Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har man aldrig faaet Efterretninger om
Ekspeditionens Skæbne.
I Charlièrens Skikkelse har Kugleballonen
med smaa Forbedringer holdt sig til vore Dage.
Bl. den senere Tids Præstationer kan nævnes
Berson og Sürig’s Højderekord 1901 til 10500 m
og Hugo Caulen’s Distance- og Tidsrekord fra
Bitterfeld til Perm, 2827 km i 87 Timer.
Kugleballonen finder stadig Anvendelse dels som
sportsligt Luftfartøj, dels som Træningsmiddel
i Frisejlads ved militære
BallonafdeMnger, idet
disses Personel, som
uddannes i Føring af
Standballoner, til enhver Tid
bør være fortrolig med
Manøvrering af Friballon
for det Tilfælde, at Standballonen skulde rive
sig løs fra sin Fortøjning og komme i Drift.
I Modsætning til Kugleballonen anvendes
Drageballonen udelukkende som en fast
fortøjet Observationsballon (Standballon),
hvorfor Konstruktionen i væsentlig Grad er
afvigende fra hin. Drageballonens Opfindelse
skyldes den bayerske Kaptajn Parceval og
Ingeniør Siegsfeld, der paa en lige saa simpel
som sindrig Maade benyttede selve Vindtrykket
til at holde Ballonen stramt udspændt. En
indvendig Luftpose vender en tragtformet Aabning
a mod Vinden (Fig. 5), Styrefinnen b og Drabanten
c tjener til at ophæve Ballonens Slingren.
Parceval’s Drageballon anvendtes første Gang 1894
under de tyske Kejsermanøvrer og viste sig i
Besiddelse af en hidtil ukendt Stabilitet. I
moderne Drageballoner (Fig. 6, der viser en af
den danske Hærs Ballonparks Balloner,
fotograferet fra Flyvemaskine med Kbhvn (den ny
Politigaard) som »Undergrund«) er der uden
paa det egl. Hylster anbragt 3 gasfyldte
Stabiliseringsfinner, der gaar i Hylsterets
Længderetning og c. 120 fra hverandre. Finnerne
hjælper til at holde Ballonen støt i uroligt Vejr.
Undertiden bruges desuden en Hale, bestaaende
af en Line, hvortil er fastgjort paraplylignende
Skærme, der fyldes af Vinden. Kurven er
ophængt i Snore, fæstet i Forstærkninger i selve
Hylstret. Paa lgn. Maade er de Snore anbragt,
der danner Forbindelsen til Fortøjningskablet.
Dette er anbragt saaledes, at Drageballonen
indtager en skraa Stilling (c. 45°) mod Vinden,
 |
| Fig 5. Parcevals Drageballon. |
 |
| Fig. 6. Drageballon over Kjøbenhavn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
