Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet den Ende, hvor Styrefinnerne sidder, er
nederst. Vindens Tryk mod Ballonlegemets
Underside forøger derved Opdriften, ligesom
Vinden virker paa en alm. Drage (deraf Navnet).
Fortøjningskablet er en massiv Staalwire,
Pianotraad, der paa Jorden fastgøres til et
kraftigt Motorspil, monteret paa et særligt
dertil konstrueret Lastautomobil (Kabelvogn),
hvorved Drageballonen føres til Vejrs og hales
ned. Kablet er med Mellemrum forsynet med
Vagere (Vimpler), om Natten med Lygter, for
at vare Luftfartøjer mod skæbnesvangre
Kollisioner med Kablet. En moderne Drageballons
Størrelse, der afhænger af det Brug, den er
konstrueret til, ligger omkr. 1000 m3. Den
anvendes fortrinsvis som militært
Observationsmiddel og fik under Verdenskrigen en
overordentlig stor Bet. Til en moderne milit.
Ballonpark hører foruden selve Ballonmateriellet og
-hangarer Anlæg til Fremstilling af Brint ell.
Forraad heraf i komprimeret Tilstand paa.
Staalbeholdere, endvidere Fotografatelier og
Telefonstation. Navnlig langs Fronterne i
Nordfrankrig blev der under Verdenskrigen paa
begge Sider gjort overmaade stor Brug af
Drageballoner, der sammen med Flyvemaskiner
blev Artilleriets uundværlige »Øjne«.
Observationshøjden er normalt 1000—1500 m, hvorfra
Ballonobservatørerne kan rekognoscere de
fjendtlige Batteriers Stillinger, observere
Artilleriets Ild derimod, fotografere Terrænet
med de fjendtlige Anlæg og Tropper o. s. v.
Observatørens Meldinger sendes gennem
den undertiden i Ballonkablet indlagte
Telefonledning til Telefoncentralen, der sættes
i Forbindelse med Troppeledernes
Kommandostationer. Drageballonerne var i Verdenskrigen
et yndet Maal for de fjendtlige Flyvere, og et
stort Antal blev nedskudt ved disses Angreb
med Brandprojektiler. Besætningen maatte da
redde sig ved at springe ud i Faldskærm,
hvilket Redningsmiddel som nævnt er obligatorisk
Udstyr for Drageballoner. Disse er sjældent
bevæbnet, da saavel Skud- som Synsfelt er stærkt
begrænset opefter af selve Ballonen. Angreb af
Flyvere førtes derfor oftest ind saaledes, at det
kom overraskende for
Besætningen, der i
Reglen først averteredes
om Angrebet ved
telefonisk Melding fra
Jorden. Drageballonerne
beskyttes da af Luftskyts
ell. paa vigtige Fronter
tillige af
patrouillerende Kampflyvesmaskiner.
Ogsaa i Søkrigen
anvendtes Drageballoner
meget, navnlig af
England, bl. a. ved Jagt
paa Undervandsbaade og
Observation af Miner,
ligeledes af de
Allieredes Konvojer i Kanalen
og Middelhavet og ved
den eng. Flaades
Angreb paa Tyskernes
Stillinger langs den belg.
Kyst. Fig. 7 viser en
Drageballon, installeret i et
amerikansk Krigsskib.
Foruden disse 2
Typer af Luftballoner kan
nævnes Pilotballoner,
mindre, ubemandede Balloner, der
anvendes i videnskabeligt Øjemed, idet de enten,
forsynet med selvregistrerende Maaleinstrumenter
sendes op i de højere Luftlag, ell. i
Meteorologiens Tjeneste bruges til Undersøgelse af
Vindforholdene i de forsk. Luftlag.
Ved et Luftskib forstaas et Luftfartøj
efter Princippet »lettere end Luften« og
forsynet med Fremdrivningsmdddel (en ell. fl.
Ekisplosionsmotorer). Siden Luftballonens
Opfindelse (se ovf.) har man syslet med
Projekter til Fremstilling af styrbare Balloner; men
Forsøgene førte længe kun til kummerlige
Resultater, grundet paa Mangel af en Drivkraft af
fornøden Styrke. Som det første Forsøg af
nogen Bet. skal omtales Franskmanden Giffard’s
»styrlige Luftskib« (Fig. 8). Dette var 42 m
langt, 12 m i Tværsnit og havde et Rumindhold
 |
| Fig. 7. Drageballon, installeret i et amerikansk Krigsskib. |
 |
| Fig. 8. Giffard’s styrlige Luftskib. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
