Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftret - Luftrod - Luftrør - Luftrørsgæller - Luftrørskatarr - Luftrørskrampe - Luftrørssnit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ministeren for offentlige Arbejder en vidtgaaende
Bemyndigelse til at fastsætte nærmere Regler
om Flyvning over dansk Land- og Søomraade
og om forsk. i Forbindelse dermed staaende
Forhold, og at Anordning af 11. Septbr 1920
indeholder udførlige Bestemmelser om Luftfart,
saaledes om Fartøjernes Mærkning og
Registrering, om Godkendelse af Flyvemaskiner,
om Luftvejsregler, Minimumsbetingelser for
Førere og Navigatører m. v. (Litt. er
angivet hos Oppenheim, International Law
[London 1920], I, S. 352 f.).
G. R.
Luftrod, se Rod.
Luftrør (Trachea) er en 1 1/2—2 1/2 cm bred,
10—15 cm lang Kanal, som tjener til Passage
for den Luft, der strømmer til og fra Lungerne.
Fra Strubens nederste Rand fører det ned i
øverste Del af Brysthulen, hvor det under
gaffelformig Forgrening (Bifurkaturen) deler
sig i to Hovedgrene, een til hver sin Lunge,
nemlig højre og venstre Luftrørsgren
(bronchus dexter og b. sinister). L. har Form
af en paa langs overskaaret Cylinder, idet det
fortil er hvælvet, bagtil fladt; den hvælvede
forreste Væg bestaar af 16—20 Bruskbuer, der
hver udgør c. 2/3 af en Cirkel; den manglende
Del af Cirkelen erstattes af den flade Bagvæg,
der væsentlig dannes af glatte Muskler, som
er udspændte mellem Bruskbuernes Ender.
Luftrørets Indre er beklædt med Slimhinde,
som er besat med Flimreceller, der befordrer
indtrængt Støv og Bakterier, Slim o. s. v. opad
i Retning af Struben. Slimhinden er temmelig
ufølsom; kun hvis den pirres i Nærheden af
Bifurkaturen (f. Eks. ved at der her ligger
noget Slim), føles en kildrende Fornemmelse
forbunden med stærk Trang til Hoste. Den
øverste Del af L. kan føles lige under Huden
neden for Struben; længere nede dækkes det af
en Del af Skjoldbruskkirtelen, og endnu
længere nedadtil forsvinder det bag Brystbenets
øverste Ende.
S. B.
L. (zool.). Om et egl. L. kan man hverken
tale hos Lungefisk ell. hos visse Halepadder
(Proteus, Menobranchus). Først hos
Salamandriner samt hos nogle andre Halepadder
optræder et saadant; det er her 4—5 cm langt,
støttet af et Antal Hyalinbruske og er tæt ved
Indmundingen udstyret med et Par Bruske, der
repræsenterer Strubehovedet hos højere
Hvirveldyr. Hos de haleløse Padder findes et
relativt højt udviklet Strubehoved, der her tillige
fungerer som stemmegivende Organ; det
samme er Tilfældet hos Reptilierne; hos Fuglene
findes derimod to Strubehoveder, et øvre og et
nedre (Syrinx), og kun dette sidste er
stemmegivende; selve L. er her undertiden meget
langt og kan ligge krummet som et
Spørgsmaalstegn, snart i Brystbenets Kam, snart
mellem Huden og Brystmusklerne. Hos
Pattedyrene findes atter kun eet Strubehoved, som
særlig ved sin langt rigere Muskulatur, ved et
Strubelaag. og ved at der er udviklet en særlig
Skjoldbrusk (Cartilago thyreoidea), afviger fra
lavere Hvirveldyrs Strubehoveder. Fra
Reptilierne af opbygges L. af Bruskringe; disse kan
dog endnu hos visse Reptilier kun være
uddannede som Halvringe.
C. W.-L.
Luftrørsgæller, d. s. s. Trachégæller, se
Insekter, S. 414.
Luftrørskatarr, Tracheitis, en
katarrralsk Lidelse af Luftrørets Slimhinde, hvis
væsentligste Symptom er Hoste, oftest af en
ejendommelig irriterende Karakter, undertiden
optrædende i Anfald, som kan give Anledning til
Forveksling med Kighoste. De fleste Tilfælde af
saakaldt »nervøs Hoste« hører her hen. Hvis
Katarren er mindre stærk, kommer der ikke
Hoste, men kun en stadig Trang til at rømme
sig. Stemmen kan periodevis være noget hæs,
navnlig efter nogen Tids Tavshed og mest om
Formiddagen. Ved Strubespejlet ser man mere
ell. mindre Rødme og undertiden nogen
Hævelse af Luftrørets Slimhinde samt spredte
Slimklatter; Hæsheden fremkommer ved, at
Slimen arbejder sig op og temporært anbringer
sig paa Stemmelæberne, medens disse selv i
Reglen er fuldstændig normale. Ved den rene
L. finder man ingen objektive Forandringer
ved Brystundersøgelsen, men breder Katarren
sig fra Luftrøret ned i dettes Forgreninger,
Bronkierne, fremkommer der en Bronkitis, som
da bliver Hovedsygdommen. L. er en navnlig
her til Lands overordentlig hyppig Sygdom,
som kan være ret byrdefuld for Sangere,
Skuespillere, Præster o. s. v.; den findes endvidere
meget hyppig hos Børn, navnlig i de første
Skoleaar, men plejer at fortage sig i 10—12
Aars Alderen. (Litt.: Jørgen Møller,
»Über Tracheitis, Acta oto. laryngologica«, I,
p. 299.).
J. M.
Luftrørskrampe, se Laryngospasme
og Bronkialkrampe.
Luftrørssnit, Fællesbetegnelse for de forsk.
ved skærende Instrumenter udførte
Operationer, hvorved Luftrøret aabnes foran paa
Halsen; bliver saaledes omtr. synonymt med
Bronkotomi og med Trakeotomi. Den almindeligste
Form for L., Trakeotomien, udføres ved
Laryngostenose ɔ: Tilstopning af den øverste
Adgang til Luftrøret — Strubehoste (Croup),
Stemmebaandsvattersot (oedema glottidis),
Tuberkulose ell. Kræft af Struben er de
hyppigste Sygdomme, hvorved den nævnte
Afspærring opstaar. Operationen er som Regel en
temmelig nem Operation og frembyder i Alm. kun
nogen Vanskelighed hos smaa, fede Børn, hvor
Aandenøden desuden fordrer, at Operationen
gøres nogenlunde hurtig (Strubehoste er
hyppigste Operationsaarsag). Efter Gennemskæring
af Bedækningerne og Aabning af Luftrøret
indføres der i dette en krum »Kanyle« (Rør) af
Metal ell. hærdet Gummi, der ved en lille
Plade med Øjne bindes til Halsen ved et alm.
Baand; gennem denne Kanyle foregaar nu
Aandedrættet saa længe, som Hindringen ovf.
vedvarer. L. hører til de meget gl. Operationer.
Medens Hippokrates vilde overvinde
Hindringen for Aandedrættet ved at indføre Rør
gennem Munden ned i Struben, søgte Antyllos at
skaffe Luft ved L. L. for Strubehoste havde
en varm Talsmand i Franskmanden
Trousseau, medens Operationen ved denne Sygdom
i de senere Aar har faaet en Medbejler i
Intubationen (Indførelse af Rør gennem
Munden).
(E. A. T.). V. Sch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
