Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig XIV (Konge af Frankrig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sluttede man Fred med dem een for een. Holland
maatte man gøre en Del Handelsindrømmelser,
men derimod fik Frankrig ved Freden med
Spanien Franche-Comté, og dets Anseelse var
atter stærkt forøget. I de flg. Aar kunde man
tillade sig store Overgreb over for den svage
tyske Kejserstat. Efter Afgørelse af de saakaldte
Reunionskamre, der havde den Opgave at
undersøge, hvad der før havde hørt til de
Landstrækninger, Frankrig havde vundet ved de
senere Fredsslutninger, bemægtigede man sig
det ene Grænsedistrikt efter det andet, saaledes
først og fremmest Strasbourg. Imidlertid havde
den indre Udvikling en ikke mindre glimrende
Karakter. L. skabte i Versailles Verdens
pragtfuldeste Hof, hvor alt bidrog til at forherlige
hans Storhed; de før saa urolige Adelsmænd
flokkedes her om ham i ærbødig Underkastelse,
og forøget Glans fik hans Hof ved den talrige
Kreds af Forfattere og Kunstnere, som samledes
der. Det var den klassiske Litteraturs
Blomstringstid, og dens første Mænd sluttede sig
nøje til Kongen. For Landets Styrelse virkedes
ogsaa med Kraft og Indsigt. Under Colbert’s
Ledelse var Finansstyrelsen god; der gjordes
meget for Udviklingen af Handel og Industri,
Kolonier erhvervedes o. s. v. Desuden skete
store Fremskridt ved en Rk. grundlæggende
Love, der samlede en Del af de talrige, hidtil
ganske spredte Lovbestemmelser. Tilfredsheden
var da alm., og Befolkningen var stolt af sin
mægtige Konge.
Fra lidt ind i 1680’erne foregik imidlertid
efterhaanden en Svingning, og de lykkelige
Tilstande afløstes nu af bestandig værre Forhold,
L.’s Overmod var steget for højt, og det bragte
ham til at begaa en Række Misgreb i ydre og
indre Politik, Colbert døde 1683, og Louvois,
der nu blev ledende, bidrog blot til at anspore
Kongens Overmod yderligere. Sine værste
Følger fik dette paa religiøst Omraade. L. var
overbevist Katolik. Han tog vel lidet Hensyn
til Paven, hvor denne modsatte sig ham, og det
var under ham, den gallikanske Kirkes
selvstændige Stilling over for Rom fik sit skarpeste
Udtryk ved den fr. Gejstligheds Erklæringer
1682, men samtidig var han meget ivrig for
Kirkens Enhed inden for hans Rige. Saaledes
vendte han sig allerede i 1660’erne mod
Jansenismen, og efter Colbert’s Død besluttede han
sig til at tvinge Hugenotterne tilbage til den
kat. Kirke. Efter at højst forsk. Midler var
anvendte uden meget Held, tilbagekaldte han 1685
Nantes-Ediktet. Han skabte sig herved farlige
Fjender i Frankrig selv, samtidig med at han
stedse mere irriterede Udlandet. En Tid var
han især virksom i Middelhavsegnene, hvor
man 1681—84 kæmpede mod Nordafrikas
Sørøverstater, men ogsaa lod italienske Stater,
navnlig Genova, føle Frankrigs Overlegenhed.
Derpaa genoptog han sine Anstrengelser for at
vinde Fordele ved Krig, idet han fra 1685 gjorde
Fordring paa Pfalz for den sp. Prinsesse.
Hertuginden af Orléans. Da dannedes mod ham et
Forbund, som omfattede Spanien, Holland,
Tyskland og en Del ital. Stater og, da dettes Leder
Vilhelm af Oranien, 1688 var blevet Konge i
England, tillige dette. I de flg. 9 Aar varede
Kampen; til Lands sejrede Franskmændene
atter og atter, men uden at kunne vinde
afgørende Fordele, og den Flaade, man havde
skabt i den foregaaende Tid, led nu særdeles
store Tab. 1697 sluttede L. Fred i Ryswick.
Han maatte anerkende Vilhelm som Englands
Konge og tilbagelevere en Del af de før 1688
tagne Grænsedistrikter; dog beholdt han
Strasbourg. Snart begyndte imidlertid en ny og
endnu farligere Kamp. 1700 døde Karl IV af
Spanien og efterlod sit Rige til L.’s Sønnesøn Filip
af Anjou, der gennem Marie Theresia havde
Arvekrav derpaa. De østerr. Habsburgere
gjorde imidlertid tilsvarende Arvekrav gældende,
og en Rk. europ. Stater, der forfærdedes ved
Udsigten til et fr-sp. Verdensrige, vendte sig
mod L. Medens han kun havde et Par tyske
Smaastater som Forbundsfæller, forenedes
Holland, England, Kejseren med det tyske Rige og
efterhaanden en Del mindre ital. Stater mod
ham. I de første Aar beholdt Frankrig
nogenlunde Overmagten, men saa udbrød en
Hugenotopstand i Cevennerne, en Del af Hæren og
deris dygtigste Officerer maatte anvendes mod
denne, og imidlertid bukkede de fr. Hære
under over for Udlandet. 1704—08 fulgte en Rk.
store Nederlag, og 1709 trængte Fjenderne
langt ind i selve Frankrig. De standsedes vel
i Slaget ved Malplaquet 1709, men Forholdene
var dog yderst vanskelige. Saa skiftede
imidlertid den europ. Situation, Alliancen løsnedes.
Franskmændene vandt atter en Rk. Sejre, og
Freden i Utrecht 1713 blev efter
Omstændighederne gunstig for dem. Filip af Anjou
beholdt Spanien med de oversøiske Kolonier,
medens Østerrig og Savojen fik dets europ.
Besiddelser uden for Pyrenæer-Halvøen. Denne
Kamp havde imidlertid fortsat den materielle
Ødelæggelse i Frankrig, som den foregaaende
Krig havde begyndt; Befolkningen gik efter de
sædvanlige Beregninger i en Snes Aar ned med
godt og vel 3 Mill. Ogsaa Statens Finanser
kom nu i den største Uorden. Folkestemningen
slog da om; der skabtes en stadig voksende
Uvillie mod Kongen. Det rige Aandsliv fortsatte
sin Udvikling, men det skiftede i nogen Grad
Karakter; en misfornøjet, skeptisk Stemning
blev fremherskende hos de betydeligste Forf.,
og fl. af dem kritiserede hvast Kongens Politik.
1683 var Maria Theresia død. L. havde altid
været højst ligegyldig over for hende, optaget
som han var af en Rk. Elskerinder, af hvilke
de mest kendte er Louise de La Vallière og
Mme de Montespan. Efter disse var fulgt Mme.
Maintenon. Hun øvede en stor Indflydelse paa
Kongen, og 1684 indgik han hemmeligt
Ægteskab med hende. Fra nu af blev hans private
Liv mere regelmæssigt, og under Paavirkning
af hende udvikledes en ejendommelig bigot
Religiøsitet hos Kongen. Inden for sin Familie
havde Kongen i sine sidste Aar store Sorger;
hans eneste legitime Søn, Dauphinen, døde
1711, og Aaret efter ogsaa dennes Søn, saa det
blev en Sønnesønssøn, der kom til at arve
Riget som L. XV. Med sine Elskerinder havde
han fl. Børn, som han alle gav fremtrædende
Stillinger. L. har efterladt sig talrige Breve o.
l., der er udgivne. Saaledes Mémoires pour
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
