Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorraine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plateau (Pays de Haye), der sænker sig stejlt ned
mod Moselles Dal (Côtes de Moselle).
Jordbunden i Dalen bestaar af noget meget
frugtbart Ler (Liasaflejringer), som bærer yppige
Frugt- og Vinhaver. Paa Jordbunden, der er
meget tung, trives desuden Hvede og Humle.
Den smukke Moselle Dal, som er af stor Bet.
for Samfærdselen, gaar mod Ø. over i et
frugtbart Agerland, der henimod Vogeserne hæver
sig til et skovrigt Bjergland. De vigtigste Floder
er Meuse der foraarsager hyppige
Oversvømmelser, samt Moselle med Bifloderne Meurthe
og Sarre. Klimaet er mere barskt og regnrigt
end længere mod V.; Regnmængden er her
dobbelt saa stor som ved Paris. Vinteren er, særlig
paa de 250—450 m høje Plateauer, forholdsvis
kold og snerig, men Sommeren er varm. Vinen
modnes saa at sige ogsaa overalt og forsvinder
først henimod Vogeserne.
L. er overvejende Agerland med betydelig
Korn- og Vinavl, men ejer desuden, hvad der
betinger en livlig Industri: Træ, Jern, Kul og
Salt; en betydelig Industri er ved at vokse op.
Saltet findes i de øvre Triaslag og har
fremkaldt den livlige kem. Industri omkr. Nancy.
Jernet findes i de øverste Liasaflejringer i en
Serie meget rige Lag fra Thionville
(Diedenhofen) til Nancy (Minettemalm). Omkr. Sarre
findes rige Stenkulslejer. Disse
Mineralrigdomme var Aarsagen til, at Grænsen 1871 fastlagdes
S. f. Sproggrænsen, idet saaledes
Jernomraaderne kom til Tyskland. 1882 opdagede
Franskmændene rige Jernlejer (i Liaslagene) under
Briey Plateauet, og Udvindingen deraf, som
begyndte 1890, udviklede sig saaledes at
Indbyggerantallet nøjagtigt tredobledes i Aarene
1891—1906. Største By er Nancy. (Litt.: B.
Auerbach: Le plateau lorraine [Paris 1893]; P.
Vidal de la Blache: La France de l’Est
[Paris 1917]; D. W. Johnson, Battlefields of
the World War [New York 1921]).
N. H. J.
Navnet L. har i Historien omfattet større og
mindre Strækninger; statslig og administrativt
har det nu ikke længere nogen Gyldighed, men
er kun en løs geografisk og etnografisk
Betegnelse for den Højslette, der breder sig om de
øvre Løb af, Floderne Moselle og Sarre, fra
Vogeserne i S. til op mod Meuse i N., en
Landsdel paa 22—23000 km2 med c. 1700000 Indb.
Navnet stammer vistnok fra Kejser Lothar’s
Søn og Navne, der 855 arvede den nordlige Del
af sin Faders Rige, hele Bæltet fra Jura op til
Havet i N. Uden naturligt Sammenhold som
dette Rige var, svækkedes og splittedes det
snart under Brydningerne mellem de virkelige
Nationalriger, som var ved at danne sig
i V. og Ø. I S. udskiltes allerede ved Lothar’s
Død 869 det senere Francke Comté. Fra
Begyndelsen af 10. Aarh. regnedes Landet for et
af det tyske Riges fem Hertugdømmer, omend
de fr. Konger ikke opgav deres Krav paa
Landerhvervelser fra det og paa Lensret over det.
Alsace udskiltes 916 og forenedes med
Hertugdømmet Schwaben. 959 (og atter 1044 efter en
kort Genforening) deltes det i to
Hertugdømmer: Nedre-L., der omfattede det meste af
Nederlandene og efterhaanden opløstes i
mindre Dele, og Øvre-L., hvis Hovedbestanddel var
den nævnte Højslette, og som ved
Middelalderens Slutning blev ene om L.-Navnet. Ogsaa i
dette Land svækkedes Sammenholdet; Metz,
Toul og Verdun beherskedes af Bisper, der stod
umiddelbart under det tyske Rige; Greven af
Bar tog 1302 den Del af sit Land, der laa V. f.
Meuse, til Len af Frankrig. Alt i alt droges L.
stedse mere ind i den fr. Kulturkreds, uagtet
sit statsretlige Forhold til Tyskland, og uagtet
tysk Sprog holdt sig i dets østlige Del. Dette
Forhold forstærkedes, da den gl. Hertugslægt
uddøde 1431, og L. arvedes af en Ætling af det
fr. Kongehus, René af Anjou, der desuden sad
inde med Bar og nu forenede ogsaa det fr.
Len med Hertugdømmet L. (Barlandet V. f.
Meuse kan geografisk set fuldt saa godt regnes
til Champagne, men deler fra nu af Skæbne
med L. Jeanne d’Arc’s Fødeby laa her). Under
René’s Søn af s. N. erobredes L. en kort Tid
af Karl den Dristige; men Forsøget paa at
danne en burgundisk Storstat mellem Frankrig
og Tyskland strandede, og L. stod atter som
det tyske Len med overvejende fr.
Interessekreds; en Sidelinie af dets Fyrstehus, Guiserne,
spillede en Hovedrolle i de fr. Religionskrige
i 16. Aarh. Kong Henrik II af Frankrig indtog
1552 i Krigen med Kejser Karl V de tre
Bispedømmer, som Kejserriget 1648 aftraadte
formelig; de var da allerede tidligere organiseret som
en fr. Provins. Trois Évêchés, og fik 1633 særligt
Parlament i Metz. 1659 indlemmedes heri et
Stykke af det gl. Nedre-L., nemlig det sydlige
af Hertugdømmet Luxembourg med Thionville
(Diedenhofen), der afstodes af Spanien. Dette
fr. Enklaveherredømme maatte drage ogsaa
Hertugdømmet nærmere til Kongeriget, og da
Hertug Karl IV deltog i Oprørsforsøg mod
Richelieu, lod denne 1634 hans Land besætte.
Karl søgte siden Forbindelse baade med
Kejseren, med Fronden og med Spanien, og under
det 17. Aarh.’s stadige Kampe mellem
Habsburgere og Bourbon’er var L. et Stridsemne,
og Hertugerne for det meste fordrevne. Først
Freden i Ryswick 1697 bragte Karl’s Sønnesøn
Leopold Hertugdømmet paa ny i Hænde, uden
at han dog kom løs fra Frankrig, der besatte
det baade under den sp. og under den polske
Tronfølgekrig og ved dennes Afslutning 1735
gennemførte, at Leopold’s Søn Frants Stefan
afstod det til Stanislaus Leszinski, hvis
Svigersøn og Arving var Ludvig XV. 1766 ved
Stanislaus’ Død blev Hertugdømmet en fr. Provins L.
med Parlament i Hovedstaden Nancy. Prov.
Trois Évêchés bestod jævnsides. Landet, hvis
Velstand havde lidt saa meget ved Krigene, at
det langt ned i Tiden mærkedes paa en
forholdsvis ringe Folketæthed, fik under Frankrig
en rolig og god Tid; dets svage nationale
Tilknytning til Tyskland ophørte næsten helt ved
den fr. Revolutions og Kejsertids skelsættende
Indflydelse. 1792 afløstes den gl.
Provinsordning af Departementerne Meuse, Meurthe,
Moselle og Vosges. Navnet L. gled i Baggrunden,
og i alt Fald udenfor Nancyparlamentets
tidligere Omraade hørtes det kun lidet.
Ved Freden i Frankfurt 1871 afstod Frankrig
til det ny tyske Kejserrige det nordøstlige L.,
hvori Metz var Hovedby: 6226 km2, mindre Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
