Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftarter ell. Gasarter - Luftartilleri - Luftbad (Se bad) - Luftbad - Luftballon - Luftbaner - Luftbremse - Luftbrønd - Luftbøsse - Luftekko - Luftelektricitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig fortætte til Vædske, men da det er
lykkedes at fortætte alle L., er det en Klassifikation,
der nu bortfalder. — Ved indifferente L.
forstaas undertiden inaktive L. I
Lægevidenskaben forstaas derved saadanne L. som
Kvælstof, Brint, Grubeluft o. a., der vel ikke virker
giftigt, men som dog, naar de ikke er blandet
med tilstrækkelig Ilt, fremkalder Kvælning,
fordi de selv ikke kan ernære Aandedrættet.
— Irrespirable L. er saadanne som Klor,
Klorbrinte, Svovlsyrling, Ammoniak o. a., der
ikke kan indaandes, idet der ved deres
Indtrædelse i Strubehovedet opstaar reflektorisk
Stemmebaandskrampe. Indbringes saadanne L.
med Vold i Luftvejene, giver de stærk
Betændelse i Slimhinderne. — Giftige L. er
foruden de irrespirable L. saadanne som
Svovlbrinte, Arsenbrinte, Fosforbrinte o. a., der vel
kan indaandes, men berøver Blodet dets
Iltindhold, ell., som Kulilte, binder de røde
Blodlegemers Hæmoglobin til Kuliltehæmoglobin,
ell., som Cyanbrinte, lammer Aandedrætscentret.
M. M-r.
Luftartilleri, se Luftmaalsskyts.
Luftbad, se Bad, S. 491.
Luftbad (kem.) er et Apparat, som kan
anvendes ved Inddampning af Vædsker ell.
Tørring af vandholdige Stoffer. Det simpleste L.
tilvejebringer man derved, at man stiller den
Skaal, i hvilken Afdampningen skal foretages,
i en Jernskaal, som er dybere hvælvet,
saaledes at begge Skaale er adskilte ved et større
ell. mindre Luftlag; Opvarmningen bliver
derved ensartet og jævn. De alm. anvendte L. har
Form af en Cylinder ell. en Kasse af Metal, i
hvilken der kan anbringes et Stativ til
Anbringelse af de Apparater, som indeholder de
Stoffer, der skal tørres. Kassen er indrettet til at
lukke op fra Siden ell. fra oven og er forsynet
med en Tubus, gennem hvilken et Termometer
anbringes, saaledes at dettes Skala kan aflæses
uden for L.; se i øvrigt Tørrekasse.
(O. C.). R. K.
Luftballon [-’låŋ], se Luftsejlads.
Luftbaner kaldes undertiden et System for
Transportbaner, hvor Vognene bevæger sig
langs et i Luften mellem høje Opstandere
udspændt Staaltraadstov (se Tovbaner); ogsaa
et saadant System som Langens
Hængebane (se Enskinnebaner) kan
henregnes herunder.
G. K.
Luftbremse, kan være Trykluft- eller
Vakuumbremse, se Bremse, S. 923—25.
Luftbrønd kaldes enhver Brønd, hvorfra
frisk Luft tilføres Beboelsesrum eller andre
Steder, hvor Ventilation ønskes. Særlig bruges
Betegnelsen om saadanne Brønde, hvorfra
Luften tages til større Bygningers
Ventilationsanlæg; men L. benyttes dog ogsaa under andre
Forhold, f. Eks. ved Ventilation af Kloaker.
Fr. V. M.
Luftbøsse (populært Vindbøsse), et
Skydevaaben, hvor Drivkraften er
sammenpresset Lufts Udvidekraft. I Bøssekolben findes et
Luftkammer af Smedejern ell. Staal, hvori
Luften sammenpresses ved en simpel
Lufttrykpumpe. Luftkamret er lukket ved en Ventil,
der aabner sig indad, og som ved et Tryk paa
Aftrækkeren aabnes med et raskt Stød,
saaledes at noget af den sammenpressede Luft
strømmer ind i Geværløbet og driver et Skarp
frem gennem dette. For hvert Skud
formindskes imidlertid Luftmængden i Kolben, hvorved
Udstrømningen efterhaanden bliver mindre og
mindre. Derved taber Skarpet i
Begyndelseshastighed og Skudvidde. L. kan derfor kun
anvendes paa kort Afstand; den blev en Tid brugt
meget af Krybskytter, fordi Affyringen ingen
Knald giver. —- I Amerika blev 1885 det samme
Princip: sammentrykket Luft, der efterhaanden
udlades, anvendt til større Skyts til
Udskydning af Dynamitlegemer til Ødelæggelse af
Fartøjer, Fæstningsværker o. l., idet man derved
omgik den Vanskelighed, at Dynamitten ved
den voldsomme Eksplosion, Krudtladningen
giver, sprang i Kanonen. — L. blev en kort Tid
prøvet til militært Brug i Østerrig, men snart
opgivet
(E. P.). C. Q.
Luftekko (Søv.). Under visse atmosfæriske
Forhold, særlig i Taage, kan der dannes L.,
idet Lyden kan blive kastet tilbage ved at støde
mod et tættere Luftlag. Ekkoet er svagere,
længere og kommer fra en anden Retning end
Lyden, der har frembragt det. Ved Sejlads i
Taage maa Navigatørerne have deres
Opmærksomhed henvendt paa L. for ikke at forveksle
dette med virkelige Taagesignaler.
C. B-h.
Luftelektricitet. At der kan optræde
elektriske Fænomener i Atmosfæren, er en velkendt
Sag: man tænke saaledes paa, hvorledes
Franklin ud fra Forestillingen om Lynets
elektriske Natur angav Anvendelsen af
Lynaflederen. Men i Virkeligheden har
allerede Volta med sine berømte Forsøg
med Frølaar-Elektroskopet paavist, at
der eksisterer en elektr.
Spændingsforskel mellem de højere Luftlag og
Jorden. I Beg. af forrige Aarh. undersøgte
Coulomb
Udladningen af
et elektr. ladet
Legeme, der
henstaar frit
for Luftens
Paavirkning, og Lord Kelvin angav senere
den bekendte »Draabeelektrode« som et Middel
til at »overføre« Potentialet fra et Sted i
Luften til et Maaleinstrument. Men det var først
med Exner’s Undersøgelser i 80’erne, og
navnlig ved Elster’s og Geitel’s Arbejder
i det ny Aarh., samtidig med de talrige,
nærbeslægtede Undersøgelser over Radioaktivitet,
at man fik Øjnene op for, at der her var et
ukendt Felt, hvis Udforskning i alle Tilfælde
var af meget stor Interesse, og som maaske
ogsaa kunde blive af praktisk Bet. Imidlertid er
det hele saa nyt endnu, at der kun foreligger
ret spredte eksperimentelle Resultater, saa det
kun er i store Træk, man hidtil har kunnet
danne sig en Forestilling om de luftelektriske
Forhold.
De Størrelser, »Elementer«, der er Tale om
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
