Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludendorff, Erich - Ludgvan - Ludhiana - Ludi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ny Stilling, der skabtes for L., der, som han
selv siger, »lod sig tilsikre fuldt Medansvar for
alle forefaldende Beslutninger og
Foranstaltninger«. Hindenburg og L. var altsaa nu i
Spidsen for Centralmagternes samlede Kræfter,
og der var nok at gøre for Øverste Hærledelse.
I Slutningen af 1916 var Rumænien knust, og
L. tog fat paa Vestfronten. Han indsaa, at
Ententen var overlegen m. H. t. Mennesker og
Materiel; der maatte skabes Ligevægt, og
Regeringen fik Anmodning om at gennemføre det
saakaldte Hindenburgprogram ɔ: en kraftigere
Udnyttelse af alt Menneskematerialet ikke alene
til Værnepligt, men ogsaa til Arbejde og
Hjælpetjeneste i Hjemlandet, Udvidelse af
Fabrikationen af Materiel og Foranstaltninger til at
hæve Moralen i Folket. Øverste Hærledelse
maatte selvfølgelig ogsaa beskæftige sig med de
politiske Spørgsmaal, men greb vist for meget
ind her; den holdt paa Gennemførelsen af den
uindskrænkede Undervandsbaadskrig, stolende
paa dennes Virkning og ikke nok frygtende
Amerikas eventuelle Indgriben.
Som Helhed maa Aaret 1917 taktisk set siges
at være heldigt for Centralmagterne trods alle
Vanskeligheder med Ernæring, Raastoffer o. s.
v. Paa Vestfronten krydsede den frivillige, tyske
Tilbagegang Ententens Planer, dennes Offensiver
blev hverken paa Vest- ell. Østfront ell. i
Makedonien til Gennembrud, det ved Hjælp af tyske
Divisioner iværksatte Angreb ved Isonzo førte
til Italienernes Tilbagegang til Piave, og hertil
kom Revolutionen i Rusland, Nordamerika
indtraadte vel i Modstandernes Rk., men kunde
foreløbig ikke yde stort paa selve
Krigsskuepladsen. Indledningen af Fredsforhandlingerne
med Rusland og Rumænien tillod at drage
Tropper herfra, og L. begyndte
Koncentrationen mod Vest og alle Forberedelserne til den
sidste afgørende Offensiv i 1918. Den blev
begyndt 21. Marts og førtes fra Fronten
Arras—La Fère frem med Direktion: Amiens;
Hovedmaalet var at skille den eng. Hær fra den fr.
og derefter komme ud i Bevægelseskrigen. I de
første Dage gik Offensiven meget heldigt, men
Fremadbevægelsen standsede snart. Tyskerne
forsøgte at sætte Liv igen i Offensiven ved
Angreb ved Marne og i Champagne, men uden
Resultat, og Ententen gik nu over til Angreb,
der førte til Tyskernes Tilbagegang og
Afslutningen af Vaabenstilstanden den 11. November
1918.
L var da ikke mere i Øverste Hærledelse.
Man formente, at de Ønsker om Fred, som
Centralmagterne nærede, lettere kunde blive til
noget, naar han var fjernet; han søgte da og
fik sin Afsked 26. Oktbr 1918. — Det var et
kæmpemæssigt Arbejde, der under Krigen lagdes
paa L., som naturligvis er bleven bedømt højst
forsk. Selv hans Modstandere maa dog
indrømme, at han beherskede Krigsføringen paa
alle Omraader, forstod at ændre Taktikken
efter de gjorte Erfaringer og det til Raadighed
værende Materiel og var en udmærket
Organisator; men man har bebrejdet ham, at han
manglede den fornødne politiske Indsigt, og at
han ikke regnede nok med Amerikas Bet. og
derved til sidst kom til at undervurdere sine
Modstandere og satte for meget paa Spil. Efter
Krigen har L. udg. en Del Værker, bl. a. »Meine
Kriegserinnerungen 1914—18« (Berlin 1919);
»Urkunden der Obersten Heeresleitung« (Berlin
1919); »Kriegführung und Politik« (Berlin 1922).
(Litt.: »General L. im Weltkriege«
[»Monatshefte für Politik u. Wehrmacht«. 1920]; Buat,
L. [Paris 1920]).
E. C.
Ludgvan [’£adgvən], By i det sydvestlige
England, Grevskab Cornwall, ligger 5 km NØ. f.
Penganee, har Tin- og Kobbergruber, 2700 Indb.
N. H. J.
Ludhiana, Distrikt i det østl. Pandshab ved
Foden af Himalaja, 3771 km2 med (1911) 517192
Indb., hvoraf 129672 Hinduer, 176043
Muhammedanere, 207042 Sikher. Hovedstaden L. har
(1911) 44170 Indb.
M. V.
Ludi (lat.) kaldtes i det antikke Rom de
offentlige Fester og Skuespil. Disse havde, selv
om de i Alm. nærmest opfattedes som
Folkeforlystelser, fra først af en religiøs Bet., idet de
gaves til Ære for visse Guder. De fl. og
betydeligste L. foranstaltedes af Staten, som dertil
anviste de fornødne Pengemidler, men saaledes,
at de Embedsmænd, hvem Omsorgen derfor var
betroet (i de fl. Tilfælde Ædilerne), var nødte
til af Hensyn til Folkestemningen at give et
med Tiden stadig voksende Tilskud af deres
egen Lomme. L. omtales allerede fra
Romerstatens allerældste Tid, men synes opr. kun at
være blevne afholdte ved ekstraordinære
Anledninger. Tidlig indførtes dog en staaende Fest,
l. Romani, til Ære for Juppiter, Juno og
Minerva. Den holdtes i Republikkens sidste Tid
4.—18. Septbr., efter Cæsar’s Død ogsaa 19.
Septbr. til Ære for ham. Senere tilføjedes
andre: l. plebeji 4.—17. Novbr., l. Cereales 12.—19.
Apr., l. Apollinares 6.—13. Juli (disse
besørgedes af prætor urbanus), l. Megalenses 4.—10.
Apr., l. Florales 28. Apr.—3. Maj, endelig l.
Victoriæ 26. Oktbr—1. Novbr (først indførte af
Sulla); ogsaa ved særlige Lejligheder kunde der
naturligvis stadig gives L. Endelig maa endnu
tilføjes, at ogsaa Privatmænd kunde give L.,
hyppigst til Ære for afdøde Slægtninge (l.
funebres). I Kejsertiden gav Kejseren ogsaa
selv L., ligesom overhovedet deres Hyppighed
da stadig tiltog. — M. H. t. L.’s Indhold skelnes
der mellem circenses (se Circus) og scenici;
de første, hovedsagelig Væddekørsler, var de
ældste; l. scenici (Skuespil) omtales første Gang
364 f. Kr., men fik først 240 virkelig Bet. Disse
to Hovedarter var hver for sig repræsenterede
i forsk. Omfang ved de forsk. Fester. I
Forbindelse med circenses forekommer ogsaa
Dyrekampe og Atletkampe, som dog med Tiden
overførtes fra Cirkus til Amfiteateret, hvor
ogsaa Gladiatorerne optraadte. Dog var l.
gladiatorii opr. indskrænkede til de Fester, som
gaves af Privatmænd. Paa det rom. Publikum
udøvede L. altid en meget stor Tiltrækning;
da de i Reglen var udstyrede med stor Pragt,
og Adgangen til dem var fri, medgik der store
Summer for dem, der foranstaltede dem, men
baade Republikkens Embedsmænd og senere
Kejserne var nødte til paa denne Maade at
købe Folkets Gunst. I den senere Kejsertid
afholdtes der L. paa over Halvdelen af Aarets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
