- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
60

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lukningstiden - Luknow - Lukojanov - Lukow - lukrativ - Luksation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var dog let at omgaa og blev nærmest
illusorisk. Efterhaanden naaede man i de forskellige
Lande dog til mere positive Lovbestemmelser,
alm. var en Bestemmelse om Lukning af
Butikker senest Kl. 8 Aften. De australske Stater
naaede dog tidligt betydeligt længere; i de
forsk. Forbundsstater fastsattes i Aarene omkr.
1900 som alm. Regel, at Butiker skulde lukke
Kl. 6 Aften de 4 Dage om Ugen, en Dag Kl. 1
og en anden Dag Kl. 10.

I Danmark fastsattes ved Lov af 1904 at
Butiker ikke maatte holde aabent Søn- og
Helligdage og 1908 bestemtes det, at der i
Ugens 5 første Dage skulde lukkes Kl. 8 Aften
og om Lørdagen senest Kl. 11. I Krigsaar ene
(1914—18) fastsattes der her som i andre Lande
ved midlertidige Love en noget tidligere L.
Ved L. af 30. Juni 1922 er det bestemt, at
Butiker og Lagre m. v. i Tidsrummet fra 16.
Septbr til 31. Marts i Ugens 4 første Dage
lukker Kl. 6, Fredag Kl. 7, i Tiden fra 1. April
til 15. Septbr skal der paa Ugens første 5 Dage
lukkes Kl. 7; L. om Lørdagen er for hele Aaret
Kl. 9 Aften. Ligesom i de tidligere Love findes
der en Række Undtagelsesbestemmelser for
Bagere, Brødudsalg m. v., samt for Barberere.
Loven af 1922 indeholder tillige Forbud mod
Handel paa Helligdage.
Sv. N.

Luknow [’£akna^u] (Lucknow), se
Lakhnau.

Lukojanovuka’janåf], By i det mellemste
Rusland, Guv. Nischni-Novgorod, i Kredsen L.
2000 Indb. Den skovrige Kreds er et af
Ruslands mest udprægede Husflidsdistrikter; hver
Del af Kredsen har sit Speciale. I 26
Landsbyer forarbejdes Bastmaatter, der sys sammen
til Kornsække; 6 Landsbyer laver Hjul, 4
Bondeklæder, 4 Slæder, andre Spande, Skeer, Reb,
Søm, Økser o. l.; atter andre bebos kun af
Kulsviere, Jordarbejdere o. s. v.
N. H. J.

Lukow [’lukåf], By i Polen, Departement
Lublin, ligger ved Jernbanen fra Warszava til
Brest Litovski. Den har (1921) 12573 Indb., et
Slot samt et af Piaristordenen oprettet
Kollegium.
N. H. J.

lukrativ (lat.;, indbringende; lukrere,
drage Fordel af, vinde ved.

Luksation (lat.) (»gaa af Led«,
Forvridning), den Læsion af et Led, der
bestaar i, at de to Knogler, der støder sammen
i Ledet, træder ud af deres naturlige gensidige
Leje og bliver staaende i denne forkerte
Stilling. L. kan selvfølgelig kun komme i Stand
derved, at nogle af de Baand, der forener
de paagældende Knogler, sprænges, og der
hører derfor en temmelig voldsom Læsion, ofte
Stød samtidig med Drejning, til, for at L. kan
komme i Stand. Fremdeles er det let
forstaaeligt, at jo friere et Led er, desto lettere vil
det blive Sæde for L. Derfor er L. af
Skulderen ogsaa den alleralmindeligste, ja saa alm.,
at den er lige saa hyppig som, maaske snarest
hyppigere end, alle andre Leds L. tilsammen.
L. viser sig ved en pludselig stærk Smerte i
Ledet, hvis sammenstødende Knogler indtager
en temmelig stærkt fikseret Stilling, forsk. fra
den naturlige; saaledes vil man ved de fleste
L. af Skulderen finde Skulderens Kuppel
affladet med Kammen af Skulderbladet stikkende
skarpt frem, Armen siddende ud fra
Kroppen uden at kunne trykkes saa tæt ind til
samme som normalt; og lige saa karakteristiske
Stillinger finder man gerne ved de andre Leds
L., saaledes at Erkendelsen af L. som Regel
er ganske let. Dog kan visse Brud af
Knoglerne i Nærheden af Ledene ligne L. i høj
Grad, men som Regel vil Blodudtrædningen
i Vævene være større ved Brud end ved L.,
man vil ved Brud lettere kunne hæve den
fejlagtige Stilling, men denne vil let opstaa
paa ny, medens en lukseret Knogle
vanskeligere bringes i rigtig Stilling, men derpaa
forbliver i det rette Leje. Endelig vil man ved
Brud jævnlig føle en ejendommelig Knitren af
de ru Brudfladers Skuren mod hinanden, en
Fornemmelse, som L. ikke giver. Yderligere
Vanskelighed for Erkendelsen kan opstaa, hvor
der sammen med L. er et Brud i en Knogle;
underliden kan man vanskelig sige, om
Læsionen bør kaldes L. med Brud ell. simpelt
hen Brud — og L. som noget ved samme Brud
selvfølgeligt; saaledes ved nogle Albu- og
Fodluksationer. For at L. ikke skal føre til
blivende Invaliditet, maa den snarest bringes i
Lave (L. reponeres, der foretages Reposition,
Lemmet »sættes i Led«), hvilket sker ved
bestemte, mere el. mindre regelbundne, for hver
L. afpassede Drejninger og Træk i det
lukserede L., hos megel muskelkraftige Individer,
ell. naar L. har bestaaet i længere Tid, kan
det være vanskeligt nok ved de omtalte
Drejninger og Vrikninger at faa Lemmet sat i Led;
man maatte da i gl. Dage, naar disse
lempelige Metoder (métodes de douceur) slog fejl,
gribe til voldsommere Kraftudfoldelse ved
Maskiner, Trisseværker, Træbomme o. l., Metoder,
der meget minder om Fortidens Pinebænke
(i øvrigt var Bøddelen ogsaa ofte Byens
bedste »Ledsætter«). Nu har man omtr. ganske
forladt disse ofte farlige Metoder (métodes
de force
), og hvis de lempelige Metoder
svigter, gaar man over til at udføre dem, efter
at Patienten er bedøvet; de vil, naar
Bedøvelsen er indtraadt, næsten altid føre til Maalet.
— I visse Tilfælde af L. af Skulderen opstaar
denne oftere med kortere Mellemrum. I saa
Fald fører det gerne til en Slaphed i Ledet,
hvorved ny L. kan indtræde ved Læsioner,
der ellers ikke fører til L. Denne Tilstand —
habituel L. — er hindrende for Armens
Anvendelse til sværere Arbejdsbrug, men hindrer
ikke Brugen til lettere Virksomhed. Tilstanden
lader sig dog bedre ved Operation. — Har en
L. bestaaet i lang Tid (invetereret L.) ved
Miskendelse fra Lægens Side ell. Forsømmelse fra
Patientens Side, gror Ledet til med de
omliggende Væv, saa at det bliver umuligt at faa
Lemmet sat i Led. Man maa i saadanne
Tilfælde gaa over til virkelig Operation, aabne
Ledhulen og sætte det lukserede Lem paa
Plads, og derpaa atter sy til, ell., hvis alle
Væv er saa sammentrukne, at alle Forsøg paa
at bringe Sagerne i Lave er forgæves, foretage
Resektion af Ledenden. — Efterbehandlingen
efter at L. er sat i Led paa den ene ell. den
anden Maade, er nogen Tid Ro, derpaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free