Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 1082 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lovisa Ulrika - Lovisa Vilhelmina Fredrika Alexandra Anna - Lovkodifikation - Lovmand (se Lagmand) - Lovmand (se Lögmaður) - Lovns Bredning - Lov Og Dom - Lovrette - Lovringer - Lovsigemand - Lovskraft - Lovtrækker - Lovtidende - Lovunden - Lovøre - Lowe, Hudson

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vitterhetsakademien, der 1786 omdannedes til
Vitterhets-, Historie- och Antikvitetsakademien. L.
døde paa Svartsjö Slot; som Enke havde hun
den meste Tid boet her, siden hun p. Gr. a.
økonomiske Vanskeligheder maatte overdrage
det af hende højt elskede Drottningholm til
Gustaf III. L.’s Børn var, foruden de to Konger
Gustaf III og Karl XIII, Prins Fredrik Adolf
(d. 1803) og Prinsesse Sofia Albertina (d. ugift
1829). (Litt.: Malmström, »Sveriges
politiska historia 1718—72« (1893—1901); Odhner,
»Sveriges polit. hist. under Gustaf III’s
regering« [1885—1905]; Luise Ulrike,
»Ungedruckte Briefe an Mitglieder des preussischen
Königshauses hrsg. v. Arnheim, 1—2 [1909—10]
»Gustaf III’s och Lovisa Ulrika’s
brevväxling«, utg. av H. Schück, 1—2 [1919]. Af
Dronningen førte Journaler 1750—62 er meddelte
som Bilag til Fersen, »Historiska skrifter«, 2—3
[1868—69]).
(A. S.) G. C.

Lovisa Vilhelmina Fredrika
Alexandra Anna, sv. og norsk Dronning, f. i
Haag 5. Aug. 1828, d. 30. Marts 1871 i Sthlm,
Datter af Prins
Frederik af
Nederlandene
(Søn af Kong
Vilhelm I) og
Louise af
Preussen
(Datter af
Frederik Vilhelm
III og altsaa
Søster til
Kejser Vilhelm I).
L. blev 1849
forlovet med
den sv.-norske
Kronprins
Karl (Karl
XV);
Brylluppet fejredes i
Sthlm 19. Juni
1850. I
Ægteskabet fødtes en Datter Louise (f. 31. Okt. 1851, nu
Enkedronning af Danmark) og en Søn Karl
Oskar (f. 14. Decbr 1852, d. 13. Marts 1854). L. var
en varmt religiøs, ædel Personlighed; en
fremtrædende Egenskab var hendes store
Fordringsløshed, som fik hende til at indtage en ofte
temmelig tilbagetrukken Stilling. Hun udfoldede
en stor Velgørenhed.
(A. S.) G. C.

Lovisa.

Lovkodifikation, se Kodifikation.

Lovmand, se Lagmand.

Lovmand, se Lögmaður.

Lovns Bredning, Limfjorden, Ø. f. Skive
Fjord, er aldeles ren med jævne Dybder paa
c. 6 m og forbindes med Hjarbæk Fjord af det
smalle Virk Sund.
G. F. H.

Lov Og Dom. I Talemaaden uden L. og D.
ell. uden Lovmaal og Dom er »Lov« vor gl. Rets
Bevis med Mededsmænd (se Lov). L. og D. er
altsaa enstydigt med Rettergang.
(Ludv. H.). P. J. J.

Lovrette, se Lögretta.

Lovringer, Indbyggerne af Lofræth eller
Løver Syssel, nævnes af Blicher som
»Skovlovringer« i »De tre Helligaftener«. Navnet kendes
endnu i Fjendsherred og Vestjylland, hvorhen
L. solgte Brænde og Træsko.
G. S-e.

Lovsigemand, se Lögsögumaðr.

Lovskraft har iflg. den danske Grl. 1915 §
24 en Rigsdagsbeslutning, saa snart den er
blevet stadfæstet af Kongen. Deri ligger, at den
nu har Kraft som Lov, saaledes at den ikke
kan ændres uden ved ny Lov, medmindre den
selv tillader Ændring paa anden Maade. Deri
ligger imidlertid ikke, at den straks ved
Stadfæstelsen skulde blive bindende for alle og
enhver, hvilket ogsaa normalt vilde være meget
uheldigt, eftersom Kongens Stadfæstelse gives
i Statsraadet, hvis Forhandlinger er
hemmelige. Loven bliver derfor normalt først
bindende, naar den er kundgjort i Lovtidenden og
regelmæssig endda først en Tid derefter, selv
om den allerede fra Stadfæstelsen har formel L.
K. B.

Lovtrækker kaldes den, der af egennyttige
Motiver søger at fortolke ell. benytte en Lov i
Strid med dens naturlige Mening og Hensigt.
E. T.

Lovtidende er siden 1. Jan. 1871 Navnet paa
den officielle Tidende, hvori Love og kgl. og
ministerielle Anordninger kundgøres, hvilken
Kundgørelsesmaade fra det nævnte Tidspunkt i
Henhold til L. 25. Juni 1870 afløste den
tidligere brugelige Kundgørelse ved Tinglæsning.
Indrykkelse i Lovtidende er den for Borgerne
bindende Bekendtgørelsesform, og hvor vedk.
Lov ell. Anordn. ikke selv bestemmer andet, løber
Fristen for Ikrafttrædelsen ogsaa fra
Indrykkelsen, idet Reglen er, at en Lov træder i Kraft
Ugedagen efter den Dag, da det Nummer af
Lovtidenden, hvori den bekendtgøres, er udg.
Ogsaa Anordn. udsendte af stedl. Myndigheder
kan efter vedk. Ministeriums Bestemmelse
indrykkes i Lovtidende. Denne er f. T. delt i to
Afd., A. og B., af hvilke den sidste optager
Vedtægter o. a. Bestemmelser af lokale
Myndigheder, der blot stadfæstes af Ministerierne, den
første det øvrige Indhold. Ogsaa Norge har
iflg. L. 1. Novbr 1876 siden 1877 en L. (»Norsk
Lovtidende«).
P. J. J.

Lovunden, kendt Fjeld med udover
hængende Top paa Øen af s. N. i Nordland Fylke, se
Luröy (Herred).
M. H.

Lovøre, se Lögeyrir.

Lowe [£o_u], Hudson, Sir, eng. General,
(1769—1844). Han blev Løjtnant 1791 og deltog
i de eng. Ekspeditioner til Middelhavslandene,
særlig til Ægypten, hvor han som Kaptajn
førte et af ham selv organiseret Korps
korsikanske Jægere. 1806—08 var han Kommandant
paa Kapri, hvilken Ø han sidstnævnte Aar
forsvarede med saa megen Haardnakkethed mod
Franskmændene, at der ved dens Overgivelse
tilstodes ham fri Afmarch til Sicilien. Senere
udfoldede L. en betydelig Virksomhed paa de
ioniske Øer og deltog i Erobringen af Zante og
Kephallenia. 1812 udnævntes han til Oberst og
ansattes 1813 ved Blücher’s Hovedkvarter, som
han fulgte til Frankrig 1814, da han
forfremmedes til Generalmajor. 1815 overtog han
Posten som Guvernør paa Skt Helena, med den
Opgave at bevogte Napoleon under
Fangenskabet. For hans Forhold ved denne Lejlighed
har der været rettet de haardeste Angreb paa
L., mange nok med Urette, men fragaas kan
det vist næppe, at L. var meget pedantisk og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>