Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lovbøger og Lovsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde været Uro og Forvirring, idet
Borgerkrige og indbyrdes Kampe i de fleste Lande,
særlig i Tiden nærmest forud for Romernes
Angreb, næsten havde været det sædvanlige.
Hertil kom, at det var en kendt Sag, at Roms
Lovgivere havde grundet deres Bestemmelser
paa, hvad de fandt i Brug hos Datidens mest
begavede og mest udviklede Folk. Hellenerne,
særligt hos Athenerne. I fl. gr. Stater var man,
allerede snart efter at den nationale Litteratur
havde begyndt at udvikle sig, kommet til den
Erkendelse, at det var heldigt for Borgerne at
have skrevne Love, og man havde i flere
Samfund overdraget Hvervet at forfatte
saadanne til en af Medborgerne. Dette var
saaledes Tilfældet i Athen, men de af den dertil
beskikkede Borger, Drakon, foreslaaede Love
var dog alt for haarde til, at man kunde
indføre dem i Staten. De Love, der snart efter blev
foreslaaede af Solon (594), var fortræffelige, og
selv om de ikke blev fulgte i saa stor
Udstrækning og Omfang, som det havde været Solon’s
Ønske og Haab, saa var Afskrifter af Lovene
dog til Stede i Athen og tilgængelige for hvem,
der søgte Oplysning om dem og deres Indhold.
Man kan derfor være sikker paa, at de fra
Rom til Hellas, særlig til Athen, 451 afsendte
Lovkyndige i Athen har faaet al ønskelig
Oplysning, og at de har hjembragt alle de
Optegnelser om Lovbestemmelser o. l., som kunde
være dem til Nytte ved Udarbejdelsen af
Lovene for Romerne. De »12 Tavlers Love«, som
var et Værk af Decemvirerne, udførtes
451—449 og kom straks til at gælde. — Athen var
sikkert ikke den eneste By i Grækenland, der
var i Besiddelse af skrevne Love. Der nævnes
fl. Lovgivere fra gr. Byer, baade i det egl.
Grækenland og i Stor-Grækenland, men
nærmere Oplysninger om deres Love giver vore
Kilder os ikke. De klassiske Folk, Grækere og
Romere, var ikke de eneste førkristelige
Oldtidsfolk, fra hvilke vi har enten Love og
Bestemmelser, affattede i vedk. Folks
Nationalsprog og nedskrevne med Bogstavtegn, ell. i
det mindste paalidelige Efterretninger om, at
disse Folk i den førkristelige Tid har været i
Besiddelse af skrevne Love, affattede i deres
Nationalsprog med Bogstavtegn. Som saadanne
Folk kan vi nævne to gl. Folk fra Syrien,
Fønikerne, der beboede Kystlandet, og Israel, der
var bosat i den sydlige Del af Indlandet,
foruden at de ogsaa besad enkelte Punkter af
Middelhavets Kyst, saaledes Jaffa (Joppe),
Karmel o. fl. St. At Fønikerne har haft en
national Litt. med hist. Skr og vel ogsaa med
Lovbøger, kan næppe omtvivles efter de, for øvrigt
ret sparsomme, Oplysninger, Grækerne giver
os, sammenholdte med de fønikiske Indskrifter,
der efterhaanden er komne frem ved
Udgravninger, dels i selve Moderlandet, dels i de
fenikiske Nybygder, saaledes i Karthago,
Marseille o. fl. a. St. Bl. Indskrifterne er der
adskillige, der indeholder Offerbestemmelser,
særligt reguleres i dem Afgifterne, hvorfor man
kalder disse Aktstykker for »Offertariffer«. Et
hidtil ukendt Brudstykke er kommet for Dagen
for nylig og udgivet i Foraaret 1922 i Journal
Asiatique. Offerbestemmelserne frembyder
vistnok en vis Lighed med, hvad man finder i den
mosaiske Lovgivning, men er for øvrigt i det
væsentlige helt forsk. fra de Bestemmelser, der
gives i Biblen. Hvad det andet gl. Folk fra
Syrien angaar, Israel, da er dette Folk det
eneste vestasiatiske gl. Folk, hvis
Efterkommere endnu er til, og som er sig sin Oprindelse
klart bevidst. Israel’s Efterkommere, af hvilke
største Delen tilhører Juda Stamme, hvorfor
de af os kaldes Jøder, idet kun en mindre
Del nedstammer fra Levi, har nemlig bevaret
deres i det forlængst ikke mere som Talesprog
anvendte Nationalsprog. Hebraisk, affattede gl.
hellige Skr gennem Afskrifter, som nogle af
deres Lærere til enhver Tid har gjort sig
Umage med at forstaa og tyde for andre,
hvorved det er lykkedes Jøderne lige til de sidste
Tider at bevare deres Slægts Minder endog fra
ældgamle Dage. Medens saaledes Jødernes lille
Folk er det eneste af Vestasiens Oldtidsfolk,
hvis Efterkommere endnu er til, og er sig sin
Oprindelse klart bevidst, er der i Østasien et
stort og talrigt Folk, Kineserne, der er i
Besiddelse af en gl ejendommelig Kultur, som
fra fjerne Tider har været i Folkets Eje, og
som dette til enhver Tid har været glad ved
og stolt af. Kina har endnu sit gl. Sprog, Skrift
og Litteratur, deriblandt ogsaa Bestemmelser
og Love, Kina fortsætter stadig sin gl. Kunst,
sin Kultus, følger sine gl. Skikke og
Ejendommeligheder, og vil ikke bytte sin Kultur bort
imod Europas Civilisation. Medens alle gamle
vestasiatiske Kulturfolk, paa Israel nær, er
sporløst forsvundne, har det ikke været
vanskeligt for vor Tids Videnskab bl. Nutidens
Folk at paavise Efterkommere af Israel’s store
Nabofolk imod SV., det gl. Kulturfolk i
Ægypten, det saakaldte Faraoniske Folk, men ingen
af de her levende Efterkommere af de gl.
Ægyptere, hverken Kristne ell.
Muhammedanere, har bevaret noget Minde om, at de
stammede fra et stort gl. Kulturfolk, hvis mægtige
og smagfulde Mindesmærker endnu ses i
Landet, saa at sige alle Vegne. Først af Europas
Nutidsvidenskab har de for nylig faaet at vide,
at de stammede fra et gl. forsvundet Kulturfolk
fra deres eget Land. Hvad Israel angaar, var
dette Folk i Besiddelse af en Litt., som mindst
naar op til 9. Aarh. f. Kr., og bl. denne Litt.’s
Skr findes ogsaa gl. Bestemmelser og Love. Men
disse Love har længe kun foreligget i Afskrifter
fra senere Tider. Indskrifter, Optegnelser paa
varige Stoffer, som skyldes Beboerne af
Palæstina fra den Tid, da Juda o. a. gl. israelitiske
Stammer var i uafhængig Besiddelse af deres
forjættede Land, er yderst sparsomme i
Landet, og bl. de faa hidtil opdagede Indskrifter
er der ikke nogen eneste fra Uafhængighedens
Dage, i hvilken der forekommer Love eller
Bestemmelser ell. Hentydninger til saadanne.
Derimod er der i det lille Moab (ved Dibon)
fundet en højst vigtig Indskrift, der nu ses i
Paris, i Louvre, men sønderslagen, Mesa’s
Støtte, der stammer fra 9. Aarh. Den indeholder
vel ingen Love e. l., men der findes i den
yderst oplysende samtidige hist. Efterretninger.
Om det gl. Israel, dets Love,
Ejendommeligheder og Skæbne gennem Tiderne faar vi først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
