- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
13

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig XVIII (Konge af Frankrig) - Ludvig Filip I (Konge af Frankrig)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunde L. imidlertid paa ny vende tilbage Juli 1815;
Frankrig mistede nu Savojen og Nizza, maatte
betale store Pengesummer og finde sig i, at en
europ. Hær anbragtes i dets Grænseprovinser
for at vaage over det. L. skilte sig derefter
af med sine Ministre fra Napoleons-Tiden:
Talleyrand og Fouché og tog til Minister den ret
maadeholdne Hertug af Richelieu. En Tid fik
imidlertid de mest Reaktionære med Kongens
Broder, Greven af Artois, i Spidsen en meget
stor Indflydelse. Det nyvalgte Kammer virkede i
samme Retning, og man gik da kraftig løs med
Straffedomme mod Modstanderne i den
saakaldte hvide Rædselsperiode. L. var sædvanlig
lidet virksom, og han plagedes desuden af
Sygdom, men han var i sig selv maadeholden og
forstod, at en alt for reaktionær Politik var
farlig. Under Indflydelse af en af Ministrene,
Decazes, slog han derfor fra 1816 ind paa en
mere liberal Styrelse, og de flg. Aar bragte
Valg-, Presse- og Hærlove, som nogenlunde
tilfredsstillede Ønskerne bl. de maadeholdne
Liberale. Richelieu trak sig tilbage 1818, men
Decazes fulgte ham. Da dræbtes Febr 1820
Greven af Artois’ Søn Hertugen af Berry, Decazes
styrtedes, og man vendte tilbage til en mere
konservativ Politik, først maadeholden med
Richelieu som Minister, senere 1821 med Villèle,
Greven af Artois’ Allierede, som Førsteminister.
L. øvede fra nu af kun ringe Indflydelse, og
han plagedes i disse sidste Aar stadig af
Sygdom. (Litt.: L. har efterladt foruden de
omtalte Pjecer: Eclaircissements sur le Livre
rouge ce qui concerne Monsieur
[Paris 1790];
Correspondance de Louis XVIII avec le duc de
Fiiz-James, le marquis et la marquise de
Favras et le comte d’Artois
[1816]; Relation
d’un voyage à Bruxelles et à Coblentz
[1823];
Correspondance et écrits de S. M. Louis XVIII
[1824]; Lettres écrites d’Hortwall [1824];
hans Historie er skrevet af A. de
Beauchamp
, Vie de Louis XVIII [3. Udg. Paris
1825] og Petit, Histoire contemporaine de la
France; Louis XVIII
[1885]; Viel-Castel,
Histoire de la Restauration [20 Bd, 1860—78];
Duvergier de Hauranne, Histoire du
Gouvernement parlementaire en France
1814—30
[10 Bd, 1857—72]; Vaulabelle, Histoire
des deux Restaurations
[6 Bd, 1844]; E.
Daudet
, La Terreur blanche [1878]).
P. M.

Ludvig Filip, I, Konge af Frankrig,
f. 6. Oktbr 1773, d. 26. Aug. 1850. Han var Søn
af Ludvig Filip Josef, Hertug af Orléans, kendt
under Navnet Filip Égalité. Da Revolutionen
begyndte, var han 16 Aar gl, og ligesom
Faderen sluttede han sig ivrig til Bevægelsen;
han opnaaede derved 1792, da Krigen brød ud,
at faa en Officersstilling og at avancere
særdeles hurtig; han viste ikke ringe militær
Dygtighed, allerede ved Valmy 1792 og siden ved
Neerwinden 1793. Han havde stadig vist
samme revolutionære Iver og havde ligesom
Faderen taget Navnet Égalité, men efterhaanden
begyndte han dog nu at blive bekymret, og da
hans Overgeneral Dumouriez traadte i
Forbindelse med Østerrigerne, fulgte L. ham; Apr.
1793 flygtede han til Fjenden, medens man i
Paris arresterede Faderen og et halvt Aar
efter henrettede ham. I de flg. Aar rejste han
omkr. i Europa, velforsynet med Penge, som
han havde anbragt i England. 1797 rejste han
til Amerika efter Aftale med Direktoriet, som
satte dette som
Betingelse for
at frigive hans
Moder og to
Brødre. 1800
vendte han
dog tilbage.
Medens han
fra først af
havde næret
Forhaabninger
om selv at
komme til
Magten i
Frankrig ved
et ell. andet
Omslag der,
sluttede han
sig nu til
Ludvig XVIII, der
dog modtog
hans Hyldest yderst kølig. 1809 ægtede han
Marie-Amélie, Datter af Kong Ferdinand af
Sicilien. Efter 1814 vendte han tilbage til
Frankrig, da Ludvig XVIII fik Magten der, og denne
gav ham alie Slægtens store Ejendomme
tilbage. I de flg. Aar optoges han først og
fremmest af at forøge sine Rigdomme, selv om han
ikke glemte i al Stilhed at intrigere for selv
at blive Konge. Det oppositionelle Borgerskabs
Mænd samledes mere og mere om ham. Da
Julirevolutionen brød ud 1830, trak han sig forsigtig
tilbage fra Paris for at afvente Resultatet; men
da Bevægelsens Ledere kaldte ham til Paris,
fulgte han Opfordringen, medens han dog
samtidig forsikrede Karl X, at han kun gjorde det
nødtvungen og for siden at give ham Magten
tilbage. 31. Juli 1830 modtog han Titlen
lieutenant général du royaume, og 7. Aug. lod han
sig vælge til Konge af Deputeretkamret.
Forfatningen ændredes noget, saa dens
parlamentariske Karakter traadte bestemt frem, og
Valgretten udvidedes en Del; hans Titel blev, i
Modsætning til den sædvanlige, »de Franskes
Konge«.

Som Konge blev det L.’s Opgave at forøge
endnu mere sine umaadelige Rigdomme, at
bevare Tronen og omskabe den
parlamentariske Styrelse saaledes, at han personlig fik
Magten. I det første Aars Tid maatte han tage
Ministre af det yderliggaaende Venstre, men
snart fik han i St f. Mænd af det moderate
Bourgeoisi, først Casimir Périer 1831—32,
siden skiftevis Guizot, Broglie og Thiers.
Styrelsen var dog foreløbig udpræget parlamentarisk,
og Kongen var lidet tilfreds med sine alt for
mægtige Ministre. Der gennemførtes i disse Aar
Reformer af ikke ringe Bet. Fra 1840 lykkedes
det imidlertid Kongen at knytte Guizot
personlig til sig, og fra nu af til 1848 var Guizot
ledende Minister, og det personlige Regimente
gennemførtes under parlamentariske Former,
idet man stadig beherskede Flertallet i
Deputeretkamret ved Hjælp af Bestikkelser. Udadtil

Ludvig Filip I.
Ludvig Filip I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free