Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louisiana (Stat i U. S. A.) - Louisiana (By i Missouri, U. S. A.) - Louis Philippe - Louis-Philippe Land - Louis-quatorze Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grænsen mod Texas, og Calcasieu. Mod SØ.
danner Pearl River Grænsen mod Staten
Mississippi. Kystlandet er rigt paa Søer. De
vigtigste er Pontchartrain og Maurepas mod SØ.,
Grand Lake i Midten, Calcasieu og Sabine-Søen
mod V. Kysten har mange Bugter og
Indskæringer, dog mangler gode Havne. Klimaet er i
den største Del af Staten subtropisk;
Middeltemp. for Juli er 27° à 28° over hele
Omraadet, medens Middeltemp. for Januar er c. 8° i
den nordligste Del af Staten, 13° i den
sydligste. I Kystegnene optræder Frost kun nogle
faa Dage i Aaret. Nedbøren, der mest falder
om Sommeren, er størst mod SØ., c. 1400 mm
i Gennemsnit for hele Staten. Over Halvdelen
af Arealet er dækket af frodig Skov (Ege,
Magnolier, Tulipantræer o. m. a.). Særlig yppig er
Vegetationen i de sumpede, lavtliggende Egne
ved Kysten og Floderne. L. er nu en af de
vigtigste tømmerproducerende Stater i U. S. A.;
siden 1900 er her opstaaet en Mængde
Savmøller og Møbelfabrikker. Præri findes især i den
sydvestlige Del af Staten; men ogsaa her
vokser Skov langs Vandløbene.
Den hvide Befolkning nedstammer for en
væsentlig Del fra tidligt indvandrede fr.
Nybyggere. Den fremmedfødte Befolkning udgjorde
1910 kun 51782, hvoraf 20233 var Italienere,
8918 Tyskere, 5302 Franskmænd, 3753
Irlændere, 2056 Englændere. 61 % af Indb. er rom.
kat. Agerbrug, den vigtigste Næringsvej,
beskæftiger lidt over Halvdelen af Befolkningen.
Dog var 1910 kun 18,2 % af Arealet under
Dyrkning. Bomuld er den vigtigste Afgrøde;
1919 avledes heraf 300000 Baller. Majs har
større Bet. end nogen anden Kornsort. I de
sumpede Kystegne dyrkes ogsaa megen Ris.
Bl. de mange andre Kulturplanter kan
fremhæves Sukkerrør. Af Husdyr fandtes (1920)
215000 Heste, 378000 Malkekøer, 230000 Faar
og 1512000 Svin. Østersfiskeri spiller en stor
Rolle ved Kysten. I den sydvestlige Del af
Staten findes Petroleumsfelter, som (1915) leverede
over 18 Mill. Tønder. Der findes ogsaa
Saltminer og Svovlminer. Industrien er ikke stærkt
udviklet; den bearbejder Agerbrugets og
Skovhugstens Raaprodukter: Bomuldsfrø, Ris,
Sukker, Tømmer. I Mississippi og de øvrige
Floder har L. over 7000 km sejlbare Vandveje.
Desuden findes over 5600 km Jernbane. L.’s
eneste Storstad, New Orleans, udfører en
Mængde Produkter, baade fra L. og andre Dele
af Mississippis vældige Opland.
L.’s lovgivende Forsamling bestaar af et
Senat paa 41 Medlemmer og et
Repræsentanternes Hus paa 115 Medlemmer. Den hvide
Befolknings Overvægt ved Valgene sikres derved,
at der paa Valglisten kun optages Mænd, som
kan læse og skrive, ell. som besidder Ejendom
til Værdi 300 Dollars, ell. hvis Fader ell.
Bedstefader havde Valgret 1. Jan. 1867. I
U. S. A.’s Kongres repræsenteres L. ved 2 Senatorer
og 7 Repræsentanter. Statens Hovedstad er
Baton Rouge.
Historie. Landet ved nedre Mississippi
blev opdaget omkr. 1540 af Spanieren
Fernando de Soto’s Ekspedition, men blev ikke
koloniseret af Spanierne. 1682 sejlede Franskmanden
Robert de la Salle, kommende fra Egnen om
de store Søer ned ad Mississippi til dens
Munding, tog Landet i Besiddelse for Frankrig og
kaldte det L. efter Ludvig XIV. Hans Forsøg
paa at kolonisere L. mislykkedes og fornyedes
først 1699 af Søhelten d’Iberville. New Orleans
blev anlagt 1718, og nu begyndte Kolonien at
faa større Bet.; 1762 afstod Frankrig L. til
Spanien. 1800 kom det tilbage til Frankrig, men da
den fr. Regering frygtede for, at Englænderne
skulde erobre det, solgtes det 1803 til de
forenede Stater for 15 Mill. Dollars. Største Delen
af den hvide Befolkning var dengang
Franskmænd. Indbyggernes Antal var 90000, hvoraf
40000 Slaver foruden Indianerne. L. omfattede
da hele Landmassen mellem Mississippi og
Rocky Mountains med Undtagelse af
Spaniernes Besiddelser. En Kongresbeslutning delte
1804 dette Land i 2 Dele: Territoriet New
Orleans, som omfattede den nuv. Stat L., og
Territoriet L., alt Landet N. og V. derfor. 1812
blev førstnævnte Territorium under Navn af
L. optaget som Stat i Unionen. 26. Jan. 1861
traadte L. ud af Unionen, men allerede i det
følgende Aar erobredes New Orleans af Admiral
Farragut. Efter Borgerkrigens Afslutning
indsatte Kongressen en militær Styrelse, og først
1868 blev L. igen optaget som Stat i Unionen,
men blev Skuepladsen for heftige indre
Stridigheder, idet det republikanske Parti, som
støttede sig paa Negrene og Unionens Vaabenmagt,
holdt sig ved Magten ved Forfalskning af
Valgene, undertrykte det hvide »demokratiske«
Parti og ødelagde Landets Velstand ved
Bedragerier og Ødselhed. Da endelig Præsident
Hayes 1877 trak Unionens Tropper tilbage, kom
Demokraterne til Roret, og Udviklingen i L.
har siden været præget af økonomisk
Fremgang. (Litt.: The Geology and Agriculture of
L. [udg. af Agricultural Experimental Station,
Baton Rouge. 1892—1902], Ch. E. A.
Gayarré, History of L. [Bd I—IV, New Orleans
1885]).
G. Ht.
Louisiana [£ui’zia.na], By i den nordamer.
Stat Missouri ved højre Bred af Mississippi,
hvorover der her fører en Jernbanebro. Den
har Handel med Landbrugsprodukter. (1910)
4454 Indb.
G. Ht.
Louis Philippe [’lwi-fi’lip], fr. Konge, se
Ludvig Filip.
Louis-Philippe Land [’lwi-fi’lip-]
ligger S. f. Syd-Shetlands Øerne paa 63°—64°
sydl. Br. og 57°—59° v. L. Det er den
nordligste Del af den mod NØ. udskydende
antarktiske Halvø, som under eet Navn kaldes
Graham Land. L.-P. L. er et Fjeldland med
Højder indtil c. 900 m, der imod NØ. adskilles fra
d’Urville Ø, Joinville Ø og Dundee Ø ved det
smalle Antarktik Sund, og mod Ø. fra James
Ross’ Ø og Vega’s Ø ved Kronprins Gustaf’s
Kanal. L.-P. L. opdagedes 1838 af den fr.
Ekspedition under Dumont d’Urville, og
Kortlægningen er senere fuldført af Ross’ Ekspedition
1842 og O. Nordenskjöld’s Ekspedition 1902—03.
(Litt.: »Ymer« 1904).
G. F. H.
Louis-quatorze Stil [’lwi’ka’tå.rz-]
betegner den fr. Afart af Barokstilen, der
udformedes under Ludvig XIV. Med større Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
