Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lukasevangeliet - Lukaszewicz, Jósef - Lukiang - Lukianos - Lukkeceller - Lukkemuskel - Lukker - Lukmanier - Lukningstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Handbuch«, 1919], og Th. Zahn [4. Opl.
1920]; paa Engelsk af Alfred Plummer
[4. Opl. 1901] og paa Fransk af M. J.
Lagrange [1921]; forsk. enkelte Spørgsmaal behandler:
Hobart, The medical language of St Luke
[1882]; Harnack, »Lukas der Arzt« [1906],
»Sprüche und Reden Jesu« [1907] samt »Neue
Untersuchungen zur Apostelgeschichte« [1911];
Bernh. Weiss, »Die Quellen des
Lukasevangeliums« [1908] og K. L. Schmidt, »Der
Rahmen der Geschichte Jesu« [1919]).
H. M.
Lukaszewicz [luka’∫ævit∫], Jósef
(Joseph von L.), polsk Historiker, f. 1797 i
Nærheden af Posen, d. 1873, var fra 1829 til
1852 Bibliotekar i Posen, men trak sig derefter
tilbage til sine Familiegodser. L.’s Hovedværker
(af hvilke de fleste er oversatte paa Tysk),
behandler især kirkelige Forhold og Skolernes
Historie i Polen og er paa dette Omraade at
betragte som Kildeskrifter.
(Hlg. P.). H. C-e.
Lukiang, Navn for en Del af Floden
Salwens Løb i den kin. Prov. Jynnan.
M. V.
Lukianos, gr. Sofist og Satiriker, f. c. 120
efter Kristi i det halvt barbariske Samosata i
det nordligste Syrien. Først skulde han have
været Stenhugger; hans Forældre gav ham
imidlertid Lov til at studere, og han begyndte
saa at uddanne sig i Veltalenhed i Antiocheia,
hvor han ogsaa i nogen Tid virkede som
Sagfører. Derfra drog han til Lilleasien, hvor han
i Smyrnas og Efesos’ Retorskoler tilegnede sig
det gr. Sprog til Fuldkommenhed, og
gennemrejste derpaa som Foredragsholder
Grækenland, Makedonien, Italien og Gallien; han vandt
et stort Navn og samlede sig en betydelig
Formue. I Rom gav Platonikeren Nigrinos’ ædle
Personlighed ham, Interesse for Filosofien, der
dog ikke synes at have ligget for hans Naturel;
han flyttede til Athen, hvor han i en længere
Aarrække virkede som Forf. Senere genoptog
han sin Virksomhed som Foredragsholder, og
i sine sidste Aar beklædte han en Stilling som
kejserlig Retsskriver i Ægypten, hvor han døde
i Slutn. af 2. Aarh.
L. skabte som Forf. en ny Art i Litteraturen,
den satiriske Dialog, som han dyrker med en
blændende Virtuositet. Emnerne henter han alle
Vegne fra: Datidens Gudetro, blandet som den
var med den groveste Overtro, Filosoffernes
lidet opbyggelige Skænderier og tit forargelige
Privatliv, Retorikkens Udskejelser og endelig
Menneskenes Dumhed og Laster giver ham
rigt Stof. Han besidder fin Dannelse, en
opfindsom Fantasi og meget Lune, og hans Stil
og Sprogform kommer den klassiske gr. Prosa
nær. Hans Talent har imidlertid en stærk
Begrænsning derved, at han næsten udelukkende
er negativ. Under L.’s Navn har vi 82 smaa
Skr (nogle uægte); de fleste er satiriske
Dialoger, enkelte Foredrag fra hans første og hans
allersidste Periode. De er udgivne af Fritzsche
(3 Bd, 1860—82), Jacobitz (3 Bd, 1886—88),
Nilen (I, 1, 1907) og i Udvalg med Fortolkning af
Gertz (1883). Overs. paa Tysk af Wieland (6
Bd, 1788—99) og paa Dansk i Udvalg af Gertz
(1881, 1918, 1920). (Litt.: Jacob,
»Charakteristik Lucians« [Hamburg 1832]; Croiset,
Essai sur la vie et les œuvres de Lucien [Paris
1882]; Gertz, i Indledning til Oversættelse
[1881]).
K. H.
Lukkeceller, se Spalteaabning.
Lukkemuskel (sphincter) kaldes
kredsformig ordnede Muskelbundter, der har til
Opgave at lukke ell. forsnævre Adgangen til ell.
fra forsk. af Legemets Hulrum. Sphincter oris
kaldes saaledes de Muskelbundter, der kan
sammensnerpe« Mundaabningen; s. ani spiller
en tilsvarende Rolle for Endetarmsaabningen;
s. pylori er Maveportens L. En Særstilling
indtager s. iridis, der kan forsnævre (men ikke
helt lukke) Pupillen.
S. B.
Lukker er et i Fotografien anvendt
Apparat, som tjener til at begynde og slutte
Belysningen af den fotografiske Plade. En L. kan
enten være anbragt foran, i ell. bag Objektivet
ell. umiddelbart foran den fotografiske Plade.
De første, Objektivlukkerne, belyser
hele Pladen paa en Gang, medens de sidste
Slidselukkerne, belyser Pladen
stribevis. Objektivlukkeren kan give lange
Belysningstider samt Øjebliksbelysninger ned til 1/200
Sek., Slidselukkeren kan gaa helt ned til 1/1000
Sek.
C. E. A.
Lukmanier, ital. Lucogmagno, 1917 m
højt Pas i Skt-Gotthard-Gruppen i de
lepontinske Alper paa Grænsen mellem de schweiziske
Kantoner Graubünden og Tessin, forbinder Val
Medels (Mittelrheins Dal) med Val Blenio
(Brenno, Ticinos Biflod). Allerede i
Middelalderen var det stærkt benyttet, er senere traadt
noget tilbage for Splügen, men er dog 1877
blevet forsynet med en Postvej.
N. H. J.
Lukningstiden for Udsalgssteder, navnlig
alm. Butikker, er i de senere Aar i alle Lande
blevet fastsat ved Lov. Den hermed tilsigtede
Begrænsning af Handelsstandens Arbejdstid er
Resultatet af en Reformbevægelse, der har sit
Udspring dels indenfor den underordnede
Handelsstand selv, dels indenfor socialpolitisk
interesserede. Ved denne Lovgivning indføres i
Virkeligheden en Maximalarbejdsdag indenfor
Handelen, og alle de samme Grunde, der taler
for en Begrænsning af Arbejdstiden indenfor
Haandværk og Industri taler i Virkeligheden
ogsaa for en Begrænsning af Arbejdstiden i
Handelen; yderligere har der, i hvert Fald
indtil den seneste Tid været saa meget mere
Grund til at lovgive om Handelens Arbejdstid,
som Fagforeningsbevægelsen indenfor
Handelens Personale har været forholdsvis svag og
derfor ikke med nogen Udsigt til en Løsning
selv har kunnet tage dette Spørgsmaal op,
saaledes som det i stor Udstrækning er sket inden
for Haandværk og Industri.
Tidligst fremtraadte Kravet om en Regulering
af L. i England, hvor der 1842 dannedes en
Early Closing-Association, en nærmest
filantropisk Forening, der haabede at naa sit Maal ved
en Appel til de humane Følelser. Efter et halvt
Aarhundredes frugtesløse Forsøg var man klar
over, at Maalet kun naaedes ad Lovgivningens
Vej. 1886 opnaaedes en Lov, der fastsatte en
ugentlig Maksimalarbejdsuge for
Handelsmedhjælpere under 18 Aar paa 74 Timer; Loven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
