Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig VII (Konge af Frankrig) - Ludvig VIII (Konge af Frankrig) - Ludvig IX den Hellige (Konge af Frankrig) - Ludvig X (Konge af Frankrig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faderen. Med Eleonore havde han to Døtre; efter
Skilsmissen fra hende ægtede han Constance,
en Datter af Kong Alfons VII af Kastilien, med
hvem han ogsaa havde to Døtre. Endelig ægtede
han 1160 Adèle de Champagne, og med hende
fik han en Søn, den senere Konge Filip August,
og to Døtre. (Litt.: A. Luchaire, Études
sur les actes de Louis VII [Paris 1885] og
Histoire des institutions monarchiques de la
France [2. Udg. 2. Bd, Paris 1891]; R. Hirsch,
»Studien zur Geschichte König L. VII von
Frankreich« [Leipzig 1892]).
P. M.
Ludvig VIII, Konge af Frankrig, Søn
af Filip August og Isabella af Hainaut, f. 5.
Septbr. 1187, d. 8. Novbr 1226. Allerede i
Faderens Levetid viste han megen Energi og
Dygtighed. 1216 forsøgte han, støttet af
misfornøjede eng. Stormænd, at gøre sig til Herre i
England. Han landede der med en lille Styrke,
og kort efter døde den eng. Konge Johan. Den
eng. Befolkning samledes imidlertid snart om
Johan’s Efterfølger Henrik III, og L. maatte
1217 opgive sit Forsøg. Efter Faderens Død
1223 blev han Konge i Frankrig, hvor han med
Iver fortsatte dennes Virksomhed for
Kongemagtens Udvidelse. L. var gift med Blanche
af Kastilien og havde med hende 12 Børn,
hvoriblandt den senere Ludvig IX. (Litt.:
Petit-Dutaillis, Étude sur la vie et le règne
de Louis VIII [Paris 1894]).
P. M.
Ludvig IX, den Hellige, Konge af
Frankrig, f. 25. Apr. 1214, d. 25. Aug. 1270.
Han var Søn af Ludvig VIII og fulgte 12
Aar gl. denne paa Tronen. I de første 10 Aar
af hans Regeringstid førte hans Moder Blanche
af Kastilien Regeringen i hans Navn. Hun
regerede dygtig og opdrog den unge Konge
fortræffelig. Fra 1236 begyndte L. selv i større
Omfang at tage Del i Styrelsen. Fra 1241
maatte han kæmpe med oprørske Stormænd,
og Aaret efter udviklede dette sig til en Krig
med England. L. sejrede først over
Stormændene, derpaa over Englænderne, med hvem
han saa 1243 sluttede en fem Aars
Vaabenstilstand. Han arbejdede de flg. Aar paa at skaffe
Fred og Ro i Landet og opnaaede det. Over for
Gejstligheden viste han altid stor Hengivenhed
og Ærbødighed, men samtidig megen Fasthed,
hvor den prøvede at modsætte sig den kgl.
Myndighed. Pave Innocens IV fandt under sine
Kampe med Kejser Frederik II et sikkert
Tilflugtssted i Frankrig. 1248 paabegyndte L. et
Korstog, som han rettede mod Ægypten, der
nu ansaas for Arnestedet for Muhammedanernes
Magt. Først trængte han sejrrig frem til
Damiette og erobrede denne By, men derpaa led
Hæren stærkt under Sygdomme, og 1250 maatte
L. overgive sig til Muhammedanerne med
Resterne af sin Hær. Han løskøbtes dog endnu
s. A. og begav sig derpaa med en lille
Hærstyrke til Palæstina. I nogen Tid kæmpede han
nu her uden at opnaa synderlig, men saa døde
Moderen, og der udbrød Bondeuroligheder i
Frankrig, saa han blev nødt til at vende
tilbage 1254. Fra nu af optoges L. af et
omfattende Lovgivningsarbejde, især efter at han 1258
havde naaet en endelig Overenskomst med
England og derpaa sluttede en lgn. med Aragonien.
Englænderne fik nogle omstridte
Grænseprovinser ved Guienne, men opgav deres Krav paa
Normandiet, Aragonien opgav sine Fordringer
paa Languedoc, Frankrig sine paa Barcelona.
Derpaa fæstedes Kongemagten indadtil.
Adelens Dueller og private Kampe hemmedes,
Kirken behandledes med Respekt, men ogsaa med
Fasthed, og over for Bykommunerne begyndte
man at skabe en kgl. Kontrol gennem
paalidelige Embedsmænd; samtidig virkede han til
Fordel for dem ved Forbedringer i deres
Finansstyrelse. I det hele ordnedes Embeds- og
Dommerstanden, og Kongen vaagede strengt
over, at de gældende Regler overholdtes. Man
har tillagt ham en samlet Lovgivning, kendt
under Navnet Établissements de saint Louis,
men det er et privat Samlerforetagende. L.
indskrænkede sig til enkelte bestemte Reformer
uden at indlade sig paa en systematisk
Lovgivning for hele Landet. Under alt dette optoges
L. imidlertid stadig af Korstogstanker, og 1270
drog han ud endnu en Gang. Toget gik denne
Gang til Tunis, men ikke længe efter døde
Kongen af Pest. 1297 erklæredes han for Helgen. L.
vandt i høj Grad Folkets Hengivenhed. Han
var from og redelig som tapper og dygtig, og
hans personlige Optræden var yderst vindende.
Han bidrog særdeles meget til Kongemagtens
Forøgelse, mindre ved enkelte bestemte Skridt
end ved den Tillid til den, han under sin
lange Regering skabte i Befolkningen. For
Frankrig var hans Regering en lykkelig Tid
med gode materielle Forhold og en stærk
aandelig Udvikling. 1234 havde L. ægtet sin Kusine
Margrete af Provence, og han havde med hende
11 Børn, af hvilke Filip fulgte ham paa Tronen.
(Litt.: L’Histoire de saint Louis af den
samtidige Forf. Joinville; A. A. Beugnot,
Essai sur les institutions de saint Louis [Paris
1821]; F. A. Mignet, De la féodalité, des
institutions de saint Louis et de la législation de
ce prince [Paris 1822]; Le Nain de
Tillemont, Vie de saint Louis [6 Bd, Paris
1847—51]; F. Faure, Histoire de saint Louis [2 Bd
Paris 1865]; H. Wallon, Saint Louis [Tours
1878]; C. V. Langlois, Saint Louis [Paris
1887]; A. Lecoy de la Marche, La France
sous saint Louis [Paris 1893]; E. Berger,
Saint Louis et Innocent IV [Paris 1893], Les
dernières années de saint Louis [Paris 1902];
og Histoire de Blanche de Castille [Paris 1895];
Perry, Saint Louis of France [Lond. 1901]).
P. M.
Ludvig X (le Hutin, den Stridbare),
Konge af Frankrig, f. 9. Oktbr. 1289, d. 5.
Juni 1316. Han var Søn af Filip den Smukke
og Johanne af Navarra, 1305 fik han Kongenavn
i Navarra ved Moderens Død, og 1314 fulgte
han Faderen paa Tronen i Frankrig. Der var
da en alm. Misfornøjelse med Filip’s tunge
Skatter, og rundt om i Landet benyttede man
nu Lejligheden til at rejse sig. L. bragte Ro
ved store Indrømmelser og ved at fjerne Filip’s
Ministre. 1315 udstedte han et Edikt, ved
hvilket han mod Penge ydede de Trælle, som
fandtes paa Krongodset, Friheden; det er
undertiden opfattet som en Afskaffelse af den gl.
Trældom i Frankrig, men denne var allerede
væsentlig forsvunden, og Ediktets Bet. var i
Virkeligheden ikke stor. L. var gift to Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
