Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lotto, Lorenzo - Lotus - Lotusblomst og Lotusplante - Lotuskapitæl - Lotz, Johann Friedrich Eusebius - Lotz, Karl - Lotz, Walther - Lotze, Ernst Gustav - Lotze, Rudolph Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Carmine malede han et Alterbillede, i S. Giovanni
e Paolo »Den hellige Antonius’ Glorie« (1529).
Endvidere kan nævnes Alterbilleder i
Municipio i Recanati, Santa Conversazione (Wien),
»Kristi Afsked med sin Moder« (1521, Berlins
Kaiser Friedrich Mus.), »Kyskhedens Triumf«
(Pal. Rospigliosi i Rom) o. s. fr. Som Prøver
paa L.’s fremragende Portrætkunst kan
foruden de alt nævnte anføres: Kvindeportrættet
i Brera i Milano, Mandsportrætter i Gal.
Borghese og Palazzo Doria (Rom), i Berlins Kaiser
Friedrich-Mus. »Arkitekten« o. s. v., i Londons
Nat.-Galeri Dobbeltportræt og Familiebillede;
endvidere i Madrid »Brudeparret«. I
Nivaagaard-Samlingen findes et Mandsportræt, som
moderne Forskere (G. Frizzoni) tilskriver L.
(Litt.: B. Berenson, L. L. [New
York-London 1895]; O. Jørgensen. »L.«
[»Tilskueren« 1908]).
A. Hk.
Lotus, se Kællingetand.
Lotusblomst og Lotusplante, se
Nelumbo, Nøkkerose og Zizyphus.
Lotuskapitæl er et i den ægyptiske Kunst
hyppig forekommende Kapitæl, hvortil Motivet
er hentet fra Lotusplantens Knop ell. Blomst.
Sammen med det beslægtede Papyruskapitæl,
som ofte kan være vanskeligt at skille fra L.,
forekommer det allerede i det gl. Riges Tid og
er Bygningskunstens ældste, store Eks. paa et
Plantemotivs afgørende Bet. for den dekorative
Udformning af et Arkitekturled.
C. A. J.
Lotz [låts], Johann Friedrich
Eusebius, tysk Nationaløkonom og Statsmand,
f. 13. Jan. 1770 ell. 1771, d. 13. Novbr 1838.
Hans betydeligste Arbejder er »Revision der
Grundbegriffe der Nationaloekonomie« (4 Bd,
1811—14) og »Handbuch der
Staatswirtschaftslehre« (3 Bd, 1821—22; 2. Udg. 1837—38). L.
sluttede sig paa de fleste Punkter til Adam
Smith’s Lære, som han meget bidrog til at
skaffe Indgang i Tyskland, men han gav
desuden selvstændige og værdifulde Bidrag til en
videregaaende Uddybning af de økonomiske
Grundbegreber, navnlig Kategorierne Værdi og
Pris. Som Frihandelsmand gaar han yderligere
end Smith og afviser unænsomt en hvilken
som helst Indblanding fra Statens Side i det
økonomiske Liv.
(K. V. H.). Sv. N.
Lotz [låts], Karl, ung. Historiemaler, f.
16. December 1833 i Hessen-Homburg, d.
13. Oktober 1904 i Budapest. L., der
tidlig kom til Ungarn, fik Rahl i Wien til
Lærer og var ham behjælpelig med hans
Fresker. I Ungarn, særlig i Budapest, udfoldede
han en rig Virksomhed: Freskofrisen i
Nationalmuseet, Loftsbillederne i Justitspaladset,
Parlamentsbygningen, Operaen, Palais Károlyi
m. m.; et af hans kendteste Arbejder er
Vægmaleriet »Den heil. Ladislaus’ Legende« i en
af Budapests Kirker. Han har endvidere malet
Fresker for Domk. i Fünfkirchen, Vægbilleder
i Tempera for Abbedikirken i Tihany,
Loftsbilledet i Wiens ny Burgteater, Frisen: »Ungarns
Kulturhistorie« i Nationalmus. i Budapest o. s.
fr. Ogsaa en Del Portrætter. 1899 udkom 30
Heliogravurer og Træsnit ved G. Morelli efter
L.’s Værker. Hans efterladte Arbejder
samledes i det 1906 aabnede Mus. for Kunst i
Budapest.
A. Hk.
Lotz [låts], Walther, tysk Handels- og
Finanspolitiker, f. 21. Marts 1865 i Gera, var
en Tid efter sine Universitetsstudier virksom
i Bankfaget, men forberedte sig samtidig for
den akademiske Løbebane og blev 1892
ekstraordinær, 1897 ordinær Prof. i München. Bl.
hans Bøger er at nævne »Die Technik des
deutschen Emissionsgeschäfts« (1890), »Die
Ideen d. deutschen Handelspolitik von 1860 bis
1891« (1892), »Die Börsenreform« (1897),
»Verkehrsentwickelung in Deutschland 1800—1900«
(1900, 3. Udg. 1910), »Der Schutz der deutschen
Landwirtschaft und die Aufgaben der künftigen
deutschen Handelspolitik« (1900), »Zolltariff,
Socialpolitik, Weltpolitik« (1902), »Das
Aufkommen der Geldwirtschaft im staatlichen
Haushalt« (1908), »Finansreform im heutigen
England« (1910). Sammen med L. Brentano
redigerer han Monografisamlingen »Münchener
volkswirtschaftlichen Studien«.
(K. V. H.). Sv. N.
Lotze [’låtsə], Ernst Gustav, dansk
Apoteker, f. 14. Decbr 1825 i Kbhvn, d. 17.
Decbr 1893 i Odense. L. tog 1847 farmaceutisk
Eksamen og virkede derefter i nogle Aar som
Manuduktør for farmaceutiske Studerende og
var samtidig Assistent ved Univ.’s kem.
Laboratorium under Prof. Zeise. 1852 købte han
Løveapoteket i Odense og oparbejdede her en
meget betydelig en gros Forretning med
Medicinalvarer. 1862 oprettede han en kem. tekn.
Fabrik, og efter Krigen 1864 paabegyndte han
Dyrkningen af med. Planter i stor Stil. L. var
en ualmindelig dygtig og repræsentativ Mand
og var derfor vel skikket til at indtage en
ledende Stilling bl. Danmarks Apotekere. Fra
1872 til sin Død var han Formand for
Danmarks Apotekerforening. L. var en
kundskabsrig Mand, og hans Kundskaber kom ikke blot
Faget, men ogsaa de mange Institutioner, i
hvis Bestyrelse han sad, til gode. Fra 1864 til
sin Død var L. Medlem af Odense Byraad, i
hvilket han snart fik betydelig Indflydelse, og
særlig indlagde han sig stor Fortjeneste ved
sin Virksomhed som Formand for det tekn.
Udvalg og ved Arbejder til Byens Forskønnelse.
Oprettelsen og Ordningen af Odense Museum
skyldes i første Linie L.
(A. B.). E. K.
Lotze [’låtsə], Rudolph Hermann,
tysk Filosof (1817—81), studerede Filosofi og
Naturvidenskab i Leipzig og blev 1844 Prof. i
Filosofi i Göttingen, hvor han virkede sit hele
Liv, indtil han 1880 modtog en Kaldelse til
Berlin, som dog ikke fik nogen Bet., da han
snart efter døde. Naturlige poetiske Anlæg,
Opdragelsen i det romantiske Tysklands Aandsliv
og Studiet af eksakt Naturvidenskab var de
bestemmende Grundfaktorer for L.’s hele
Aandsretning. I sine første, naturvidenskabelige
Arbejder, saaledes navnlig Artiklen om Liv og
Livskraft i Rudolph Wagner’s
»Handwörterbuch der Physiologie«, bekæmper han
Vitalismen og hævder den mekaniske
Naturopfattelse, men fremhæver tillige, at denne i sig
selv ikke kan sige det sidste og afgørende
Ord. Sine filos. Ideer har han navnlig udviklet
i almentilgængelig Form, i Værket
»Mikrokosmus (1856—64), der vandt stor Udbredelse
ogsaa uden for Tyskland, og har bidraget meget
til at modvirke det Vanry, hvori Filosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
