Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louis-quatorze Stil - Louis-quinze Stil - Louis-seize Stil - Louisville - Loulé - Loulé, Markis af - Lounstilk - Lourdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end de fleste andre bærer denne Stilnuance
Navn efter den herskende Konge, thi den fr.
Regering medvirkede ikke blot til at fremme
Arkitekturen (smlg. Bygningskunst, Bd
IV, S. 337), men ledede ogsaa
Kunsthaandværket gennem Manufacture des meubles, hvis
Direktør var Maleren Lebrun. Haand i Haand
med en ret stærk akademisk Klassicisme gik
Hangen til det pompøse og repræsentative; ikke
for intet er Stilen samtidig med de store
Allongeparykkers Blomstringstid. Tunge
Akantusranker, svære Bladstave og store
Vaabentrofæer hører til de mest yndede
Dekorationsmotiver, og hyppigt ser man i Ornamentikken
et Ansigt omgivet af Straaler, Symbolet for
»Solkongen« i Versailles. Møblerne var svære
og kolde, ofte finerede med Skildpadde og
Metalindlægning (Boulle), Stolene tunge og
højryggede. Bl. Kunsthaandværkets andre
Grene var det især Gobelinsvæveriet, som vandt
Berømmelse. Ved det fr. Hofs forbilledlige Magt
og gennem Publikationer og Ornamentstik,
især af Bérain og Marot, bredte fr. Smag og
fr. Ornamentik sig over Europa. Men det er
dog vanskeligt at bruge L. q. som Stilnavn
udenfor Frankrig, idet de fr. Motiver blandes
med italienske, tyske og engelske, og idet selve
den fr. Ornamentik udvikler sig til den for
de nævnte Ornamenttegnere karakteristiske
Baand-Akantus (smlg. II, S. 452).
C. A. J.
Louis-quinze Stil [’lwi-’kæ.z-] kaldes
især i Frankrig de Stilnuancer, som
beherskede Kunsthaandværket under en stor Del af
Ludvig XV’s Regeringstid og bedre kan
sammenfattes under Betegnelsen Rokoko. Rokokoen
spirer i Regentstilen under Kongens
Mindreaarighed og i Watteau’s Ornamentik, og dens
elegante, raffineret usymmetriske Prydværk
behersker derefter de flg. Aartier, men allerede
Madame Pompadour foretrak den opdukkende
Nyklassicisme, og før Kongens Død havde alle
ledende fr. Arkitekter og Kunsthaandværkere
forladt den saakaldte L. q. Smlg. Rokoko.
C. A. J.
Louis-seize Stil [’lwi-’sæ.z-] betegner det
første Stadium af den fr. Nyklassicisme,
saaledes som den udviklede sig under l’ancien
régime og indtil Revolutionens Udbrud.
Allerede i 1750’erne sejrede den ny antikiserende
Retning i Arkitekturen (smlg. IV, S. 339), og
længe før Ludvig XV’s Død 1774 beherskede
den ogsaa det fr. Kunsthaandværk, men sin
Blomstringstid fik den dog under Ludvig XVI.
Man genoptog mange af Antikkens og
Højrenaissancens Ornamenter, ikke mindst
Akantusværket, men Ludvig XVI-Stilen fik dog sit
ganske særegne Præg. Den yndede slanke
Vaser, ovale Medailloner, omhængte af
Guirlander, baandomvundne Bladstave, Liktorstave og
endelig naturalistiske Grene og Blomster, især
Roser. Ikke blot ved Valget af Motiverne, men
ogsaa ved deres Behandling tilstræbtes en paa
en Gang rig, let og elegant Virkning. Selv om
Kunsthaandværket ændrede Signaler, bevarede
det dog meget af den fr. Rokokos Aand, og i
Modsætning til den senere Nyklassicisme,
Empirestilen, er L. raffineret og forfinet. Den har
kvindelige Egenskaber og er som skabt til
Ramme om Dronning Marie Antoinette og
hendes Hofdamer. Ogsaa den ypperlige fr.
Møbel- og Bronzeteknik tages i Arv fra
Rokokoen.
Mere omfattende bruges L. S. som
Stilbetegnelse for samtidigt Kunsthaandværk i
andre europæiske Lande, og da Frankrig var det
ledende Kunstland, er dette ikke uberettiget.
Men det maa dog erindres, at England i de
sidste Aartier af 18. Aarh. blev i høj Grad
medbestemmende, og at de enklere, mere af
det konstruktive bestemte engelske
Møbelformer ikke ret lader sig indordne under det fr.
Stilnavn.
C. A. J.
Louisville [’£uizvi£], den betydeligste By i
den nordamerikanske Stat Kentucky, ligger ved
den venstre Bred af Floden Ohio, som her
danner Strømhvirvler, der omgaas ved en 4
km lang Kanal. Den er regelmæssigt bygget og
har meget store Parker. Broer forbinder L.
med Jeffersonville og New Albany i Indiana.
L. har et betydeligt Univ. o. fl. teologiske
Skoler, en stor Blindeskole, et Marinehospital o. fl.
a. Hospitaler. L. er et vigtigt Centrum for
Tobakshandelen og har store Tobaksfabrikker;
en Tredjedel af den i Amerika avlede Tobak
forhandles der. (1920) 234891 Indb. — L. blev
grundlagt 1778 og fik 1780 sit Navn efter
Ludvig XVI, Republikkens daværende
Forbundsfælle.
G. Ht.
Loulé [lo’læ ell. loi’læ], By i det sydlige
Portugal, Provinsen Algarve, ligger malerisk
paa en Høj og har (1911) 4400 Indb. Der drives
Minedrift paa Sølv og Kobber. I Byen findes
Mure og Taarne fra den mauriske Tid.
C. A.
Loulé [lo’læ. ell. loi’læ], Markis af, portug.
General og Politiker (1775—1824), var Søn af
Grev Val de Reis, blev 1807 ophøjet til Markis
af L. Som ivrig Tilhænger af Napoleon I førte
han 8000 Portugisere til Frankrig og
udmærkede sig i Krigene 1809 og 1812 med denne
»lusitanske Legion«. 1815 drog han til Brasilien
til Kong Johan VI, vendte 1821 med ham
tilbage til Portugal og blev 29. Febr 1824 myrdet
af Dom Miguel, fordi han hyldede frisindede
Anskuelser. — Hans Søn Nuno, Markis og
siden 1840 Hertug af L., f. 6. Novbr 1804, d.
23. Maj 1875. ægtede 1827 Kong Johan VI’s
yngste Datter Anna (1806—57) og spillede fra
1850 en større Rolle i Portugals parlamentariske
Liv som en af Førerne for de saakaldte
»Septembrister«. Juni 1856—Maj 1859 og
Juli 1860—Apr. 1865 var han Førsteminister og styrede
ved Siden heraf snart Udenrigs- og snart
Indenrigsministeriet. Aug. 1869 blev han paa ny
Førsteminister, men styrtedes i Maj 1870 af
Saldanha. 1871—73 var han Formand i
Pairs-kammeret.
E. E.
Lounstilk, se Løvstikke.
Lourdes [lurd], By i det sydlige Frankrig,
Dep. Hautes-Pyrénées, ligger 420 m o. H. i en
smuk Bjergegn ved højre Bred af Gave de Pau
og Banen Toulouse-Bayonne (1920) 8800 Indb.
Der findes Marmor- og Skiferbrud samt en
betydelig Kreaturhandel. Mest bekendt er L. for
Massabiellegrotten, hvor der findes en Kilde,
der anses for undergørende, efter at den
14-aarige Pige Bernadette Soubirons 1858 (d. 1879)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
