Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorraine - Lorsch - l'Ortolano - Lortzing, Gustav Albert - Lory, Gabriel d. Æ. og d. Y. - Lorze - los - Los
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Departementet Vosges og større Dele af
Meurthe og Moselle (det tiloversblevne af disse
to Departementer sammenlagdes til
Meurthe-et-Moselle). Det afstaaede kom til at danne
Distriktet Lothringen, en Del af »Rigslandet
Elsass-Lothringen«. Distriktet Lothringens
østlige Del havde tysk Folkesprog, men ogsaa
denne protesterede med stort Flertal mod
Afstaaelsen, og omend Kærligheden til Frankrig,
selv i den fransktalende Del, ikke gav sig saa
levende Udslag som i det tysktalende Elsass,
holdt Uviljen mod det ny Styre sig, og medens
Udvandring til Frankrig og Indvandring fra
Tyskland delvis denationaliserede Metz,
hævdede Franskheden sig bl. Landbefolkningen. I
fr. L. kom nu Tanken om det hele Landskabs
Samhørighed atter til Ære tillige med dets
historiske Navn; man mindedes, at Jeanne
d’Arc havde været kaldt la bonne Lorraine,
og det Haab om Generhvervelse af det tabte
Landskab, som blussede op under den ny
nationale Vækkelse i 20. Aarh., styrkedes af
fremragende Lorraineboere, der støttede sig paa
deres Hjemstavnsfølelse, saaledes Forfatteren
Maurice Barres og Politikeren Raymond
Poincaré. Ogsaa økonomiske Forhold gjorde
L.-Problemet brændende. En Hovedgrund til
Tysklands Krav paa en Del af Landet havde været
Kendskabet til dets rige Kul- og Jernmalmlejer,
og i 19. Aarh.’s sidste Snes Aar gav ny
Udnyttelsesmetoder Malmen en over Forventning stor
Bet. for det gl. Bondelands Industrialisering;
men samtidig godtgjordes det, at fr. L.’s hidtil
forholdsvis lidt udnyttede underjordiske
Rigdomme var endnu større, og den Stat, som
forenede de to Landsdele, vilde faa en
overmægtig Stilling paa Jernindustriens Omraade.
Under Verdenskrigen krævede derfor
Industriledere og ordførende Publicister i Tyskland
med stor Energi Anneksionen af fr. L., og efter
Centralmagternes Nederlag var det en
Selvfølge, at hele Landet atter lagdes under
Frankrig ved Versaillesfreden 1919. Den tidligere
Departementsinddeling genindførtes (dog
beholdt tysk L. og Elsass et vist Fællesstyre i
Overgangstiden), og Tyskheden trængtes tilbage
ved Masseudvisninger. (Litt.:
Derichsweiler, »Geschichte Lothringen«, 2 Bd
[Wiesbaden 1901]; R. Parisot, Histoire de la L.
[Duché de L., Duché de Bar, Trois Évêchés]
[indtil 1789] [Paris 1919—21]).
P. L. M.
Lorsch [lår∫], Flække i tysk Fristat Hessen
i Provinsen Starkenburg SV. f. Bensheim ved I
Jernbanelinien Worms—Bensheim, (1910) 4845
hovedsagelig kat. Indb., Tobaks- og
Cigarfabrikation. Det tidligere fyrstelige Abbedi L., et af
de rigeste Klostre i Tyskland, blev stiftet 774
som Benediktinerkloster og nedbrændte under
Trediveaarskrigen 1621. I den endnu staaende
876—882 som Gravkapel byggede Forhal hviler
Ludvig den Tyske og hans Søn Ludvig III.
N. H. J.
l’Ortolano, se Ortolano.
Lortzing [’lårtseŋ], Gustav Albert, tysk
Operakomponist (1803—51), Søn af en
Skuespiller og uddannede sig allerede fra sin
tidligste Ungdom til Skuespiller og Sanger. 1824
skrev L. sin første Operette (opført 1828), 1826
blev han Skuespiller ved Teateret i Detmold,
1833 Tenorsanger ved Stadtteateret i Leipzig,
i hvilken Stilling han forblev i 10 Aar. 1835 og
1837 bragte to af L.’s betydeligere Sangspil og
tillige hans første virkelige Sceneheld som
Komponist: »Die beiden Schützen« og »Zar und
Zimmermann«. L.’s flg. Arbejder vilde
alligevel ikke ret slaa igennem — bl. disse Operaen
»Hans Sachs« (1840), og i Beg. var det samme
Tilfældet med »Der Wildschütz« (1842), der
dog efterhaanden vandt Publikums Yndest og
nu regnes bl. L.’s mest vellykkede Arbejder.
Efter at L. havde opgivet sin Virksomhed ved
Teateret i Leipzig, førte han med sin Familie
en omflakkende Tilværelse, oftest plaget af
Næringssorger og svigtende Anerkendelse. Fra
disse Aar stammer bl. a. »Undine«, opført 1845
i Hamburg, og »Der Waffenschmied« (1846 paa
»Theater an der Wien«, hvor L. en kort Tid
var Kapelmester). Sine sidste Aar tilbragte L.
i Berlin, hvor han, aandelig og legemlig
nedbrudt, ledede Friedrich Wilhelmstädtische
Theaters Opførelse af Farcer og Vaudeviller,
til hvilke han undertiden selv skrev Musikken.
L. er en i Tyskland meget yndet Komponist,
hvis førnævnte Operaer (Sangspil) endnu stadig
findes paa Repertoiret. Hans Musik er frisk,
sund og iørefaldende; den hæver sig ikke ud
over en jævn borgerlig Sfære, men lefler paa
den anden Side ikke: for sit Publikum. L.’s
Operaers Livskraft beror væsentlig paa den
uslukkelige Humor og brave Gemytlighed, der
præger dem, og den sceniske Erfaring, de
vidner om. (Biografier af Düringer og af G.
R. Kruse [1899 i Saml. »Berühmte Musiker«]).
W. B.
Lory [lo.ri], 1) Gabriel d. Æ., schweizisk
Maler, f. 1763 i Bern, d. 1840 smst., Elev af
Aberli og K. Wolf, skabte sig et betydeligt
Navn med sine Landskaber, hvoraf bl. a.
Bern-Museet ejer »Wellhorn og Wetterhorn« (1817) og
»Jomfruen« (1818); sammen med Lafond o. a.
malede han en Del schweiziske Prospekter, og
sammen med nedenn. Søn Billeder fra Rusland
m. v. — 2) Gabriel d. Y., Maler, f. i Slutn.
af 18. Aarh. i Bern, d. 1846 smst., Elev af
Faderen, vidtberejst, en Tid Tegnelærer i
Neuchâtel, 1834—36 overord. Prof. ved Berlin-Akad.,
var ligeledes Landskabsmaler, især i
Vandfarve. L.’s Kunst er repræsenteret bl. a. i Berns
Mus.
A. Hk.
Lorze [lårtsə], Biflod til Reuss i det
schweiziske Kanton Zug, kommer fra Ägeri-Sø (728
m), snor sig gennem snævre Kløfter ud fra
Bjergene, drejer mod SV. og udmunder i den
nordlige Bred af Zug-Sø (417 m), som den atter
forlader ved Cham. Længden er 30 km.
N. H. J.
los (Søv.), gøre l., d. s. s. at løse. l. bruges
i en Del Kommandoer til Losgøring, f. Eks. l.
Klyverskøde, Sejl l. m. fl.
C. B-h.
Los (Félis lynx), en i de subarktiske og
tempererede Egne udbredt Katteart, den eneste i
Nutiden i Skandinavien vildtlevende Art. Dens
norske Navn er Gaupe, i Sverrig kaldes den
Lo ell. Göpa. Den henføres ofte til en egen
Slægt, Lynx, idet den i en Del ydre
Bygningsforhold skiller sig en Del fra de andre Katte.
Hovedet er lille og bredt med oprette
trekantede Ører endende i en sort pensellignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
