Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyldningen varede kun 10 Min.; Ballonen steg
meget højt og dalede ned c. 4 km fra
Afgangsstedet. De 3 Dyr kom velbeholdne fra Farten.
En Maaneds Tid senere gik Rozier sammen
med Major, Markis d’Arlandes op med en
Ballon, der holdtes bunden, og 21. Novbr s. A.
foretog de sammen den første L. med en frit
svævende Ballon, en Fart, der tilendebragtes
uden Uheld i en Snes Min. Faa Dage derefter
havde Charles faaet en ny Ballon færdig, som
rummede 800 m3. 1. Decbr gik han og Robert
op fra Tuilerier ne og udførte en L., der varede
i 2 Timer, hvori de tilbagelagde 26 km. I den
flg. Tid voksede Ballonfarternes Antal hurtigt,
og fl. Mænd kastede sig over L. som Levebrød.
En af de mest kendte, Blanchard, udførte bl. a.
fl. Rejser med en amer. Læge, Dr. Jeffries som
Passager, idet denne vilde benytte Ballonen til
meteor. Studier. 7. Juni 1785 udførte disse to
Mænd en opsigtsvækkende L. over Kanalen fra
Dover til Skoven ved Guines, nær Calais.
Rozier opnaaede en betydelig Færdighed i at
manøvrere med Montgolfièren; ved at øge ell.
mindske Ilden bragte han den skiftevis til at
stige og dale; herved lykkedes det ham, som
beskrevet ovf., til en vis Grad at blive Herre
over Ballonens Bevægelsesretning. For at
fuldkommengøre Montgolfièren, forbandt han den
med en Brintballon (»Aèro-Montgolfière« eller
»Rozière«) og besluttede med dette Apparat at
flyve over Kanalen fra Boulogne. Længe var
Vinden ham ugunstig, Blanchard kom ham i
Forkøbet ved at gøre Turen i modsat Retning,
og da Rozier omsider vovede Forsøget 15. Juni
1785, gik der efter en Times Sejlads Ild i
Brinten, Ballonen styrtede til Jorden, og Rozier
forulykkede tillige med sin Medhjælper
Romain. Rozier’s Idé, at bringe aaben Ild saa
nær den letfængelige Brint, var dumdristig,
men i og for sig ret naturlig, da Montgolfièren
og Charlièren hver for sig har store Ulemper.
Luften i den første kan kun opvarmes til 50°,
hvorved dens Opdrift bliver c. 0,25 kg pr m3,
hvorimod Brintens Opdrift, som nævnt, er 1,2
kg. Montgolfièrens Stigehøjde kan til Gengæld
let ændres ved en ringe Forandring af Ilden,
hvorimod Charlièren begynder at dale, saa
snart den har naaet sin Maksimumshøjde, og
kun kan holdes i Ligevægt ved Udkastning af
Ballast; men denne slipper snart op.
Montgolfièren fyldes desuden i faa Min., hvorimod
det tog Timer, ja Dage at udvikle Brint nok
til en Ballons Fyldning. Endelig var Brinten
meget kostbar. Senere hen, da Stenkulgas blev
alm. til Belysning, er den hyppigst blevet brugt
til Fyldning af Friballoner, da den er langt
billigere og let kan leveres fra Gasværkerne.
Luftballonen har haft stor Bet. for
Undersøgelse af de meteor. Forhold i de højere
Luftlag; saaledes udførte Robertson en lang Række
meteor. Observationer paa sine L. og naaede
1803 en Højde af 7400 m. Paa Foranledning af
det fr. Akademi foretog Biot og Gay-Lussac
1804 L. for at kontrollere hans Optegnelser;
den sidste naaede en Højde af godt 7000 m.
Derefter haves ingen Beretning om
videnskabelige L. af Bet. før 1850, da Baral og Bixio,
og 1861, da Welsch og Green naaede omtrent
samme Højde. Sidstnævnte blev kendt ved at
indføre fl. Forbedringer ved Luftballonen,
særligt Slæbetovet (se ovf.) og ved en Langfart
fra London til Nassau, c. 600 km i 17 1/2 Time.
Den berømte Glaisher udførte sammen med
Luftskipper Coxwell et stort Antal
Observationer paa ialt 28 L., idet han efterhaanden
vænnede sig til stedse større og større Højder,
og 1862 naaede 8000 m, men mistede
Bevidstheden og rimeligvis kun frelstes fra Døden,
ved at Coxwell, der var halvt bevidstløs, med
Tænderne trak i Ventilsnoren. Efter 1870
dannedes der i de fleste større Lande Selskaber
til L.’s Fremme. Disse foranledigede stedse
hyppigere videnskabelige L., dels af lang
Varighed (Hervé 1886: 24 Timer), dels til store
Højder. Gaston Tissandier naaede saaledes 1875
i Forening med Sivel og Spinelli 8600 m, men
trods kunstig Indaanding (af Ilt) mistede alle
3 Bevidstheden i den store Højde; de to sidste
bødede med Livet for deres Dristighed, medens
den første mistede Høreevnen. 1894 sendte
Besançon fra Paris en ubemandet Ballon med
selvregistrerende Instrumenter (Sondeballon)
op til en Højde af c. 16000 m. I Tyskland lod
»Verein zur Förderung der Luftschifffahrt«
udføre en Række Ballonrejser, hvoriblandt
Berson’s, der 4. Decbr 1894 naaede den store
Højde 9150 m, hvor Temp. sank til ÷ 47°.
Paa denne L. gik Berson som den første
igennem Cirrusskyerne og fandt, at de bestod af
fine Snefnug. En af Foreningens (ubemandede)
Sondeballoner naaede 1894 Højden 18500 m,
hvor Temp. var ÷ 67°. Det lykkedes ogsaa
Foreningen at realisere Tissandier’s Forslag om
internationale Ballonfarter, idet der samme
Aar samtidig opsendtes Balloner fra
Petrograd, Göteborg og Berlin. Den systematiske
Udførelse af denne Tanke skyldtes den 1896
paa den internationale Meteorologkongres i
Paris dannede »Internationale Aeronautiske
Kommission«, der allerede s. A. iværksatte den
første store internationale Ballonfart ved
Opsendelse af ialt 4 bemandede og 4 ubemandede
Balloner fra Paris, Strasbourg, München,
Berlin, Warszawa og Petrograd. En Særstilling
bl. de videnskabelige Luftskippere indtager den
sv. Overingeniør Andrée, som i Praksis søgte
at virkeliggøre Tanken at benytte Ballonen til
Udforskning af Polaregnene. Ved Studier og et
Antal Ballonfarter forberedte han sig til det
dristige Foretagende, som derpaa søgtes
iværksat fra Danskøen (Spitsbergen) Sommeren 1896,
men p. Gr. a. ugunstige Vinde maatte udsættes
til den flg. Sommer. Andrée forsømte dog
vistnok at indvinde positiv Erfaring om Ballonens
Forhold under de ventede høje Kuldegrader og
Muligheden af virkelig at kunne holde den
svævende i den fornødne Tid (mindst 30 Gange
saa længe, som nogen Ballon hidtil havde holdt
Luften). Trods Advarsler fra kyndig Side (Dr.
Ekholm o. fl.) startede Andrée med to
Ledsagere fra Danskøen sin eventyrlige Ballonfærd
11. Juli 1897 Kl. 2 1/2 Eftm. Af et Duebrev,
dateret 13. Juli Kl. 12 1/2 Eftm. fremgik det, at
Ballonen i disse 2 Dage kun var naaet c. 2° 19′
mod N., men 4° 13′ mod Ø., havde tilbagelagt
c. 220 km og da havde Kursen Ø. til S. Senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
