Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftpumpe - Luftpumpen (Stjernebillede) - Luftpyrometer - Luftret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andet. Molekylarpumpens store Fortrin ligger
i, at den slet ingen Vædske indeholder; den
kræver en Forpumpe, men kan saa ogsaa bringe
Trykket ned under 0,000001 mm Kvægsølvtryk.
— I de allersidste Aar er der fremkommet en
helt ny Type Højvakuumpumper, byggede efter
helt ny Principper. Den første er den af Dr.
Gaede konstruerede Diffusionspumpe,
men denne er senere stærkt forbedret af
Langmuir, der ved sin Konstruktion
navnlig forøgede Pumpehastigheden stærkt.
Langmuir’s Kondensationspumpe er
skematisk vist i Fig. 4. I Beholderen A opvarmes
Kvægsølv, saa Kvægsølvdamp strømmer op
gennem det lodrette Rør, der er varmeisoleret
for at hindre Dampen i at fortætte sig. Ved B
strømmer denne Damp saa ud i et videre Rør,
hvis Vægge holdes afkølede i rindende Vand,
saa Dampen hurtigt fortættes; men idet
Dampene saaledes med stor Fart strømmer ud af
B, vil de rive den Luft med sig, som findes i
den øverste Del af det vide Rør, der gennem
C staar i Forbindelse med den Beholder, der
skal udpumpes; den saaledes medrevne Luft
fjernes ved en Forpumpe gennem Røret D,
og den fortættede Kvægsølvmasse løber tilbage
til Beholderen A. Med denne Pumpe kan
Lufttrykket hurtigt gøres umærkeligt lille. — Disse
Højvakuumpumper har faaet uhyre stor
praktisk og videnskabelig Interesse, idet de benyttes
ved Fremstillingen af Glødelamper, af
Røntgenrør, af de forsk. Vakuumrør, der bl. a. finder
Anvendelse i den traadløse Telegrafi, m. m.
Man maa ved alle disse Pumper indskyde en
»Kvægsølvfælde« mellem Pumpen og den
Beholder, der skal udpumpes; en saadan er
skematisk vist i Fig. 5; det ene af de to øverste
Rør fører til Beholderen, det andet til Pumpen,
og stikkes den nedadvendende Gren ned i
flydende Luft, vil alle Kvægsølvdampe fortættes
deri og derved hindres i at naa over i
Beholderen; dette er nødvendigt, da
Kvægsølvdampenes Tryk ved alm. Temp. er mange Gange
større end det fra Luftresten hidrørende Tryk.
— Naar der ikke kræves disse uhyre
Fortyndinger, benyttes endnu ofte de æidre
Stempelpumper i nyere Konstruktioner, f. Eks.
Geryk-Pumpen, hvor det skadelige Rum altid er
fyldt med Olie og følgelig ingen Rolle spiller
for den opnaaelige Fortynding. — Ofte kan
man bekvemt skaffe sig tilstrækkelig højt
Vakuum ved at anbringe et Rør med Smaastykker
af forkullet Kokusnøddeskal i
Forbindelse med Beholderen; medens denne
udpumpes saa godt, man kan, udglødes
Kulstykkerne et Par Minutter, hvorefter der afspærres
til Pumpen, og Kullene afkøles i flydende Luft.
Ved denne meget lave Temp. vil Kullene
adsorbere næsten al den Luft, som findes i
Beholderen; dog adsorberes Helium kun i meget ringe
Grad. — Selv ved de laveste opnaaelige Tryk
er der dog et uhyre stort Antal Luftmolekyler
tilbage i Rummet; i 1 cm3 findes der ved
Atmosfæretryk 3 · 1019 Molekyler, og ved 0,000001
mm Kvægsølvtryk vil der da være 4 · 109, d. v. s.
4000000000 Molekyler tilbage i hver cm3. —
Som Fortætningspumpe
(Kompressionspumpe) bruger man en stærk Stempelpumpe,
hvis Ventiler aabner sig indad og ikke udad
som ved Fortyndingspumpen; ogsaa
Kapselpumpen kan bruges som Fortætningspumpe
indtil Tryk paa et Par Atmosfærer. — Om
Vandluftpumper, se Aspirator.
A. W. M.
Luftpumpen (Antlia), et lille Stjernebillede
paa den sydlige Himmel S. f. Vandslangen,
indeholder efter Backhouse 42 for det blotte Øje
synlige Stjerner, hvoraf kun 1 er af 4. Størrelse,
alle de øvrige er svagere. Hidtil kender man
10 foranderlige Stjerner i L., men alle er
teleskopiske, S er Blinkstjerne og Y Algolstjerne.
I L. staar der en lysstærk og stor planetarisk
Stjernetaage.
J. Fr. S.
Luftpyrometer, se Termometer.
Luftret. Luftsejladsens hurtige Udvikling i
de senere Aar har givet en Række Spørgsmaal,
der tidligere nærmest havde teoretisk
Interesse, stor praktisk Bet. Det har været drøftet,
om Luftrummet i stats- og folkeretlig
Henseende burde sidestilles med det aabne Hav
ell. i en vis Højde med Søterritoriet ell. med
Landjorden. I Alm. kan det siges, at der for
Luftrummet i nævnte Henseende gælder
Regler svarende til dem, der gælder for det ndf.
liggende Omraade af Jordoverfladen.
Luftrummet over en Stats Landomraade er saaledes
undergivet dens Suverænitet, og Luftrummet
over det aabne Hav er frit tilgængeligt som
dette. Enhver Stat kan derfor i Mangel af
international Aftale selvstændig fastsætte
Regler for Lufttrafikken over dens Omraade. Paa
en Konference i Paris 1910 blev det forsøgt at
opstille Regler for international Luftfart, men
uden Resultat, og først efter Verdenskrigen
undertegnedes 13. Oktbr 1919 en international
Luftfartskonvention, hvis Bestemmelser gælder i
Fredstid (om Forholdet i Krigstid, se
Luftkrigsret). Iflg. denne Konvention har
enhver Stat Suverænitet over det Luftrum, der
ligger over dens Landomraade og
Søterritorium, dog saaledes at uskadelig Gennemsejling
af fremmede private Luftfartøjer er tilladt.
Konventionen indeholder en Række
Bestemmelser om private Luftfartøjers Nationalitet
og Registrering m. m. Om Statsfartøjer
bestemmer den bl. a., at militære Luftfartøjer
ikke uden særlig Tilladelse maa flyve over ell.
lande paa et andet Lands Territorium; er
saadan Tilladelse givet, behandles de principielt
som fremmede Krigsskibe, d. v. s., de er
eksterritoriale. Om ikke-militære Statsfartøjer
bestemmer Konventionen, at Politi- og Toldskibes
Passage over Grænsen skal fastsættes ved
Aftale mellem de enkelte Lande; alle andre
ikke-militære Statsfartøjer behandles som private
Luftfartøjer. Konventionen indeholder desuden
Bestemmelser om Oprettelse af en under
Folkenes Forbund staaende international
Luftfartskommission. Bl. de Stater, der ikke har
tiltraadt den omtalte Konvention, er Danmark,
som derimod med fl. Lande har afsluttet
særskilte Luftfartskonventioner, saaledes med
Storbritannien 13. Decbr 1920, med Norge 27. Juli
1921, med Tyskland 25. Apr. 1922 og med
Sverige 7. Novbr 1922. M. H. t. den danske
Lovgivning om L. kan nævnes, at Lov af 4. Oktbr
1919 om Benyttelse af Luftfartøjer giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
