- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1056

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Losting, Johan Ludvig - Lostwithiel - Los Øerne - Lot (Abraham's Brodersøn) - Lot (Skillemønt og Flademaal) - Lot (Flod og Departement) - Lota (se Torsk) - Lota (By) - Lotbrug - Lot-et-garonne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes Plancherne, og den Dygtighed, han
herved lagde for Dagen, skaffede ham 1849 et
Statsstipendium til et Studieophold i Paris.
1855—62 udkom de samme Forfatteres store
Værk om Hudens Sygdomme, hvortil de
kromolitograferede Tavler ligeledes var udførte af
L. De vakte megen Opmærksomhed og
forskaffede ham fl. Udmærkelser (Mention
honarable
i Paris 1855 og Medaille af 1. Klasse ved
den nordiske Kunst- og Industriudstilling i
Kjøbenhavn 1872). I Bergen underviste L. i
Tegning og Maling. Bl. hans Elever var saaledes
Henrik Ibsen. I Kria Bymus. findes en Rk.
Portrætter og Prospekter af L. L.’s
utrættelige Arbejdskraft og varme Interesse for alt,
hvad der kunde befordre Udviklingen af
Kunstens Trivsel i hans Fødeby, blev ogsaa stærkt
benyttet. Særlig har han været et virksomt
Medlem af den bergenske Kunstforenings
Bestyrelse i en længere Aarrække. (Litt.: J.
Bøgh
. »Bergens Kunstforening« [Bergen 1888],
S. 92, 107; Immanuel Ross. »Kapt. G.
Prahl«, S. 29—57, »Bergen 1814—1914«
(Registret).
(Fr. O.). C. W. Sch.

Lostwithiel [£åst’wiði£], By i det sydvestlige
England, Grevskabet Cornwall, 7 km N. f.
Fowey, har 1600 Indb. Byen har en gl Kirke,
og i Nærheden findes Ruiner af Restormel Castle
fra 13. Aarh.
N. H. J.

Los Øerne [lås-], Øgruppe ud for
Hovedstaden Konakry i fr. Guinea, bestaar af
vulkanske Dannelser og huser c. 1500 fra
Senegambien indflyttede Negre. Øerne var tidligere
et berygtet Tilholdssted for Sørøvere og
Slavehandlere, hvorfor de 1812 besattes af
Englænderne. 1904 afstodes de til Frankrig.
C. A.

Lot [lot], Abraham’s Brodersøn, drog iflg.
Patriarkfortællingerne med Abraham til
Kana’an, hvor de skiltes fredeligt for at gøre
Ende paa Stridighederne mellem deres
Hyrder. Abraham tilbød L. at vælge sit
Opholdssted, og han slog sig ned i Sodoma i
Jordandalen. Han havde Strid med Sodomiterne, der
vilde krænke de hos ham boende Udsendinge
fra Jahve, og da Byen derefter som Følge af
denne Brøde gik til Grunde i Ild og Svovl,
reddedes L. og hans Familie; kun hans Hustru
forvandledes til en Saltstøtte. Dette sidste Træk
hviler sikkert paa en Lokaltradition, der er
knyttet til en saadan enligt staaende Støtte.
I øvrigt bliver L. Stamfader til Moab og
Ammon gennem Forbindelse med sine Døtre;
denne Fortælling udtrykker Israelitens Haan mod
de beslægtede Nabofolk.
J. P.

Lot, 1) siam. Zinkskillemønt = 1/128 Bat.
2) i Amerika et Landareal paa 80 Acres.
Th. O.

Lot ]’lo], 1) Flod i Sydfrankrig, Biflod til
Garonne, udspringer i Dep. Lozère paa
Montagne de Goulet og flyder derfra mod V. Ved
Entraygues i Dep. Aveyron optager den
Truyère i højre Bred og er herfra sejlbar. Af de
andre Bifloder er de største: Celé, der falder
i højre Bred, og Dourdon, der falder i
venstre Bred. Flodens Længde er 481 km. hvoraf
295 km sejlbare.

2) Departement i det sydvestlige Frankrig,
falder sammen med det gl. Landskab Quercy
og begrænses af Dep. Tarn-et-Caronne,
Lot-et-Caronne, Dordogne, Corrèze, Cantal og
Aveyron. Arealet beløber sig til 5226 km2 med (1921)
176889 Indb., 34 pr. km2; 1891 havde L. en
Befolkningstæthed af 48 pr. km2. Landet er
bjergfuldt og opfyldt af Centralplateauets Udløbere.
Den største Højde er dog kun 781 m.
Jordbunden er ret frugtbar, navnlig i Dalene. Mellem
Dalene ligger de tørre Kalkstensplateauer,
Causses, hvorpaa der dyrkes Vin og noget Korn.
De vigtigste Kornsorter er Hvede, Majs, Byg
og Rug; vigtigst bl. Dept.’s Produkter er Vin,
særlig fra Cahors i Lot-Dalen, der er den mest
frugtbare Del af Dept. Der dyrkes en Del Frugt,
særlig Kastanier, Æbler og Valnødder.
Bjergværksdriften leverer Stenkul og Jern; der findes
betydelige Zinklejer. Industrien er ikke meget
betydelig. L. deles i Arrondissementerne
Gourdon, Cahors og Figeac. Hovedstad er
Cahors.
N. H. J.

Lota, se Torsk.

Lota [’låta], Havnestad i det mellemste Chile,
Prov. Concepcion, har c. 15000 Indb. Der
produceres betydelige Mængder af Stenkul, der
udføres herfra til forsk. Pladser paa Chiles
Kyst.
G. Ht.

Lotbrug kaldes det i Norge, naar der ved
Leje af Jord ell. Skov er aftalt, at Lejen skal
svares med en vis Brøkdel af Avlingen ell.
Afkastningen. Den videnskabelige Litteratur viser
flg. Maade at skrive Forholdets Navn paa ned
igennem Tiden: Lodsbrug, Loddebrug,
Lottebrug, Lotbrug, Lotbruk. Jordejeren betegnes
gerne som Vært ell. Husbond, Lejeren som
Lotbruger ell. Lotdriver. Ordet L. giver ingen
som helst Vejledning m. H. t. Forholdet
mellem Ejerens og Brugerens Andel i
Afkastningen. Det mest alm. er, at Parterne skal have
Halvdelen hver, og er intet andet aftalt, gælder
dette som Hovedregel; mangesteds forklares L.
uden videre at være Halvningsbrug. (Litt.:
Kristian Østberg, »Norsk Bonderet«, 2.
Bd [Kria 1918], S. 100—117).
K. Ø.

Lot-et-garonne [’lo-e-ga’rån], Dept i det
sydvestlige Frankrig, svarer til de gl.
Landskaber Condomois, Agenais og
Bazadais. Det begrænses af Dept.’erne Landes,
Gironde, Dordogne, Lot, Tarn-et-Garonne og Gers.
Arealet beløber sig til 5385 km2 med (1921)
239972 Indb., 45 pr. m2, mod 195000 i 1891.
Landet er flad Slette ell. svagt bølget Bakkeland.
Jordbunden er meget frugtbar undtagen længst
med SV., hvor den er sandet og til Dels
dækket af Hede. L. gennemstrømmes af Garonne,
der paa venstre Bred ledsages af Canal latéral,
og de sejlbare Bifloder Lot og Gers. Klimaet er
mildt og Regnmængden bl. de mindste i
Frankrig. Agerbruget er meget betydeligt. Der
dyrkes Hvede, Majs, Kartofler, Roer, Hør, Hamp,
Tobak, Vin og Frugt, især Blommer. Betydelige
Skove findes af Eg, Kastanie og Fyr; paa
Hedestrækningerne vokser Korkegen. Af Kreaturer
holdes der særlig Hornkvæg; Bjergværksdriften
leverer 50000 t Jernerts aarlig. Industrien er
ikke ringe. Der findes Brænderier, Fabrikation
af Konserves og Papir, Garverier og
Korkskærerier for hvilke Mezin er Centrum. L. deles i
Arrondissementerne Agen, Marmande,
Nérac og Villeneuve.
N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:50 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/1075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free