- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1078

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lovén, Sven Ludvig - Lover, Samuel - Lovere - lovfast - Lovforedrag - Lovforslag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»vekslende Generationer« paavises.
Iagttagelserne over Forvandlingen hos en Annelide (1840),
hvor den saakaldte »L.’ske Larve« beskrives,
samt Undersøgelsen over Muslingernes
Udvikling (1848) med en mønsterværdig Fremstilling,
ikke mindst af de tidlige Stadier. Et andet
meget vigtigt Arbejde er det 1860 udkomne:
»Om några i Vettern och Venern funna
Crustaceer«, i hvilket Begrebet Istidsrelikt først
opstilles. Senere hen arbejdede han meget med
Søpindsvinene og udgav 1874 Études sur les
Échinoidés
, 1884 On Pourtalesia, af hvilke
navnlig det første har betydelig Værdi. For
Udforskningen af Sveriges Havfauna indlagde
han sig endelig indirekte stor Fortjeneste
gennem den paa hans Initiativ grundlagte zool.
Station ved Kristineberg paa Bohusläns Kyst.
— L. nød stor Agtelse saavel bl. inden som
udenlandske Fagfæller og var Medlem eller
Æresmedlem af talrige videnskabelige
Selskaber.
R. H. S.

Lover [’£avə], Samuel, eng. Forf.
(1797—1868), begyndte som Miniaturmaler, men gik
efterhaanden over til Litteraturen og fandt sit
særlige Felt som humoristisk Skildrer af irske
Ejendommeligheder. Han udgav mange
Samlinger af Fortællinger og Skitser, af hvilke kan
nævnes: Legends and Stories Illustrative of
Irish Character
(1832), Popular Tales and
Legends of the Irish-Peasantry
(1833), Legends
and Stories of Ireland
(1834). 1839 kom en
Samling Digte: Songs and Ballads, af hvilke
særlig Rory O’More og Molly Bawn blev
populære. 1842 kom Romanen Handy Andy, an
Irish Tale
, og endelig udgav han endnu 1 Bd
irske Digte: The Lyrics of Ireland (1858).
(Litt.: Bernard, Life of S. L. [1874];
Lymington, S. L., a Sketch [1880]).
(T. L.). I. O.

Lovere [’låvere], By i det nordlige Italien,
Prov. Bergamo, ligger ved Nordenden af Lago
d’Iseo og har (1911) 4200 Indb. I Byen findes
to Kirker og et Kapel med værdifulde Malerier,
Palazzo Tadini med Malerisamling, et Mus. for
Antikviteter og Naturvidenskab. Der drives
Silkeindustri.
C. A.

lovfast, overensstemmende med, hvad Loven
fordrer; bruges navnlig i Forbindelsen »l.
Vidne« som Betegnelse for, at Vidnet er fuldgyldigt
og edsdygtigt.
E. T.

Lovforedrag, se Lagmand.

Lovforslag. Medens der under Enevælden,
saaledes i Danmark indtil Grl. af 1849, ikke
formelt kunde gøres Forskel mellem
Anordninger, udstedte af den udøvende Magt paa egen
Haand og egl. af Lovgivningsmagten udstedte
Love, eftersom saavel den lovgivende som den
udøvende Magt laa alene i Kongens Haand,
saaledes at enhver kgl. Befaling var lige
gyldig uanset dens Form ell. Indhold, maa der
under alle konstitutionelle Forfatninger sondres
mellem saadanne Bestemmelser, der kan
udstedes af den udøvende Magt alene i
Anordnings Form, og saadanne, der kun kan
retsgyldigt gives i Form af Love af den lovgivende
Magt, se lovgivende Myndighed. Om
hvilke Bestemmelser, der kun kan gives i Form
af Love, se nærmere Art. Lov, hvortil føjes,
at i øvrigt enhver Bestemmelse, selv om den
ikke behøver at gives i Form af Lov, altid kan
iklædes Lovsform med den Virkning, at den
saa igen kun kan ændres ved ny formel Lov, og
at visse vigtigere Lovregler kun kan gives eller
ændres efter de for Grundlovsændringer
gældende særlige Regler, se Grundlov og
Forfatning.

M. H. t. Loves Vedtagelse gælder det nu
ikke blot, at de for at være gyldige skal være
vedtagne af den lovgivende Magt, d. v. s. i
Monarkier regelmæssigt af begge Parlamentets
Kamre, og af Kongen, men at de oftest tillige
inden for Parlamentet skal være vedtagne paa
en i Forfatningen ell. Kamrenes
Forretningsorden foreskrevet særlig Maade, der skal
afgive Betryggelse for, at disse særlig vigtige
Beslutninger, der jo oftest vil gaa ud paa at
fastsætte ny Retsforskrifter for Borgerne,
underkastes en omhyggeligere Prøvelse af
Kamrene end andre Beslutninger. Denne særlige
Behandlingsmaade bestaar regelmæssigt deri, at
L. enten altid skal underkastes Drøftelse i
Udvalg ell. dog underkastes fl. Behandlinger i
begge Kamre end andre Forslag, og oftest vil
der tillige være fastsat en bestemt Frist af en
ell. fl. Dage, der skal hengaa mellem hver
Behandling, hvilke Frister dog oftest kan
forkortes i paatrængende Tilfælde, saaledes at
undertiden vigtige L. forelægges og gennemføres
paa een og samme Dag, hvorved den særlige
Form for L.’s Behandling altsaa reduceres til
en blot Form.

Ang. den nærmere Ordning af L.’s Behandling
gælder der i øvrigt i de forsk. Lande de mest
forsk. Regler.

I Danmark, hvor L. forelagte af Regeringen
og af Rigsdagens Medlemmer formelt er
ligestillede, og hvor L. kan forelægges i lige Grad
i hvert af Tingene, kun med den Forskel, at
finansielle L. og foreløbige Love skal
forelægges først i Folketinget, bestaar den for L.
foreskrevne særlige Behandlingsmaade ikke
deri, at de altid skal underkastes
Udvalgsbehandling, thi selv om en saadan oftest finder
Sted, er den ikke paabudt, men deri, at alle
L. efter Grl. 1915 §§ 51—52 skal behandles
mindst 3 Gange i hvert af Tingene.

Den nærmere Fremgangsmaade, der er
bestemt dels i de anførte Grundlovsparagraffer,
dels i Tingenes Forretningsorden, er i øvrigt
denne: Et L., der, hvis det er et
Regeringsforslag, først skal være forhandlet i Statsraadet
efter Grl.’s § 16, skal, affattet i Lovsform,
forelægges i et Møde, hvorefter det skal trykkes
og omdeles mindst 2 Dage, før det foretages
til 1. Behandling. Ved 1. Behandling forhandles
L. i sin Alm., og her maa i Folketinget med
Undtagelse af Ministrene og Forslagsstillerne
ingen tale mere end to Gange uden Tingets
Samtykke. Efter Sagens Forhandling
bestemmer Tinget derpaa, om L. skal gaa videre til
2. Behandling, og om det i bekræftende Fald
skal henvises til Prøvelse i et Udvalg. 2.
Behandling maa ikke finde Sted før 2 Dage efter
1. Behandling, og har Udvalg været nedsat,
først 2 Dage efter, at Udvalgets Betænkning er
blevet omdelt. Ved 2. Behandling forhandles
L.’s enkelte Paragraffer med de dertil hørende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free