Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lucas, Jacobsz - Lucena - Lucera - Luceres - Lucernaria - Lucerne - Luchaire, Denis Jean Achille - Luchetto da Genova - Luchon - Lucia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
La Chronique des quatre Valois (1862), 8 Bd
af Froissart’s Krønike (1870 ff.) og La
Chronique du Mont-Saint-Michel (1879—82).
P. M.
Lucena [lu’þæna], By i det sydlige Spanien,
Prov. Cordoba, ligger 60 km SØ. f. Cordoba i
en frugtbar Egn. (1920) 23050 Indb. Den har
Fabrikation af Tøj, Lærred, Silke, Bronze og
Fajancevarer samt i Omegnen Saltværker og
fortrinlig Avl af andalusiske Heste. I L.
besejredes og tilfangetoges 1483 Maurernes Konge,
Boabdil.
C. A.
Lucera [lu’t∫era], By i det sydlige Italien,
Prov. Foggia, ligger højt paa Apenninernes
Østside i Nærheden af Monte-Gargano-Halvøen.
(1911) 16900 Indb. Den er Bispesæde, har en
gotisk Katedral, et velbevaret Kastel fra
Middelalderen, et Lyceum, en tekn. Skole samt
Handel med Olie og Silke. L. stammer fra
Oldtiden, men er kendt ved Frederik II, der førte
en Koloni Saracenere dertil fra Sicilien og døde
i Nærheden af Byen paa Borgen Fiorentino, der
nu ligger i Ruiner.
C. A.
Luceres, en af de 3 Tribus, hvori det rom.
Folk i den ældste Tid var inddelt.
Lucernaria, se Storgopler.
Lucerne (Alfalfa, Foder-Sneglebælg,
Medicago sativa L.), fleraarig Urt af
Sneglebælgslægten af de Ærteblomstredes Fam. (bot.
Beskr. se Sneglebælg). Den har en meget
dybt gaaende Pælerod, indtil 1 m høje, lidet
grenede Stængler med trekoblede Blade og blaa
Blomster i Klaser (Illustr. se Tavlen
Foder-Bælgplanter Fig. 3). Bestøvningen foregaar ved
Insekters, særlig Humlebiers Hjælp. Frøene er
bønne- ell. nyreformede, mat gulbrune, Vægt
c. 2 gr pr. 1000. Den stammer fra det
sydvestlige Asien, særlig Persien, hvor den fra den
fjerne Oldtid har været dyrket som Foderplante
(oldpers. Navn Uspust ell. Isfist ɔ: Hestefoder).
Til Europa skal den være ført under
Perser-Krigene, og allerede ved vor Tidsregnings Beg.
dyrkedes den i stor Udstrækning i Grækenland
og Italien og ansaas for den værdifuldeste af
alle Foderurter. Først i det 16. og 17. Aarh.
naaede dens Dyrkning til Mellemeuropa og
England. I Danmark har den neppe været kendt
før 1750, og i de første 100 Aar derefter var den
for Landet som Helhed ganske uden Bet., men
spillede dog paa enkelte Ejendomme en vigtig
Rolle allerede i det 19. Aarh. første Halvdel.
Endnu i 1896 udgjorde det med L. dyrkede
Areal kun c. 350 ha; dette var i 1907 vokset til
c. 7000 og i 1922 til 23600 ha. Hermed har L.
faaet Indgang i dansk Landbrug, særlig paa
Øerne, medens den endnu kun dyrkes meget
lidt i Jylland, og det bekræfter sig stadigt, at
den er en overordentlig værdifuld Foderplante.
L. kræver sund, godt afvandet Jord; er denne
kalkfattig, maa den tilføres Mergel ell. Kalk.
I øvrigt stiller den ikke store Krav til Jordens
Frugtbarhed. Den giver størst Afgrøde i varme
Somre; Tørke taaler den godt. Da L. for at
trives, ligesom alle andre Bælgplanter, kræver
Tilstedeværelse af en bestemt
(kvælstofassimilerende) Bakterie i Jorden, maa denne Bakterie
tilføres med Nitragin ell. Podejord, hvis man
ikke har Sikkerhed for dens Tilstedeværelse.
Bedst egnet til Dyrkning i Danmark er L. af
ung. og ital. Herkomst. Udsædmængden er 25 à
35 kg Frø pr. ha. Tidligere dyrkedes den i
Reglen paa et Areal, der laa udenfor den
regelmæssige Drift, og her kunde den undertiden
vedblive at give Afgrøder i 10 indtil 20 Aar
ell. derover; jævnlig var den dog udlevet i
Løbet af 3 à 6 Aar. I den nyeste Tid drages
den ind i regelmæssig Drift, hvor den da helt
ell. delvis afløser Kløver- og Græsmarken, gives
her kun en Varighed af 2 à 3 Aar og saas da
jævnlig i Blanding med en mindre Mængde
Græsfrø. Den benyttes først og fremmest som
Grønfoder i Sommerhalvaaret
(»Sommerstaldfoder«), i nogen Udstrækning til Afgræsning
samt til Hø. Hvor den lykkes, giver den meget
store og sikre Afgrøder af stor Næringsværdi,
navnlig med et højt Indhold af
Æggehvidestoffer, hvorhos dens i Marken efterladte Rester
(Stubbe og Rødder) p. Gr. a. det høje
Kvælstofindhold virker stærkt gødende paa Jorden til
Fordel for den flg. Afgrøde. Dens Indførelse
betegner et meget stort Fremskridt i
Landbruget.
K. H-n.
Luchaire [ly’∫æ.r], Denis Jean
Achille, fr. Historiker, f. 24. Oktbr 1846, d. 14. Novbr
1908, blev 1879 Prof. i Bordeaux. 1889 ved
Paris’ Univ. Fra 1895 var han Medlem af
l’Académie des sciences morales et politiques. Han
indtager en meget fremragende Plads bl.
Nutidens fr. Historikere. Hans Hovedværker, der
alle knytter sig til Middelalderens Historie, er:
L’Administration royale et la féodalité du Midi.
Alain le Grand, sire d’Albret (1877), Histoires
des institutions monarchiques de la France
sous les premiers Capétiens (2 Bd, 1883, 2. Udg.
1891), Études sur les actes de Louis VII (1885),
Louis VI, le Gros, annales de sa vie et de son
règne (1890), Les communes françaises (1890),
Manuel des institutions françaises. Période
capétienne (1892); L’université de Paris sous
Philippe Auguste (1899), Innocent III, Rome et Italie
(2. Opl. 1905), Innocent III. La croisade des
Albigeois (1905), Innocent III. La papauté et
l’Empire (1906), La question d’Orient (1907),
Les royantés du Saint-Siège (1908), Le concile
de Lutran et la reforme de l’Eglise (1909);
desuden er under hans Ledelse, i Samarbejde med
Dupont-Ferrier og Poupartin, udgivet:
Mélanges d’histoire du moyen âge (3 Bd, 1897).
P. M.
Luchetto da Genova [lu’ket.o-da-’dзænova],
se Cambiaso.
Luchon [ly’∫å], se Bagnères de L.
Lucia [ell. ’lu’sia], Helgeninde, led efter
Legenden Martyrdøden i Syrakus c. 304. Hun,
der var af fornem Byrd, skænkede sin Medgift
til de Fattige som Tak for, at hendes Moder
var blevet helbredet; herover blev hendes
Forlovede vred og meldte hende som Kristen.
Præfekten befalede, at hun skulde føres til et
Skøgehus, men hun var ikke til at rokke af Stedet;
man stablede saa Brænde op om hende og
overhældte hende med Olie og satte Ild paa, men
hun skadedes ikke. Til sidst døde hun ved, at
man gennemborede hende med et Sværd. Ved
Siden af denne Fortælling gaar en anden,
sandsynligvis opstaaet af hendes Navn (lat. lux,
Lys). Hun var en Nonne, som en Fyrste
begærede for hendes smukke Øjnes Skyld. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
