Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 50 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lufttemperatur - lufttomt - Lufttorpedo - Lufttryk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udvisket i samme Forhold, som Solstraalernes
direkte Virkning formindskes ved et stort
Skydække, lav Solstand (om Vinteren, under høje
Breddegrader), ell. hvor der ofte finder
regelmæssige Vindskifter Sted i Døgnets Løb.

Den aarlige Gang, der er betinget af Solens
varierende Højde fra Dag til Dag, viser et
betydeligt regelmæssigere Forløb end den
daglige (se Figur); dog er der ogsaa der en
betydelig Skævhed, idet L. stiger hurtigere
om Foraaret end den falder om Efteraaret;
baade Maksimum og Minimum — og navnlig
det sidste — indtræder en Del senere end
henh. højest og lavest Solhøjde. Den aarlige
Gang varierer naturligvis stærkt med
Breddegraden, fordi Forandringerne i Solhøjden
varierer dermed; ligeledes giver regelmæssigt
indtrædende Vejrforhold (som »Regntider«) sig
til Kende deri. Endelig faar lokale geografiske
Forhold og klimatiske Forskelligheder i det
hele et stærkt Udtryk saavel i Forskel mellem
Maksimum og Minimum (Amplituder) og
deres Beliggenhed, som i Kurvens alm. Form.
Som Modsætning til den afbildede L.-Kurve
for Aaret for Kbhvn kan saaledes anføres, at
man mellem de to Vendekredse finder Tendens
til 2 Maks. og 2 Min., svarende til, at Solen
kommer i Zenith 2 Gange i Aarets Løb.

Betragter man L.’s Fordeling over hele
Jordens Overflade, er det indlysende, at hvis
Jorden var fuldkommen ens over det hele, vilde
Isotermerne, f. Eks. for en bestemt Maaned,
blive et System af Cirkler, parallelle med
Breddecirklerne; og paa lgn. Maade vilde
Isotermerne for et bestemt Tidspunkt blive
regelmæssige, bølgeformede Kurver, der skyder sig
mod Polerne paa Jordens Dagside og mod
Ækvator paa Natsiden. Men p. Gr. a. den
uregelmæssige Fordeling af Land og Vand o.
a. Forskelligheder i Jordoverfladens fysiske
Beskaffenhed, bliver Isotermernes Forløb paa
den virkelige Jord overordentlig uregelmæssigt,
som det tydeligt kan ses af hosstaaende
Eksempel paa Isotermkort over hele Jorden; ikke
alene udviser Isotermerne store Udbugtninger
mod N. og S., i St f. at følge Breddecirklerne,
men der forekommer endog helt lukkede
Isotermer over mindre Omraader. En mærkelig
Følge af disse Forhold er, at hvis man
forsøger at beregne en Gennemsnitstemperatur
for hele Jordens Overflade, bliver denne ret
forsk. for de forsk. Maaneder; skønt hele
Jorden dog modtager omtr. samme
Varmemængde i samme Tid; heller ikke har de til
hinanden svarende Maaneder samme
Middeltemperatur paa den nordlige og den sydlige
Halvkugle, som hosstaaende Tabel udviser.

	Januar	Juli	Aaret
Nordlige Halvkugle	8,0°	22,5°	15,2°
Sydlige Halvkugle	17,3°	10,3°	13,4°
Hele Jorden	12,6°	16,4°	14,3°

Paa Grundlag af Isotermkortene har man
beregnet en gennemsnitlig L. for hver
Breddecirkel; og naar man fra et bestemt Steds
Middeltemperatur, f. Eks. for Aaret, trækker
Gennemsnitstemperaturen for Stedets Breddecirkel,
faas Stedets termiske Anomali. Kurver
gennem Steder med samme termiske Anomali
kaldes Isanomaler, og Kort herover er,
som det vil forstaas, et værdifuldt Supplement
til de alm. Isotermkort.
H.-P.

lufttomt kalder man et Rum, hvori der
ingen Luft findes; sædvanlig bruges Ordet i
samme Bet. som Vakuum, tomt Rum. Om der
findes noget Rum, som er absolut frit for Luft
(o. a. Stoffer), vides ikke. Vel findes der ikke
saa megen Luft i Verdensrummet, at den kan
hindre Planeternes Bevægelse, men da det
viser sig, at de store Kloder (Solen, Jupiter)
holder en stor Atmosfære fast, de middelstore
(Jorden, Mars, Venus) en mindre, og de smaa
(Maanen) liden ell. ingen, ligger den Tanke
nær, at hver Klode netop har den Atmosfære,
som den kan samle sammen fra
Verdensrummet. Visse Forhold i Sammensætningen af
Jordens og Solens Atmosfære synes at tyde i
samme Retning.
K. S. K.

Lufttorpedo, et torpedoformet Projektil, der
udkastes fra Luftfartøjer.
C. B-h.

Lufttryk. Atmosfæren uden om Jorden
virker paa en vandret Flade med et Tryk lig
Vægten af den oven over liggende Luftmasse
(jfr Aerostatik og Lufthavet).
Indespærret Lufts Tryk varierer med Luftens
Temperatur og Rumfang i Overensstemmelse med
Luftens Tilstandsligning (se Luft). Om
Oprindelsen til disse Tryk af stillestaaende Luft, se
kinetisk Teori. L. maales ved et
Barometer ell. et Manometer; dets Størrelse
angives i g ell. kg pr cm² ell. ved Længden
af den Kvægsølvsøjle, der vilde udøve det
samme Tryk; Kvægsølvsøjlen antages da at have
Temp. 0° C. og ved Beregningen af dens Vægt
benyttes Tyngde accelerationen ved 45° n. Br.
og Havets Overflade (»reduceret
Kvægsølvhøjde«). — Naar Luften bevæger sig imod et
Legeme ell. dette imod Luften, opstaar der paa
Legemets Forside et Tryk, og paa dets Bagside
en Sugning, og disse to Kræfter tilsammen
giver den Luftmodstand, som Legemet
møder. Denne Luftmodstand afhænger i høj
Grad af Legemets Form og Størrelse og dets
Hastighed i Forhold til Luften. Jo mere
uforstyrret Legemet efterlader den Luft, det under
sin Bevægelse kløver, desto mindre vil
Modstanden blive; følgelig vil Legemer, der er
tilspidsede ell. afrundede baade fortil og bagtil,
saa der ikke bliver Hvirveldannelse i Luften
om Kanter, møde forholdsvis ringe Modstand.
Er Hastigheden kun lille, vil Luftmodstanden
være proportionel med Hastigheden (Stoke’s
Lov); er et Legeme kun paavirket af Tyngden
og Luftmodstanden, vil Legemets Faldhastighed
vokse indtil en vis Maksimalværdi, hvor de to
Kræfter er lige store, og derefter vil
Hastigheden være konstant, Bevægelsen jævn;
Støvpartikler, Tobaksrøg og smaa Regndraaber
falder derfor med konstant Hastighed gennem
Luften. Bliver Hastigheden større, vokser
Luftmodstanden stærkere end Hastigheden; ligger
denne mellem Grænser, der svarer til svag
Vind og til Storm, forholder Modstanden sig ret
nøje som Hastighedens Kvadrat, men ved større
Hastighed vokser Modstanden endnu stærkere.
— Bevæger en plan Plade sig vinkelret mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>