Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lufttemperatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lufttemperatur. Luftens Varme stammer
fra Solen, af hvis Straaler Atmosfæren
absorberer en Del, navnlig i det ultrarøde og det
ultraviolette Omraade af Spektret; men i de
laveste Lag er dog L. praktisk talt
udelukkende bestemt ved den Varmetilførsel, Luften
faar fra den af de resterende Solstraaler
opvarmede Jordoverflade. Denne foregaar ved
Overfladen direkte ved Ledning; og efter som
det allernederste Lag bliver varmet op, stiger
det til Vejrs p. Gr. a. den formindskede
Tæthed (en Temperaturdifferens paa 0,03° pr m
er den mindste, der skal til for at foraarsage
Opstigning), og giver Plads for ny, koldere
Luft o. s. fr. Hvor højt denne »Omrøring«
naar, er afhængig af, hvor længe den
opstigende Luft beholder et Temperaturoverskud
over Omgivelserne, der
giver Opdrift, idet det maa
erindres, at den under
Opstigningen stadig
afkøles, dels ved successiv
Blanding med de
omgivende Luftmasser, og dels
p. Gr. a. den adiobatiske
Udvidelse ved
efterhaanden at komme til Steder
med lavere Tryk.
Iagttagelserne viser, at denne
Proces taber sig ret
hurtigt med Højden og næppe
naar 1 km op, idet L.’s
saakaldte »daglige Gang«,
med Maksimum ved
Middagstid og Minimum om
Natten hen mod
Morgenstunden, har tabt sig i
denne Højde; for
Eksempel er Forskellen
mellem daglig Maksimum-
og Minimum-Temperaturen ved Eiffeltaarnet i
Paris om Sommeren (Middel for en Aarrække)
i Højderne 2 m, 123 m, 197 m og 302 m henh.
9,1°, 6,4°, 5,7° og 5,0°; samtidig med, at den
daglige Gang formindskes, forskydes den
ogsaa, saa f. Eks. det ganske svage Maksimum,
der endnu kan spores i 1 km Højde, først
indtræder 3—4 Timer senere end ved Jorden.
Luftens Afkøling om Natten og om Vinteren
foregaar i Modsætning hertil uden »Omrøring«,
idet den ved Udstraaling afkølede
Jordoverflade afkøler det laveste Luftlag, dels ved
Ledning og dels ved Straaling fra Luft til Jord,
og da Luftens Tæthed derved forøges, bliver
den staaende — synker eventuelt ned i
Lavninger — hvis der ingen Vind blæser. Af
denne Grund indtræder som et regelmæssigt
Fænomen i stille Vejr om Natten og om
Vinteren (»Anticyklon-Vejr«), saakaldte
»Temperaturinversioner«, d. v. s., L. stiger i Højden,
indtil en vis Højde, hvorefter den igen falder,
som normalt (se ndf.); f. Eks. er ved
Eiffeltaarnet ved Jævndøgn Minimum-Temp. i
Middel for en Aarrække 8,0°, 9,5°, 9,7° og 9,9° i
Højderne 2 m, 123 m, 197 m og 302 m; man
ser altsaa, at Inversionen gør sig gældende,
selv i Midlerne for al Slags Vejr. Ved Berlin
er der lejlighedsvis maalt 15° ved Jorden og
20° i 300 m Højde, hvorefter Temp. igen faldt
og naaede 15° i 1000 m Højde.
I Ovenstaaende er der hele Tiden tænkt paa
Forholdene over Land. Da Vandets
Varmefylde er saa stor, og da Solstraalerne trænger
ned i større Dybder, inden de er absorberede,
er den daglige Temperaturgang i Havfladen
kun ganske lille, og som Følge deraf gælder det
samme om Luftens Temperaturgang over det
aabne Hav, den beløber sig til højst til nogle faa
Grader; men dette Forhold kan naturligvis let
forstyrres i Nærheden af Land ved Landvinde.
L.’s aarlige Gang kan mærkes op til de
største Højder, man har Observationer fra, da
Temperaturforandringerne her er af saa lang
Varighed, at deres Virkning ved Hjælp af
Vindene spredes over det hele.
Igennem de store Højder er det
normalt, at L. falder med et Beløb, der
gennemsnitlig er c. 0,5—1,0° pr 100 m, større i lavere
Lag og mindre i Højden, men i øvrigt en Del
varierende med Sted og Aarstid; dog afbrydes
denne Temperaturgang med Højden — ogsaa
ud over de ovenn. Tilfælde — ofte af
Inversioner i forsk. Højder og af større ell. mindre
Udstrækning. Imidlertid synes dette
Temperaturfald at holde op, ell. dog i alle Tilfælde
at blive meget mindre i Højder over 10—12
km, ved Overgangen til den saakaldte
Stratosfære.
L.’s daglige Gang er bestemt ved Solens
varierende Højde om Dagen og Jordens
Udstraaling om Natten; som Følge deraf faar man,
naar man afbilder den grafisk, en ret
uregelmæssig Kurve, der omtr. kan beskrives som
bestaaende af en »Dagdel« af Form som et
Bølgebjerg, gaaende over i en »Natdel«, der
nærmer sig til en faldende ret Linie, som
omkring Solopgang i en ret skarp Bøjning gaar
over i Bølgebjergets opstigende Del. Døgnets
laveste L. ligger herefter kort før Solopgang,
medens den højeste indtræffer 1—2 Timer
efter Solens Kulmination; men denne »ideale«
Temperaturgang vil naturligvis ofte forstyrres
af tilfældige Vejrforhold, ligesom den bliver
 |
| Temperaturens aarlige Gang i Kjøbenhavn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
