Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 2500 m3 Brint. Det var forsynet med et Sejl,
der tjente som Ror, og en Dampmaskine paa
3 H. K., der drev en Luftskrue. Giffard
opnaaede kun en Fart af 2—2 1/2 m/Sek. (7—9
km/Time), men Styringens Mulighed blev
dog konstateret (1852). Under Paris’ Belejring
1870 byggede den for sin Tid bekendte
Skibskonstruktør Dupuy de Lôme en styrbar Ballon
(Fig. 9), hvis Form var mere rationel. Den
rummede 3500 m3, og Luftskruen dreves af 7
Mand, hvorfor Farten næppe overgik Giffard’s
Luftskibs, hvilket dog var Bevis paa de Lôme’s
bedre Konstruktion, der jo var betydelig større
end Giffard’s. Omtr. samtidig eksperimenterede
en tysk Ingeniør Hänlein med en styrbar
Ballon paa c. 2500 m3 Rumfang. Den var
indvendig afstivet med et Skelet af Bambus, dreves
frem af en Gasmaskine, som skulde fødes fra
Ballonen, og angaves at have naaet en Fart af
c. 5 m/Sek. (18 km/Time). Interessant var
Brødrene Tissandier’s Forsøg med styrbar
Ballon. Denne havde samme Form som de Lôme’s,
rummede 1000 m3 og blev drevet frem af en
elektrisk Maskine paa 1 1/4—1 1/2 H. K.; Batteriet
bestod af 24 Elementer af Kul og Zink i
tvekromsurt Kali. Til Fyldningen af Ballonen
byggedes et særligt Apparat, der udviklede 300 m3
Brint i Timen ved Behandling af Jern med
fortyndet Svovlsyre. Ballonen opnaaede en Fart af
4 m/Sek. Imidlertid havde i den fr.
Ballonafdeling i Chalais-Meudon Kaptajnerne Renard
og Krebs fuldendt Ballonen La France, og
med denne foretoges den opsigtvækkende Fart
9. Aug. 1884, hvorved det første Gang lykkedes
et styrbart Luftskib at vende tilbage til og gaa
ned paa Startstedet. Luftskibet var 50 m langt.
8,4 m i Tværsnit, rummede c. 1900 m3 og dreves
frem af en i Stævnen anbragt Luftskrue.
Drivkraften var en elektrisk Maskine paa 8 1/2 H. K.,
Farten 6 m/Sek. — Ideen at bygge Luftskibe
af Aluminium bragtes først til Udførelse af den
tyske Ingeniør Schwarz. Dennes Luftskib havde
Form af en i begge Ender tilspidset Cylinder,
41 m langt, 13,5 m i Tværsnit, med 3700 m3
Rumindhold og var bygget op af 2 mm tykt
Aluminiumsblik. Ført af en Maskinist Jagel
foretoges en Fart (1897), der p. Gr. a. Hylstrets
Utæthed endte med, at Luftskibet dalede ned
og knustes fuldstændigt. Det epokegørende
Spring i Udviklingen betød den tyske General,
Grev Zeppelin’s Konstruktion af det første
Luftskib efter endnu moderne Principper.
»Zeppelin I« byggedes over et fuldstændigt Skelet af
Aluminium, indvendig delt i 17 lufttæt
adskilte Rum (Skot) med et tilsvarende Antal
Ballonnetter. Det var 120 m langt, 11,65 m i
Tværsnit og rummede 11300 m3; Formen var
cylindrisk med tilspidsede Ender, Ballonhylstret
af ferniseret Stof. Drivkraften bestod af 2
Daimler Eksplosionsmotorer, hver paa 16 H. K.,
anbragt i de to Gondoler. Bygningen udførtes
1898—99 i en »svømmende« Hal paa Bodensøen.
2. Juli 1900 gik Luftskibet op, svævede 17 Min.
i Luften, medens det udførte forsk. Manøvrer
og opnaaede en Hastighed af 8 m/Sek. (c. 30
km/Time). Paa en senere L. forliste
»Zeppelin I« ved en uheldig Landing. Ogsaa det næste
Luftskib, som Zeppelin byggede, ødelagdes i en
Storm under Opankring i Schweiz. Med det 3.
Luftskib foretoges fl. vellykkede L., saaledes
en uafbrudt Fart paa 8 1/2 Time. Den tyske
Regering kom nu Zeppelin, der efterhaanden
havde tilsat hele sin Formue ved Bygning af
Luftskibe, til Hjælp med en Bevilling paa 2 1/2
Mill. Rm., idet man allerede nu forudsaa
Luftskibenes Bet. i milit. Henseende. 1908
færdigbyggedes den 4. »Zeppeliner«, hvormed der
foretoges en L. for at opfylde Statens Fordring
om en Udholdenhedsprøve paa 24 Timer.
Starten fandt Sted 4. Aug. 1908 fra Zeppelin’s Værft
ved Bodensøen og gik over Basel, Strasbourg
og Mannheim. Ved Mainz sattes Kursen i S.,
men et knækket Tandhjul i den ene Motor
tvang Luftskibet til Mellemlanding ved
Oppenheim. Den næste Dag tvang et nyt Motoruheld
Zeppelin til at gaa ned S. i. Stuttgart. P. Gr. a.
daarlig Opankring og mangelfuld Betjening af
uøvede Soldater rev Luftskibet sig løs i en
Byge, sloges mod Jorden og kom i Brand. Kort
efter var »Zeppelin IV« kun en Hoben
forkrøllede Aluminiumsstænger. Trods mangfoldige
Uheld fortsatte Zeppelin sit Livsværk, og hans
Haardnakkethed belønnedes ved, at der ved
frivillige Bidrag blev stillet 6 Mill. Rm. til hans
Disposition. Luftskibsbyggeriet i
Friedrichshafen (ved Bodensøen) tog nu Fart. Det gl.
»Zeppelin III« repareredes, overtoges af
Staten under Navn af »Rigsluftskibet Zeppelin I«,
og »Zeppelin II« og »III« byggedes. Med
»Zeppelin II« foretog Zeppelin 29. Maj 1909 Kl. 10
Eftm. sin berømte »Pinsefart« med 8 Personer
om Bord, 2000 kg Benzin, 350 kg Olie, Proviant,
ialt en Last paa 3,5 t. Kl. 5 næste Eftm. vendte
»Zeppelin II« ved Bitterfeld, da det p. Gr. a.
Modvind ikke kunde naa Berlin ved Dagslys.
Næste Morgen Kl. 7 havde man kun Benzin til
7 Timer, og da det i den stærke Blæst var
tvivlsomt, om man kunde række
Friedrichshafen, landedes der ved Göppingen for
Benzinpaafyldning. Her tørnede »Zeppelin II«
pludselig mod et Træ, hvorved Forparten knustes.
Efter Opankring repareredes Skaden, og det
lykkedes at vende tilbage til Friedrichshafen
ad Luftvejen. Denne Fart er en Stordaad i L.’s
Historie. Med ukuelig Energi og hjulpet af
dygtige Ingeniører fortsatte Zeppelin sin af
Modgang forfulgte Pionérgerning og opnaaede
for hver Nybygning betydeligt forbedrede
Konstruktioner. 1911 kom den 10. Zeppeliner op
 |
| Fig 9. Dupuy de Lôme’s Luftskib. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
