Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa en Fart af 70 km/Time med sine 3 150 H. K.
Motorer. Det var 140 m langt, 14 m i
Tværsnit, havde et Rumfang af 19000 m3 og kunde
holde Luften 48 Timer. Den i Skroget
indbyggede Kahyt afgav Plads for en Snes Passagerer.
Medens enkelte Zeppelinere foretog Passager-L.,
indlemmedes de fleste i Hær og Flaade og
deltog i Manøvrer og Flaadeøvelser. Det var paa
Vejen til saadanne Øvelser, at »L. I« 1913 i
Nærheden af Helgoland slyngedes i Søen af en
Byge og blev Vrag, hvorved 15 af Besætningens
22 Mand omkom. Om Luftskibenes Deltagelse i
Verdenskrigen henvises til Art.
»Verdenskrigen«.
Moderne Luftskibe kan efter deres
Konstruktion henføres til 2 Hovedgrupper: I, de ustive
og halvstive, ell. II: de stive Luftskibe. For
begge Gruppers Vedk. bestaar Luftskibene af et
Ballonlegeme med en ell. fl. Gondoler. I de til
Gruppe I hørende er Ballonhylstret i Reglen
forarbejdet af stærkt Bomuldsstof i 2—3 Lag
med mellemliggende Gummilag. Inde i
Ballonhylstret er anbragt een ell. fl. Ballonetter,
mindre Balloner, til Regulering af Gastrykket
i det egl. Ballonlegeme. Ballonetterne staar i
denne Hensigt i Forbindelse med Luften ved
Luftrør, der udgaar fra Ballonlegemets
Underside, og hvis Aabninger enten anbringes i
Luftstrømmen bag Propellerne ell. sættes i
Forbindelse med en motordrevet Ventilator ell.
Luftpumpe. Under L. fyldes Ballonetterne mere ell.
mindre med Luft, idet Gassen i det egl.
Ballonlegeme, dersom Lufttrykket falder, f. Eks. naar
der stiges til større Højder, udvider sig og
derved sammenpresser Ballonetterne. Naar
Luftskibet atter kommer i tættere Luftlag, trækker
Gassen sig sammen, og Luften fylder atter
Ballonetterne. Luftskibet er paa denne Maade
i Stand til stadig at bevare sin Form. I
Agterenden af det cigarformede Hylster er anbragt
vertikale Stabiliseringsflader, hvorpaa Sideroret
ell. -rorene er anbragt. Højderoret ell. -rorene
anbringes paa tilsvarende Maade paa de
horisontale Stabiliseringsflader. Gondolerne bygges
af Træ, Staal- ell. Aluminiumsrør og er ved
Staaltrosser forbundet til Ballonlegemet. I
Gondolerne ell. i Udriggere paa disse er Motorerne
anbragt, ligesom Benzin- og Olietanken hyppig
har Plads her. Til Brug ved Manøvreringen
findes Sand- ell. Vandballast. I Førergondolen,
hvorfra Navigationen sker, findes alle
Instrumenter hertil, saasom Styregrejer,
Gyroskopkompas, Barograf, Radiostation, foruden de til
Ballonlegemets Betjening særlige
Hjælpemidler, saasom Manometre, Forbindelser til
Manøvre- og Sikkerhedsventiler m. m. Det ustive
Liftskib adskiller sig fra det halvstive derved,
at der i dettes Ballonlegeme er foretaget en
delvis Afstivning, dels i Stævnene og dels paa
Undersiden i Form af en stiv Køl, hvortil
Gondolen fastgøres. Afstivningen kan ogsaa være
anbragt indvendig i Hylstret og bestaar da af
et System af Staaltraadsliner og Ribber. Det
halstive Luftskibs Fordele er, at det kan være
lige saa modstandsdygtigt som det stive,
samtidig med at det lettere kan demonteres, naar
det ikke benyttes, og da optager betydelig
mindre Plads. Ved Luftskibe af det stive System
er Ballonlegemet konstrueret som et
Aluminiumsskelet, overtrukket med et stærkt,
vandtæt Stof, undertiden paasmurt en
Aluminiumsblanding. Det cylindriske Skrog er tilspidset i
Enderne og har saaledes Torpedoform. Det
deles ved Vægge i Rum (15—25), der hvert
indeholder en Brintballon af alm. Ballonstof
(Kontinentalstof) ell. af Guldslagerskind (se ovf.
S. 37). Førergondolen er i det væsentlige bygget
og udstyret som i de ustive Luftskibe, dog er
den ved visse Typer indbygget i selve Skroget
og kan, hvad Virksomheden angaar,
sammenlignes med Broen paa et Skib. Til Navigation
om Natten findes Projektører. I Kølen, der
løber under hele Skroget og benyttes som
Forbindelsesgang mellem for og agter, er
Vandballast-, Benzin- og Olietanke anbragte, og her
er Soverum for Besætningen, Lastrum o. s. v.
I visse Luftskibe, bygget til Krigsbrug, fører en
Skakt gennem Skroget op til en paa Oversiden
udbygget Platform, hvor der kan installeres
Maskingeværer og smaakalibrede Kanoner.
Fremdrivningsmotorerne, altid vandkølede,
stationære Motorer paa 2—500 H. K. hver, er i
Princippet de samme som i Flyvemaskiner,
idet dog Vægthensynet ved disse spiller en
større Rolle end ved Luftskibe.
Luftskibsmotorernes Omdrejningstal er i Reglen lavere, da
man er i Stand til at benytte Propeller med
betydelig større Diameter (5—6 m). I nedenn.
Tavle er anført Hoveddata for de vigtigste
Zeppelintyper:
| Betegnelse | Bygningsaar | Rumindhold m3 | Længde m | Diameter m | Samlet H.K. | Fart km Time | Nyttelast t |
| L. Z. 1 | 1900 | 11300 | 128 | 11,7 | 30 | 28 | — |
| L. Z. 8 | 1910 | 19300 | 148 | 14 | 360 | 60 | 6,8 |
| Z. 11. | 1914 | 22500 | 158 | 15 | 630 | 84 | 9,2 |
| L. 10. | 1915 | 31900 | 164 | 16 | 960 | 97 | 16,2 |
| L. 30. | 1916 | 55200 | 198 | 24 | 1440 | 103 | 32,5 |
| L. 53. | 1917 | 56000 | 196 | 24 | 1450 | 120 | 40,0 |
| L. 71. | 1918 | 62200 | 212 | 24 | 2030 | 130 | 44,5 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
