om
Hertugdømmernes Forfatningssag; hans Ven Georg Beseler
udgav det 1841 under Titelen »Die
Unionsverfassung Dänemarks und Schleswig-Holsteins«.
Det slesvig-holstenske Parti har altid siden
betragtet L.’s første Skrift som banebrydende for
Slesvig-Holstenismens Sag og ham selv som
den første Martyr for Hertugdømmernes
Frihed. (Litt.: K. Jansen, »U. J. L.« [1872];
Th. Graae, »U. J. L.« [1891]).
H. L. M.
Lorrain [lå’ræ], Claude, se Gellée.
Lorrain [lå’ræ], Jean (egl.: Paul Duval),
fr. Forf. (1856—1906). Hans særlig af Ed. de
Goncourt paavirkede sygelige Romaner og
Noveller vakte betydelig Opsigt ved deres vovede
Emner (Les Lepillier [1885], Très Russe [1886],
Monsieur de Phocas [1901], Le Vice errant
[1902], La Maison Philibert [1904] m. fl.). Som
Feuilletonist i Echo de Paris og Journal vandt
han en stor Læsekreds ved sine aandrige
Causerier, de fleste mærkede Raitif de la
Bretonne. (Litt.: Normandy, J. L. [Paris
1907]).
S. Ms.
Lorraine [£å’ræn] (tysk Lothringen),
fr. Landskab, som væsentlig omfatter Dep.
Meuse og Meurthe-et-Moselle, strækker sig Ø. f.
Champagne til Ardennerne mod N., Vogeserne
mod Ø. og mod S. til Monts Faucilles, der
adskiller det fra Saône Dalen. I geol. Henseende
danner L. den yderste Rand af Pariserbækkenet
og bestaar mod Ø. af Trias- og mod V. af
Juradannelser. Denne geol. Bygning spiller en
meget stor Rolle for Terrainets Udformning og
frembringer det mest karakteristiske Træk deri,
nemlig de langstrakte, usymmetriske Højdedrag
(Côtes). Den vestlige Del af L., Ø. f.
Champagnes Kridtlag, bestaar af det skovrige
Kalkplateau Barrois, som mod Ø. danner en c. 100 m
høj, temmelig brat, Rand, paa hvis Skraaninger
der vokser fortræffelig Vin. I det fugtige Klima
paa Plateauet lykkes Agerbruget ganske godt.
Mod Ø. hæver Landet sig atter som et skovrigt
og tyndtbefolket Koralkalkplateau, der ender Ø.
f. Meuse i den i strategisk Henseende
overmaade vigtige Côtes de Meuse. Denne
danner en 200 m brat Skraaning ned mod den
frugtbare Lavning, La Woëvre, og er en af
Frankrigs betydeligste Forsvarslinier; alle vigtige
Punkter bærer et Fort, særlig de St., hvor smalle
dybe Dele skiller Plateauet i fl. Stkr. Den mest
kendte af disse er Val de l’Asne, hvorigennem
Moselle tidligere løb til Meuse. Bl. Côtes de
Meuse’s Fæstningsanlæg maa nævnes Verdun,
som ligger ved Meuse, men hvis Forter ligger
spredt ud til Plateauets Rand, hvorfra de
behersker Woëvre. Woëvre er en c. 900 km2 stor,
meget frugtbar Slette, som i særlig Grad er
Kornland. Den eneste større By, Toul, ved Val
de l’Asne danner sammen med Verdun og
Epinal, som den er forbundet med ved en Kæde
af Forter, det store østfr. Fæstningsbælte.
Videre mod Ø. hæver sig det skovrige Briey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
