Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luksation - Luksor - Luksus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Massage, Bade, Gymnastik. — L. kan undertiden
være kompliceret med andre Læsioner,
saaledes med Brud, med Kar- og
Nerveoverrivninger, med aabent Saar. Disse forsk.
Komplikationer forværrer naturligvis Tilfældet i
særdeles høj Grad og kan endog medføre Tab af
et Lem. Men ofte lykkes det dog, takket være
Nutidens Behandlingsmaader, at bringe gode
Resultater til Veje. Dog noget alment herom
kan ikke siges i alt Korthed, da hver
Komplikation naturligvis fordrer særlige
Fremgangsmaader.
(E. A. T.). V. Sch.
Luksor, ægypt. By i Øvreægypten paa
Nilens østlige Bred med 4—5000 Indb. L., der
indtager en Plads, som fordum dannede et af
Midtpunkterne af Faraonernes gl. Hovedstad
Theben, har faaet dette Navn, en Omdannelse
af el Kusor ɔ: »Slottene« (Flertal af kasr,
»Slot«), fordi Byen for en Del var bygget ind
i de storartede Ruiner af et gammelægyptisk
Tempel, der i vore Dage efterhaanden er blevet
befriet for de i det ophobede Masser af Grus
og Nildynd ligesom ogsaa for de mange, mest
af Arabere, enkelte dog af Europæere beboede
Huse, der var opførte i Templets Ruiner.
Templet er opbygget c. 1500 f. Kr. under 18.
Dynasti og skyldes især Amenhotep III. Hele
Templet er 260 m langt; men den vestligste
Del, de mægtige Pyloner og en stor Søjlegaard,
58 m lang og 51 m bred med en dobbelt
Søjlestilling langs Murenes Indreside, skyldes
Ramses II. Foran sidder to nu meget mishandlede
Kolosser af Kongen (hver 13 m høje) nær en
23 m høj Obelisk, hvis lidt mindre Fælle nu
knejser paa Place de la Concorde i Paris. Af
de talrige Indskrifter paa Væggene af Pylonerne
og af Søjlegaarden maa særlig omtales en, der
giver en digterisk udsmykket Fremstilling af
en Begivenhed, ved hvilken Ramses II under
en Krig i Nordsyrien kom i nærmere Berøring
med Fjenden, end han i Reglen plejede. Af
denne litterære Komposition, som man plejer
at kalde »Penta-ur’s Heltedigt«, har vi fl.
Udgaver paa Tempelvægge og paa Papyrus’.
Fortsættelsen af Søjlegaarden mod Ø. dannes af en
Søjlehal af 7 Par 13 m høje Søjler, alle fra 18.
Dynasti, ligesom af en derpaa flg. Søjlegaard,
45 m lang og 51 m bred, der som den
omtalte ogsaa har en indre dobbelt Søjlestilling
langs Omfangsmuren. Mod Ø. begrænses den af
en mindre Søjlehal, en hypostyl Sal, hvis 32
Søjler fordum har baaret et Stenloft. Ved
Indgangen ligger 2 Stensfinkser fra 13. Dynasti,
de eneste Levninger af den Tempelbygning fra
det »mellemste Rige«, som maatte vige Pladsen
for 18. Dynastis Bygninger. Den østlige Del
dannes af det egl. Tempel, det »allerhelligste«,
og uden om dette adskillige Sale med Søjler,
som har baaret Loftet. Foruden de omtalte
Faraoner Amenhotep III og Ramses II har
endnu mange andre ladet indhugge
hieroglyfiske Indskrifter i L.; bl. a. er der en Indskrift,
der er indhugget i den unge Alexander’s Navn
(vel af Ptolemaios I som
Rigsforstander), hvor der tales om en
Istandsættelse af Helligdommen, rimeligvis efter
Ødelæggelser under Perserne. L. har i
lang Tid været Midtpunkt for
Turiststrømmen til Øvreægypten; nu er der
her fl. gode Hoteller, grundede af de
eng. Selskaber Tho. Cook og Gaze. L.
er Midtpunkt for Handelen med
Oldsager, baade ægte og falske. De sidste
tildannes dels i L., dels i Abu-Tig o. a.
St. (Litt.: Daressy, Temple de L.
[Le Caire 1893], og L. Borchardt i
»Zeitschr. f. ægypt. Sprache«, 1896).
V. S.
 |
| Parti af Templet i Luksor. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
