Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Losneætten - Losofan - Losoncz - Lo Spagno, Spagna - Los Rios - losse - Lossen - Lossen, Karl August - Lossenit - Lossiemouth - Lossow, Arnold Hermann - Lostilk - Losting, Johan Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sigrid Erlendsdatter, der levede til omkr.
1501 og var gift med Høvedsmanden paa
Akershus, Rigsraaden og Ridderen Hr. Bo Fleming,
og Ingegerd Erlendsdatter, der først
var gift med Ridderen Hr. Olaf Guthormssøn
paa Hananger, siden med Rigsraaden Arad
Kane (dræbt omkr. 1497); hun skænkede meget
Jordegods til velgørende og kirkelige Øjemed
og døde 1526. Arven efter hende tilfaldt Hr.
Otte Holgerssøn Rosenkrands’ Børn, der
stammede fra hendes Søster Sigrid. Af L. antages
Sidelinier endnu den Dag i Dag at leve paa
Vestlandet. (Litt.: »Norsk Historisk
Tidsskrift« [2. R. II, 58—78]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Losofan, Trijodmetakresol, C6HJ3
CH3OH, anvendes som antiseptisk virkende
Lægemiddel mod visse Hudsygdomme, hyppigst
i en 1—2 %-holdig alkoholisk Opløsning ell.
blandet med Vaselin, Lanolin e. l. (3 %-holdig).
Ved akut Hudbetændelse virker det irriterende.
L. danner farveløse Naale, som er letopløselige
i Æter og Kloroform, tungopløselige i Alkohol
og næsten uopløselige i Vand.
(A. B.). E. K.
Losoncz [’lo∫onts], By i tidligere ung.
Komitat Nógrád, Tschekkoslovakiet. 11000 Indb.
Lærerseminarium og Statsovergymnasium;
Fabrikation af Email, Kunstgødning og Klæde,
Mølledrift og Markeder. I Nærheden Svovlbade.
N. H. J.
Lo Spagno [lo-’spanjo], Spagna, egentlig
Giovanni di Pietro, Maler, stammende
fra Spanien (deraf Tilnavnet »Spanieren«), d.
i Spoleto c. 1528—30. L. var Perugino’s Elev og
Medhjælper og paavirkedes stærkt af Rafael’s
Kunst. I Spoleto, hvor han levede og var
Forstander for Lukas-Gildet, udsmykkede han
Palazzo pubblico med Fresker (Madonna med
fire Hellige); andre Fresker (Maria’s
Kroning) i Koret i S. Giacomo ved Foligno. Han
virkede ogsaa i Perugia (Madonna i
Pinakoteket), Todi, Trevi (en Madonna i S. Martino)
o. a. St. Madonnabilleder ses ligeledes i
Vatikanet i Rom, Perugia og i Underkirken i S.
Francesco i Assisi. Hans Kunst er
repræsenteret i Louvre i Paris. (bl. a. det smukke
»Nativité«), Londons Nat. Gal. og Kaiser-Friedr. Mus.
i Berlin (»Kongernes Tilbedelse«).
A. Hk.
Los Rios [lås-’riås], Prov. i Ecuador, ligger
paa Vestskraaningen af Cordillererne og
indtager et Areal af 9300 km2 med (1903) 32800
Indb. Der findes store Cinchona-Skove.
Hovedstad er Babahoyo.
G. Ht.
losse (Søv.), at udtage Ladningen ell. Lasten
af et Skib. Redskaberne, hvormed dette gøres,
kaldes Lossegrejer.
C. B-h.
Lossen (Lynx), et af Hevel 1690 indført
Stjernebillede paa den nordlige Himmel
mellem Kusken og store Bjørn, indeholder efter
Backhouse 119 Stjerner synlige for det blotte
Øje, men af disse er kun 1 af 3. og 1 af 4.
Størrelse, alle de øvrige er svagere. Af
Dobbeltstjerner er der ingen af større Bet., og af
variable Stjerner kendes hidtil 9, men alle er
teleskopiske.
J. Fr. S.
Lossen, Karl August, tysk Geolog, f. 5.
Jan. 1841 i Kreuznach, d. 24. Febr 1897 i
Berlin. L. studerede Bjergværkslære i Berlin og
Halle og knyttedes derefter 1866 til den preuss.
geol. Undersøgelse i Berlin, fra 1873 til sin
Død som Statsgeolog. 1870 ansattes L. tillige
som Docent i Petrografi ved Bjergakademiet.
L. undersøgte navnlig Harzens geol. Bygning
samt Berlins Undergrund, og især herom
handler hans talrige, større og mindre Afh.
J. P. R.
Lossenit, et Mineral sammensat 2PbSO4,
(3FeOH)3As2O8, der findes som smaa, brunrøde,
rombiske Krystaller ved Laurion i Grækenland.
O. B. B.
Lossiemouth [’£åsima^uþ]. By i det
nordøstlige Skotland, Elginshire, ligger ved Lossie’s
Udløb i Nordsøen og har 4000 Indb. Fiskeri.
N. H. J.
Lossow [’låso.], Arnold Hermann,
tysk Billedhugger (1805—74), arbejdede i
Schwanthaler’s Atelier og udførte en Del
dekorativ Plastik, mest efter andres Udkast,
saaledes de fire Statuer af Canova, Thorvaldsen
(efter dennes egen Model), Schwanthaler og
Gibson uden paa Münchens Glyptotek. Tre af
hans Sønner vandt Navn som Kunstnere:
1) Karl (1835—61) udsmykkede bl. a.
Arveprinsen af Meiningens Villa Carlotta ved
Como-Søen. 2) Friedrich, f. 1837 i München, d.
smst. 1872, Piloty’s Elev, har malet Dyrbilleder
og virket som Tegner for »Münchener
Bilderbogen« (meget yndede Tegninger fra Krigen
1870—71) og »Fliegende Blätter«. 3)
Heinrich, f. 1843, d. 1897, Konservator ved
Schleissheims Gal. Hans Domæne var
Rokokobilledet, under Efterligning af Watteau og
Lancret og med megen Omhu for Tidsudstyrets
kulturhistoriske Detailler: »Musikalsk
Underholdning«, »Overrasket Hyrdinde« etc. H. L.
illustrerede Shakespeare’s »Lystige Koner«.
A. Hk.
Lostilk (Haloscias Fr.), Slægt af
Skærmplanterne (Fennikel-Gruppen), fleraarige Urter
med store, brede og haanddelte Blade, hvis
Afsnit af sidste Orden er rudeformet-elliptiske.
Skærmene har et 3-flerbladet Storsvøb og et
2-flerbladet Smaasvøb. Kronerne er hvide. 2
Arter, af hvilke Skotsk L., norsk
Strandkjeks, (H. scoticum [L.] Fr.) kun er funden
et Par Steder i Nordjylland ved
Strandbredder, medens den vokser alm. paa lgn. St. i
Norge; den bliver 30—60 cm høj og blomstrer
i Juli.
A. M.
Losting, Johan Ludvig, norsk Litograf
og Maler, f. 11. Septbr 1810 i Bergen, d. smst.
31. Marts 1876. Han ansattes tidlig, efter at
have gennemgaaet sin Fødebys Tegneskole og
efter nogen Tids selvstændig Virksomhed som
Portrættegner, ved det af Kapt. Prahl i Bergen
1827 oprettede »Lithografiske Officin«, det
første i denne By. Som Tegner og Litograf
udførte han her en Rk. — nu til Dels sjældne —
Prospekter, Portrætter og Nationaldragter,
særlig fra Bergen og Omegn, og foretog
sammen med Prahl Rejser i Tyskland for videre
at uddanne sig i Litografien. Til dette Officin
var han i en længere Aarrække knyttet og
udviklede sig efterhaanden til en dygtig Tegner og
Litograf navnlig paa det spc. Omraade, hvortil
hans Navn vil blive knyttet. Til D. C.
Danielsen’s og C. W. Boeck’s Værk »Om
Spedalskheden« (1847) tegnede og litograferede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
