Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftelektricitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at bestemme ved Maaling, er det elektriske
Potential i forsk. Højde over Jordens
Overflade og saa Luftens Ledningsevne.
Til Potentialmaalingerne benytter man et
justeret Elektroskop ell. et Elektrometer, der
sættes i ledende Forbindelse med en
»Elektrode« ell. »Kollektor«, anbragt paa det Sted,
hvis Potential ønskes maalt. Ved en
»Elektrode« forstaas her en Indretning, som antager
samme Potential som det Sted i et isolerende
Medium, hvor den befinder sig. Af saadanne
Elektroder findes fl. forsk.: Lord Kelvin’s
Draabeelektrode bestaar af en Vandbeholder,
forsynet med en Hane, hvoraf Vandet flyder
draabevis ud; Beholderen og Elektroskopet,
der er i Forbindelse dermed, vil da
efterhaanden lades op, indtil de har antaget
Draabestedets Potential. Af en anden Natur, men
indbyrdes beslægtede, er Flammeelektroden
(benyttet allerede af Volta) og den radioaktive
Elektrode, som bestaar henh. af en lille
Flamme af et Lys ell. en Lampe og af en
Metalplade, belagt med et radioaktivt Stof; idet disse
begge til Stadighed er omgivet af en lille, stærkt
ioniseret Luftmasse, antager de hurtigt
Stedets Potential. Til Maalingen kan anvendes
ethvert Elektrometer ell. justerbart Elektroskop;
disse er til de radioaktive Maalinger udviklede
til en høj Grad af Fuldkommenhed; dog maa
særlig omtales det Bendorf’ske
registrerende Elektrometer, da det har faaet udstrakt
Anvendelse ved de luftelektriske Maalinger; det
er et Kvadrantelektrometer, forsynet med en
Viser, som svinger over et bevægeligt
Papirsbaand; hvert Minut trykkes Viseren ved en
elektromagnetisk Indretning ned mod Papiret
og afmærker ved Hjælp af et Farvebaand sin
Stilling derover ved et Punkt; Papiret bevæges
imidlertid saa langsomt, at de enkelte Mærker
praktisk talt flyder sammen til en Kurve. I
øvrigt kan jo Elektroskoperne let gøres
registrerende ad fotografisk Vej.
At faa et virkeligt Maal for Luftens
Ledningsevne volder betydelig større Vanskelighed; de
første Undersøgelser herover er Coulomb’s
ovennævnte Udladningsforsøg (1785); disse
blev gentaget af Elster og Geitel
(1899). Ud fra de moderne Forestillinger
om, at et elektrisk Legemes Udladning
skyldes positive ell. negative elektr. »Ioner«’s
Tilstedeværelse i Luften og disses Tiltrækning
til det ladede Legeme, anvendte de et
Elektroskop, forsynet med en 10 cm lang
Metalcylinder som »Spredningslegeme«; for at unddrage
de udladende Ioner Paavirkning af Jordens ell.
andre elektr. Felter, omgives
Spredningslegemet af en anden, noget større Metalcylinder.
Luften, som skal undersøges, bringes ind i
Rummet mellem de to Cylindre, og idet
Elektroskopet med Spredningscylindren lades op,
maales den Tid, hvori dets Spænding
derefter falder med et vist Beløb. Man finder da,
ligesom allerede Coulomb, at Udladningen ell.
»Spredningen« foregaar efter en
Eksponentiallov, d. v. s., at Spændingsfaldet i en konstant,
kort Tid er proportionalt med den Spænding,
Spredelegemet har i Maaleøjeblikket; og ved at
maale Størrelsen af dette Fald i forsk.
Luftprøver, faas et Maal for disses forsk.
Ledningsevner, den saakaldte »Spredningskoefficient«;
efter som Elektroskopet har været positiv ell.
negativ ladet, faas en positiv ell. negativ
Spredningskoefficient, hidrørende henh. fra de
negative og positive Ioner. Det maa dog her
erindres, at de saaledes fundne Talværdier er
afhængige af Apparatets Dimensioner, saa de kun
kan sammenlignes, naar de hidrører fra ens
Apparater. — Idet Luftens virkelige
Ledningsevne maa antages at være bestemt ved Antallet
af Ioner pr cm3 — positive og negative —, disses
Ladning og deres Bevægelighed (d. e. den
Hastighed, de faar under Paavirkning af en vis
elektr. Kraft). ell. rettere ved Produktet af
disse tre Størrelser, er det jo imidlertid mere
rationelt at søge maalt disse Størrelser ell.
dette Produkt. Ionernes Ladning gaar man ud
fra er det elektr. Elementarkvantum, 4,8 X
10—10 ell. st. E., selv om der utvivlsomt
kan forekomme Multipla deraf. Antallet af
Ioner pr cm3 maa tænkes i Virkeligheden at
være Resultatet af en stadig forløbende
Dannelse af ny Ioner (Ionisering) og Forsvinden
af gamle, idet disse forener sig to og to til
uelektriske Partikler (Molisering). Heraf kan
man saa danne sig flg. Forestillinger om den
Strøm, der kan opstaa i Luften som Følge af
et elektrisk Felt (se Fig.); Saa længe dette
er saa svagt, at de Ioner, Strømmen fjerner,
erstattes lige saa hurtigt ved Nydannelse, bliver
Strømmen proportional med Spændingen,
ligesom efter Ohm’s Lov (Afsn. I paa Fig.).
Bliver Spændingen derimod saa stor, at
Nydannelsen af Ioner ikke kan »holde Trit« med
Afgangen p. Gr. a. Strømmen, stiger denne
langsommere, end den skulde efter Ohm’s Lov
(Afsnit II), og til sidst kan man naa en saa stor
Spænding, at en yderligere Forøgelse ikke er
i Stand til at forøge Ionernes
Elektricitetstransport, saa Strømmen bliver konstant trods
stigende Spænding (»Mætningsstrøm«, Afsnit
III). Det vil heraf ses, at naar man holder sig
til saa svage Felter, at man faar »ohm’sk
Strøm«, kan man ligefrem bestemme
Ledningsevnen efter Ohm’s Lov. Der kan hertil
anvendes fl. forsk. Apparatopstillinger; særlig
bekvemt er vel Gerdien’s transportable
Apparat, der bestaar af et Elektroskop med en
20—30 cm lang, vandret Metalstang som
Spredningslegeme; omkr. denne er anbragt —
naturligvis godt isoleret fra Elektroskopet — en
længere, vid Metalkappe, som altsaa sammen med
Stangen udgør en Cylinderkondensator; i den
ene Ende af Kappen findes en Ventilator, som
kan suge Luften langsomt ind i
Kondensatoren. Naar Elektroskopet lades til en passende
Spænding, vil dets Udladning foregaa efter
Ohm’s Lov, og af Spændingen, Udladetiden og
Apparatets Dimensioner kan da Luftens
Ledningsevne beregnes; efter som Ladningen har
været positiv ell. negativ, faar man
Ledningsevnen for de negative ell. positive Ioner. Dette
Apparat har Ebert modificeret noget, saa
man dermed direkte kan bestemme Antallet af
Ioner pr cm3 (egl. den elektr. Ladning pr cm3,
hvoraf igen Iontallet beregnes ved Division
med 4,8 X 10—10); og endelig kan man ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
