- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
52

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftudviklingsapparater - Luftveje - Luftvæv - Lug - Luga - Luganer Sø - Lugano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nederste Munding er fuldstændig afspærret ved
Syren; skal man udvikle Kulsyre, da kommer
man Marmorstykker i Flasken og hælder
Saltsyre gennem Tilgydningstragten. I St f. denne
Tragt kan man ogsaa anvende en Kugletragt,
som er forsynet med en Hane, der indstilles
saaledes, at Syren drypper ned paa det Stof,
som den skal paavirke, og derved frembringer
en jævn Luftudvikling. Saa fremt
Luftudviklingen skal støttes ved Tilførsel af Varme, da
benytter man en tyndvægget Glaskolbe i St f. den
tohalsede Flaske; i Kolbens Hals anbringes en
Prop med 2 Gennemboringer; i den ene af
disse anbringes en Sikkerhedstragt, som er
saaledes indrettet, at Kolbens Indre efter
Tilgydning af den Vædske, som skal benyttes, er
afspærret fra den ydre Luft ved en
Vædskesøjle, der bliver staaende i Tragtens
Ombøjning; i den anden Gennemboring anbringes
Afledningsrøret for Luftarten. Til Vaskning af
den udviklede Luftart ledes denne gennem
forsk. Vædsker, som kan tilbageholde
Urenhederne; til det Øjemed forbindes
Afledningsrøret fra Udviklingsflasken ell. Kolben med en
Rk. ved Ledningsrør forbundne 2- ell. 3-halsede
Flasker, hvori de nævnte Vædsker indeholdes;
idet Luftarten bobler gennem Vædskerne,
tilbageholder disse Urenhederne.

Ved Luftudviklinger, som skal fortsættes i
længere Tid, ell. som hyppig skal benyttes, er
det i høj Grad bekvemt at anvende
kontinuerlig virkende L. (konstante L.).
Disse kan konstrueres paa mange forsk. Maader.
Princippet for deres Indretning er i Alm. det,
at det faste Stof, som benyttes til Fremstilling
af vedk. Luftart, anbringes i et flaskeformet
Kar, Vædsken, som skal indvirke paa dette
Stof, i et andet; begge Kar staar i Niveau og
er indbyrdes i Forbindelse med hinanden, f.
Eks, i Nærheden af deres Bund;
Afledningsrøret for den udviklede Luftart er forsynet
med en Hane og er anbragt i Halsen paa det
Kar, hvori det faste Stof findes. Saa længe den
nævnte Hane holdes lukket, kan Vædsken ikke
trænge over til det faste Stof, da den i
Udviklingsflasken afspærrede Luft forhindrer den
deri; men lukkes Hanen op, vil denne Luft
strømme ud gennem Afledningsrøret, idet
Vædsken vil strømme ind i Stedet; idet den
kommer i Berøring med det faste Stof, begynder
Luftudviklingen; den udviklede Luftart fylder
den ledige Del af Rummet i Flasken og
strømmer ud gennem Afledningsrøret. Vil man
afbryde Udviklingen, behøver man blot at lukke
for Hanen. Den udviklede Luft kan da ikke
strømme ud, men forøger Trykket i
Udviklingsflasken, hvorved Vædsken atter drives tilbage
til det andet Kar; i samme Øjeblik, dette er
sket, ophører imidlertid Luftudviklingen, da
der ikke længere er nogen Berøring mellem
de reagerende Stoffer; Apparatet er stadig i
Stand til at fungere; aabner man atter Hanen,
strømmer Vædsken igen over i
Udviklingsflasken, og Reaktionen begynder paa ny. — Der
har været angivet mange Former for saadanne
konstante Apparater; Karrene kan anbringes
paa passende Maade inden i hinanden ell. hver
for sig (se for Eksempel Kipp’s
Apparat
).
(O. C.). R. K.

Luftveje kaldes under eet de Hulrum,
hvorigennem Luften maa passere for at komme ind
i, henh. ud fra Lungerne, altsaa den nederste
Del af Næsehulen, Næsesvælgrummet, Struben,
Luftrøret og dettes Grene. Mundhulen regnes
i den anatomiske Sprogbrug ikke med til L.,
da det »normale« Aandedræt foregaar gennem
Næsen, der bedre end Mundhulen er indrettet
paa at forvarme og filtrere den indaandede
Luft.
S. B.

Luftvæv (bot.), se Intercellularum.

Lug [£ag], Længdemaal i England, 5 1/2
Yards = 5,020155 m, og i Nordamerikas forenede
Stater 5 Yards = 4,571959 m.
(N. J. B.). Th. O.

Luga (’£uga], Flod i det vestl. Rusland, Guv.
Petrograd, udmunder efter et Løb paa 291 km
N. f. Narva i den finske Havbugt. Ved L. og
Jernbanen Warszawa—Petrograd, ligger Byen
af s. N. med 8000 Indb.
N. H. J.

Luganer Sø, rettest kaldet Lago di
Ceresio
, er en lille, uregelmæssig grenet Alpesø
midt imellem Lago di Como og Lago Maggiore
i den sydlige Del af Kanton Tessin i Schweiz,
men strækkende to af sine Arme ind i
Øvreitalien. Søens Hovedstamme strækker sig fra
Porlezza (i Ø.) til Melide (ved Foden af S.
Salvatore). Herfra er der lagt en Dæmning (til
Gotthard-Banen) over Søen til Bissone, bag
hvilken lille By M. Generoso (1695 m) hæver sig.
Foruden de nævnte Bjerge ses M. Bré, M.
Boglia, M. Camoghè, M. Caprino og M. Caslano
omkr. Søen. Dens Højde er 271 m o. H., dens
Overflade er 50,46 km2, dens største Dybde (ud
for Oria og Gandria) 288 m; ved Ponte Tresa,
hvor den ved Kanalen ved Lavena indsnævres
meget stærkt til et lille, afsondret Bassin, er
Dybden ikke mere end 75 m. Søen er rig paa
Ferskvandsfisk; Vallisneria spiralis og Trapa
natans
kan nævnes bl. dens ejendommeligste
Planter.
(V. A. P.). N. H. J.

Lugano, By i Kanton Tessin i Schweiz ved
Gotthard-Banen og Luganer Sø med (1920)
13440 Indb., der ernærer sig ved Handel og
nogen Fabriksdrift, men ikke mindst ved
Fremmedbesøget, der er meget stort, dels fordi
Byens Beliggenhed paa Alpernes Sydskraaning
og dens Højde af 275 m o. H. gør den til et
ypperligt Luftkursted ogsaa i den mindre
gunstige Aarstid, dels fordi dens bjergfulde og
skovrige Omgivelsers fulde, ital. Pragt øver stor
Tiltrækning paa den Rejsende. Befolkningen
er italiensktalende, og Byens indre Partier
med sine Buegange og aabne Værksteder har et
ganske ital. Præg. Hovedpladsen er Piazza
della riforma
med Raadhuset, Banca cantonale
Ticinese
og Banca della Svizzera Italiana. Ved
Søen ligger ogsaa Piazza Guglielma Tell med
Tell’s Statue, det store, for sin pragtfulde Have
kendte Hotel du Parc med tilhørende Villa
Ceresio
og Kirken St Maria degli Angeli. Heri
findes Luini’s berømte Freskomalerier
forestillende Kristi Lidelseshistorie. Langs Søen findes
en herlig Promenade, som fortsætter sig paa
den ene Side til Cassarate ved Foden af Monte
Bré, paa den anden til Forstaden Paradiso ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free