Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lufthavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strømningerne deri, Vindene, der foraarsages
ved den ulige Opvarmning af Jordens
Overflade, foregik gennem hele L., saa højt som
dette nu naar op. Men da Udforskningen af
Tilstanden i de højere Luftlag ved Hjælp af
Drager og Ballon’er, forsynede med
registrerende Instrumenter, rigtig tog Fart, opdagede
man, at dette ikke er Tilfældet, idet det viste
sig, at det normale Temperaturfald med
Højden (se Lufttemperatur) standsede ved
en vis Højde, 10—12 km, over hvilken Temp.
synes at blive konstant. En nærmere
Undersøgelse af Forholdet viste, at L. synes at
bestaa af to Dele, et indre Lag,
Troposfæren, og et ydre Lag, Stratosfæren.
I Troposfæren foregaar alle de Fænomener, vi
sammenfatter under Betegnelsen »Vejret«,
Vindene, Skydannelserne o. s. v., foranlediget af
Solens Opvarmning af Jordoverfladen; dens
Højde er lidt varierende, ved Ækvator c. 16 km
og ved Polerne c. 9 km; indenfor Troposfæren
finder det omtalte, normale Temperaturfald
med Højden Sted, og giver derved Mulighed for
vertikale Luftstrømninger (se ndf.). I
Stratosfæren derimod er Temp. — indtil de Højder,
der hidtil er naaet — konstant, undertiden
endog lidt stigende med Højden, c.
÷55°—÷80°, idet Temp. er lavere, hvor Stratosfæren ligger
højere, altsaa ved Ækvator; og denne
Isothermi hindrer enhver vertikal Luftstrøm, fordi en
eventuel opstigende Luftmasse p. Gr. a. den
adiahatiske Afkøling vil ankomme til den større
Højde koldere end de ny Omgivelser og
altsaa maa falde igen. Bortset fra
uregelmæssige Vindforhold lige i Grænselaget, synes
Bevægelsen i Stratosfæren kun at være en med
Højden stadig voksende østlig Vind, hvis
Tilstedeværelse naturligst forklares derved, at
Luften i de meget store Højder mindre og
mindre følger Jorden i dens Akseomdrejning; den
er bl. a. konstateret ved enkelte, meget
voldsomme Vulkanudbrud, hvor de udslyngede
Luftmasser er ankomne til Grænselaget med en
saadan Temp., at de har kunnet gennembryde
det og trænge et Stykke op i Stratosfæren
medførende Støvmasser, som gjorde dem synlige
(Dæmringsfænomener); som Regel standser
ellers Røgen fra Vulkaner netop ved Grænselaget
og breder sig vandret ud i dette, hvorved der
netop er givet Lejlighed til ved Maaling af
Røgsøjlens Højde at bestemme Grænselagets
Beliggenhed. — Fig. 2 viser en Registrering fra
en Ballonopstigning fra det aerologiske
Observatorium i Lindenberg ved Berlin, hvor
Ballonen er trængt et Stykke op i Stratosfæren;
Kurverne angiver Fugtighed (R) Temp. (T) og
Lufttryk (B); de begynder fra venstre og efter
at have naaet Tegningens højre Kant fortsætter
de igen fra venstre. Lufttrykkets jævne Fald
angiver Ballonens Stigning indtil 15050 m, da
den sprang, og Instrumenterne begyndte at
dale. Paa Temperaturkurven ses, hvorledes
Ballonen kort efter, at Opstigningen er begyndt,
har passeret en »Inversion« (se
Lufttemperatur), hvor Temp. er stegen fra ÷ 1,6°
til + 7,3°, hvorefter Temp. er falden jævnt
indtil Stratosfæren ved 12230 m Højde, indenfor
hvilken den har svinget omkr. ÷ 60°.
Imidlertid findes der ogsaa ofte en
tilsvarende, om end langt mindre stabil Lagdeling
inden for Troposfæren; den kan give sig til
Kende paa fl. Maader, dels ved den omtalte
Temperaturinversion, men ogsaa ved
pludselige Spring i andre af Luftens »meteorologiske
Elementer« som Fugtighed og Vindretning og
-styrke; og disse »Discontinuitetsflader« har en
overmaade stor Bet. derved, at de to adskilte
Luftmasser i vid Udstrækning forholder sig
som to Væsker, der ikke blander sig; har de
to Lag forsk. Hastigheder, kan der opstaa
Bølger i Skillefladen, der for os giver sig til Kende
som lange Skystriber, idet Bevægelsen opad til
et Bølgebjerg ved den adiabatiske Afkøling
giver Anledning til Fortættelse af Vanddamp.
Og i den allernyeste Tid er Skillefladerne ved
at komme til at spille en Rolle ogsaa for
Opfattelsen af de egl. »Vejrfænomener«, idet det af
den norske Meteorolog-Skole; der kendetegnes
ved Navnet Bjerknes, hævdes stærkt, at
Vejrforholdene i den tempererede Zone er
bestemt — i Hovedsagen — ved Beliggenheden
af og Bevægelserne i en mere ell. mindre
sammenhængende Skilleflade mellem koldere og
tørrere »Polarluft« og varmere og fugtigere
»Ækvatorialluft«; de Dannelser, der alm.
betegnes som Cykloner, skal herefter i
Virkeligheden være kæmpemæssige Bølger i denne
Skilleflade, idet der snart skyder sig en Tunge
af varmere Luft mod N., om hvilken Cyklonen
dannes, og snart en Tunge »Polarluft« mod S.
— Det kan næppe nægtes, at en saadan
Forestilling giver en samlet Anskuelse af de fys.
Forhold, der er bestemmende for Vejret, og en
Mulighed for Anvendelse af det stadig bedre
Observationsmateriale fra de højere Luftlag
paa et rent fys. Grundlag, som Meteorologien
ikke før har besiddet.
H.-P.
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
