Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louise Auguste Wilhelmine - Louise Dorothee - Louise af Savojen - Louise Marie Therese - Louise (Kronprinsesse af Sachsen) - Louisenlund - Louisestiftelsen - Louis Ferdinand - Louisiadearchipel - Louisiana (Stat i U. S. A.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
legemlig og aandelig Nød. I Politik blandede
hun sig ikke; men efter 1806 blev det
anderledes. Dybt nedbøjet over sit Lands Ulykke
fulgte hun med Kongen til Østpreussen, hvor
hun i Tilsit havde en Samtale med Napoleon
(6. Juli 1807), som hun forgæves søgte at
stemme til Mildhed. Men hun tabte ikke Modet;
trøstende og støttende, vækkende og æggende stod
hun ved den svage og ubeslutsomme Konges
Side. Ved sin virkelige Forstaaelse af Tidens
Krav, saaledes som hun i sin vidtstrakte
Korrespondance har lagt den for Dagen, og
ved sin Evne til at virke ansporende og
opmuntrende overalt, hvor det stærkest
tiltrængtes, blev hun for det nyskabte nationale og
reformivrige politiske Parti og dets ledende Mænd
(Stein, Gneisenau, Scharnhorst, Hardenberg) i
som et Enhedsmærke under Kampen for
Preussens Genrejsning. Kun sjældent deltog hun i
det egl. politiske Arbejde, som da hun kort før
sin Død fik udvirket, at Hardenberg blev kaldet
til Førsteminister. Hun opnaaede ikke at se
Arbejdets Frugt; legemlig og aandelig
overanstrengt (hun fødte 7 Børn fra sit 19. til sit
33. Aar) døde hun under et Besøg hos sin
Fader. Hun ligger begravet i Charlottenburg
(ved Berlin), hvor Rauch’s skønne Gravmæle er
et værdigt Monument over den folkekære
Dronning. (Litt.: Adami, »L., Königin v. Preussen«
[19. Opl., Berlin 1909]; Kluckhohn, »L.,
Königin v. Preussen« [Berlin 1876]; Engel,
»Königin L.« [Berlin 1876]; Horn, »Das Buch der
Königin L.« [2. Opl. Berlin 1884]; Martin,
»Briefe der Königin L.« [Berlin 1886];
Bailleu, »Königin Louise. Ein Lebensbild« [Berlin
u. Leipzig 1908]).
(C. F.). C. A. T.
Louise Dorothee, Hertuginde af
Sachsen-Gotha og Altenburg (1710—67). L., der var
en aandrig Kvinde og øvede stor Indflydelse paa
Regeringen i Sachsen-Gotha, gjorde Hoffet paa
Friedenstein til et Midtpunkt for fr. Dannelse;
hun stod i Brevveksling med talrige Lærde og
Digtere, Voltaire, Diderot etc. (Litt.: J. v. d.
Osten, »L. D., Herzogin v. Sachs.-Gotha
1732—67« [Leipzig 1893]).
Louise [lwi.z] af Savojen, fr. Regentinde,
f. 1476, d. 22. Septbr 1531. Hun var Datter af
en Hertug af Savojen og Margrete af Bourbon,
og 12 Aar gl blev hun gift med en af de fr.
Prinser, Karl af Orléans. De fik 1494 Sønnen
Frants, den senere Frants I, og 2 Aar efter
blev L. Enke. Da Frants var bleven Konge,
kom L. til at spille en ikke ringe Rolle. Hun
tilskyndede ham stadig til en kraftig Hævdelse
af en meget vidtgaaende Myndighed for
Kongedømmet. Hun bidrog ogsaa til at skabe
Frankrig en farlig Fjende i en af de faa store
Vasaller, der endnu fandtes, Karl af Bourbon, idet
hun, efter at dennes Hustru var død, gennem
Proces søgte at komme i Besiddelse af Arven
efter hende. Sagnet har tillagt L. den
Bevæggrund hertil, at hun har ønsket at ægte Karl
af Bourbon og er bleven afvist af ham, men det
er grundløst. Da Frants I 1525 var bleven
fanget i Slaget ved Pavia, overtog L. som hans
Moder Styrelsen i Frankrig og viste under de
vanskelige Forhold megen Dygtighed. Hun var
lidet afholdt, men energisk og myndig.
P. M.
Louise Marie Therese, Hertuginde af
Parma (1819—64), Datter af Hertug Karl
Ferdinand af Berry. Hun ægtede 10. Novbr 1845
Hertug Karl III af Parma og overtog efter hans
Mord 27. Marts 1854 Statsstyrelsen for sin
ældste Søn Robert (f. 1848). I Beg. styrede hun
klogt og forsonlig, samt indtog en uafhængig
Holdning over for Østerrig; men paavirket af
Jesuitterne slog hun snart om og viste stor
Vilkaarlighed. I Juni 1859, efter Slaget ved
Magenta, blev hun og hendes Børn fordrevne
af Landet og tog Ophold i Schweiz.
E. E.
Louise, Kronprinsesse af Sachsen, se
Ferdinand III af Toscana, S. 881.
Louisenlund, opr. Teglhave ell. Ziegelhof,
Gods og Slot i Sønderjylland S. f. Slien, blev
kgl. Domæne ved Inddragelsen under Kronen
af den gottorpske Del af Hertugdømmet.
Christian VII skænkede 1770 Godset til sin Søster
Louise, der ægtede Landgrev Karl af Hessen
(Christian IX’s Moders Forældre) og gav L. sit
Navn. I Slotsparken paa L. staar Hedeby
Stenen.
B. L.
Louisestiftelsen, se
Diakonisseanstalter.
Louis Ferdinand [’lu.i-], Prins af
Preussen (1772—1806, faldet ved Saalfeld), var en
talentfuld og produktiv Komponist, der
sluttede sig nær til Beethoven, senere til Dels
ogsaa paavirkedes af Weber. Han skrev
fortrinsvis Kammermusik (med Klaver), der i sin Tid
nød megen Yndest, og Klaverværker.
W. B.
Louisiadearchipel [lwi’ziadarki’pe’l],
Øgruppe i det stille Ocean, danner Fortsættelsen af
Ny-Guineas Sydøstspids og bestaar af talrige smaa
Koraløer samt nogle større Øer, hvoriblandt
St Aignan (Misima, 275 km2),
Sydøstøen (Tagula, 990 km2) og Rossel
(Arova, 770 km2). Tilsammen har Øerne et Areal
af 2200 km2. De faa Tusinde Indb. er Papuaer.
De større Øer er høje og bjergfulde, dækkede
af yppig Skovvegetation. L. opdagedes 1606 af
Torres, men fik først 1768 Navn af Bougainville.
I politisk Henseende hører L. til det australske
Territorium Papua. Der produceres noget Guld.
M. V.
Louisiana [£ui’zia.na], en af Sydstaterne i
den nordamerikanske Union, ligger N. f. den
meksikanske Havbugt ved nedre Mississippi.
125625 km2 med (1920) 1798509 Indb. 1910
fandtes 1656388 Indb., deraf 713874 Negre og
Mulatter. Landet er fladt og lavt, gennemsnitlig kun
c. 25 m o. H. Mod N., ved Grænsen mod
Arkansas, findes Højder paa over 100 m o. H.;
herfra sænker Terrænet sig mod S. til det
sumpede Kystland og Mississippideltaet.
Mississippi danner Statens Østgrænse, til hvor den
optager Red River, træder saa ind i Staten og
gennemskærer den i sydøstlig Retning til sin
Munding. S. f. Baton Rouge er dens Bredder
saa lave, at de ved kunstige Dæmninger maa
skærmes mod Oversvømmelser. Allerede ved sit
Indløb i Staten begynder den at udsende
Sidearme, saa at hele den sydøstlige Del af L.
kommer til at høre til dens Delta. Den nordlige
Halvdel af L. gennemstrømmes af Red River og
dennes Biflod Ouachita. Selvstændige Floder
mod V. er Sabine, som et langt Stykke danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
