Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Loubet, Émile - Loudun - Loudun, Eugène Balleyguier - Lough - Loughborough - Lough Leane - Lough Neagh - Loughrea - Loughton - Louhans - Louhi - Louis - Louis, Antoine - Louis, Joseph Dominique - Louis, Louis Nicolas Victor - Louis, Pierre Charles Alexandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maj det danske Hof; 1903 modtog han i Paris
Kong Edvard VII og besøgte derefter selv
London, hvor intet fr. Statsoverhoved havde været
siden Napoleon III 1855. Endelig gæstede han
1904 Kongen af Italien i Rom. Da hans
Embedstid udløb 1906, trak han sig glad tilbage til
sin Landejendom i Dept Drôme.
E. E.
Loudun [lu’dö], By i Vestfrankrig, Dept
Vienne, Knudepunkt for fl. Jernbaner, (1920)
4770 Indb. I Byen findes 3 Kirker, Ruiner af
en gl Bymur og af et Slot. Der drives
Fabrikation af Kniplinger, Possementmagerarbejder
og Landbrugsredskaber samt Handel med Vin
og Landbrugsprodukter.
N. H. J.
Loudun [lu’dö], Eugène Balleyguier,
kaldet, fr. Forf. (1818—98), kom 1843 til Paris,
hvor han skrev Artikler om Filosofi og Litt.
1872 blev han afsat fra sit Embede som
Specialkommissær ved Orléans-Linie-Jernbanen p.
Gr. a. en bonapartistisk Brochure L’abeille. Af
hans Bøger kan nævnes: La Vendée (1849),
Les derniers orateurs, ou la Tribune française
de 1818 à 1852 (1855), Études sur les œuvres
de Napoléon III (1856), Les victoires de
l’Empire (1859), Les nouveaux Jacobins (1869), Les
précurseurs de la Revolution (1875). Hans
Hovedværk er Le mal et le bien, tableau de
l’histoire universelle, société païenne et société
chrétienne (5 Bd, 1877—80). Under
Pseudonymet Fidus har han udg. Journal de Fidus
(5 Bd, 1887—90), der behandler den tredie
Republiks Historie.
S. Ms.
Lough [£åk, £åk, £af], se Loch.
Loughborough [*£afbərə], By i
Mellemengland, Leicestershire, ligger paa venstre Bred af
den sejlbare Soar og har (1921) 4526 Indb. L.
er en af de vigtigste Pladser for Fabrikation af
Strømper og Kniplinger; desuden drives
Klokkestøberi og Lokomotivbygning.
N. H. J.
Lough Leane [’£åk-’£i.n, ’£åk- ell. ’£af-], se
Killarney.
Lough Neagh [’£åk-’nei, ’£åk- ell. ’£af-], se
Neagh.
Loughrea [fåk’ri., £åk- ell. £af-], By i det
vestlige Irland, Grevskabet Galway, har 3000
Indb. L. er Sæde for den rom.-kat. Biskop af
Clonfert og har en Katedral (bygget
1900—1905) samt kat. Skole (St Bredans College).
Loughton [’£a^utən], By og meget besøgt
Udflugtsted i det engelske Grevskab Essex, nær
ved London, ligger ved den østlige Rand af
Epping Skoven. (1921) 5749 Indb.
N. H. J.
Louhans [lu’ã], By i det østlige Frankrig,
Dep. Saône-et-Loire, ligger ved Saônes Biflod
Seille og har (1920) 4500 Indb. L. er
Knudepunkt for Lyon-Banen og driver Handel med
Landbrugsprodukter. Hattefabrikation;
N. H. J.
Louhi, Herskerinde i Pohjola (ɔ:
Nordlandet), se Kalevala.
Louis [lwi], fr. Navn for Ludvig.
Louis [lwi], Antoine, fr. Kirurg
(1723—92). L. var Søn af en Militærkirurg og
uddannedes hos ham. Da han selv var blevet Kirurg
1743, blev han Læge ved La Salpétrière og
henledte Opmærksomheden paa sig ved 1744 og
1745 at vinde nogle af Académie de chirurgie
udsatte Præmier. Af dette blev han Medlem
1746, og 1749 udnævntes han til Prof. i
Fysiologi. Han ansattes 1757 som Kirurg ved
Hôpital de Charité i Paris, men da han ikke kunde
forliges med Hospitalets Administration, forlod
han det og blev 1760 Chirurgien-major
consultant ved Rhin-Armeen. Fra 1764 var han
Sekretær i Académie de Chirurgie og ledede
dette fortrinligt. Han fik stor Indflydelse paa
Samtidens Kirurgi og skrev mange Arbejder,
deriblandt Dictionnaire de Chirurgie 1772 (2 Bd)
og Œuvres diverses de Chirurgie 1788 (2 Bd).
J. S. J.
Louis [lwi], Joseph Dominique, fr.
Finansmand (1755—1837), var opr. Abbé, men
købte sig 1779 et Embede under
Pariserparlamentet. 1789 sluttede han sig til Revolutionen,
særlig til Talleyrand, og medvirkede 1790 ved
den store Føderationsfest; brugtes i fl.
diplomatiske Hverv, bl. a. til Sverige, men
udvandrede 1792 til England. 1800 vendte han tilbage
og gjorde Tjeneste i Finansforvaltningen;
ophøjedes 1809 til Baron. Men skønt han endnu
1813 over for den lovgivende Forsamling havde
tolket sin Beundring for Kejseren, sluttede han
sig 1814 dog straks til Bourbon’erne og blev
Finansminister. I de 100 Dage 1815 drog han
til Gent, var derefter paa ny i 3 Maaneder
Finansminister og ligeledes Jan.—Novbr 1819.
Som Medlem af Deputeretkamret 1815—24 og
1827—32 hørte han til den frisindede
Opposition under Bourbon’erne, var efter
Julirevolutionen Finansminister i 3 Maaneder og paa
ny Marts 1831—Oktbr 1832, og blev derefter
ophøjet til Pair.
E. E.
Louis [lwi], Louis Nicolas Victor, fr.
Arkitekt, f. i Paris 1731, d. 2. Juli 1800. Efter
at have vundet Akademiets Romerpris 1755
blev han 1765 Arkitekt for Stanislaus
Poniatovski, Konge af Polen, men med Tilladelse til
at beholde Bolig i Paris. I Polen restaurerede
han det kgl. Slot i Warszawa. Hans
Hovedværk er det store Teater i Bordeaux, indviet
1780, der tjente Garnier som Forbillede til
Grand Opéra i Paris.
C. A. J.
Louis [lwi], Pierre Charles
Alexandre, fr. Læge (1787—1872), blev Dr. med.
1813 og arbejdede sammen med Chomel paa
Hôpital de la Charité. Støttet til mere end
5000 Sektioner skrev han: Recherches
anatomiques, pathologiques et thérapeutiques sur la
phthisie (1825, 2. Udg. 1843, oversat til flere
Sprog) og Recherches anat., pathol. et thérap.
sur la maladie connue sous les noms de fièvre
typhoide, adynamique . . . comparée avec les
maladies aiguës les plus ordinaires (1829, 2.
Udg. 1841), en Afh., der ganske gjorde det af
med den Broussais’ske fysiologiske Medicin, og
som rejste en stor Polemik, af hvilken L. gik
sejrrig ud. Han blev 1826 Medlem af Académie
de Médecine, sendtes 1828 til Gibraltar for at
studere gul Feber og blev derefter Læge ved
Hôpital de la Pitié, senere ved Hôtel Dieu
i Paris. Han var en ivrig Talsmand for
Masseundersøgelser og for Anvendelsen af Statistik.
Sine Elever samlede han i Société médicale
d’observation, men han dannede Skole langt
ud over Frankrigs Grænser. Da hans eneste
Søn døde (1854), trak han sig tilbage. — L.’s
Navn er knyttet til Angulus Ludovici (L.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
