- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
62

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luksus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbrug: Glasvinduer, Ure, Cykler, elektrisk
Lys, Bøger og Billeder f. Eks. I modsat Retning
kan andre Arter af Forbrug have ændret sig
saaledes, at noget fra at være billigt og derfor alm.
kan være blevet forholdsvis dyrt, og derfor i
større ell. mindre Grad har faaet Karakter af
L.: tidligere brugtes der f. Eks. Smør i alle
Husholdninger her i Landet, men adskillige er
gaaet over til at bruge den billigere Margarine,
og for dem er Smør nu en L., man kun
undtagelsesvis tillader sig; der var tidligere
forholdsvis langt fl. Familier, der havde Tyende
ell. større Folkehold end nu; Udgiften dertil
er blevet større. Nødvendigheden mindre, og
i Familier, hvor Tyendehold før var ganske
naturligt, bliver det nu L.

Der vil være en særlig Tilbøjelighed til at
betragte det Forbrug som L., der ikke tjener
Livsopholdets mere primitive Behov, men mest
har æstetiske Formaal ell. tjener til
Underholdning ell. Bekvemmelighed; man betragter
her mere L. fra et moralsk end fra et
økonomisk Synspunkt, ser mindre paa, om
Forbruget staar i rimeligt Forhold til, hvad vedk.
Person, Familie, Stand, Befolkning har Raad
til, og hvad der maa siges at høre med til
vedk.’s alm. Levemaade, som paa om dette
Forbrug er strengt paakrævet, er gavnligt ell.
skadeligt, foreneligt med god Skik o. s. v. Ud
fra moralske Betragtninger, der ofte vil være
stærkt præget af Kulturstandpunkt og
Dannelse, Vaner, Skik og Brug, vil man maaske
betragte al Brug af Tobak som Luksus, medens
man fra et økonomisk Synspunkt kun vil
betragte det Tobaksforbrug som L., der
overskrider vedk. Persons ell. Befolkningsklasses
økonomiske Evner, hindrer den fornødne
Sparsommelighed, ell. gaar ud over Tilfredsstillelsen
af mere paatrængende Fornødenheder.

Luksusforbrugets Omfang vil være i
væsentlig Grad bestemt af Indtægtsfordelingen i
Samfundet. I en Befolkning, hvor »faa har for
meget og færre for lidt«, vil Forbruget faa en
meget jævn og ensartet Karakter, og den L.,
der her bliver Tale om, vil være ganske
individuel, uden Præg paa sine Omgivelser og uden
alm. økonomiske Følger; saaledes ogsaa i et
Samfund, hvor der hersker alm. Armod. Men
anderledes i et Samfund med store Formuer og
Indtægter paa faa Hænder; hvor saaledes
Indtægterne opsuges fra den brede Befolkning og
samles hos et lille Antal Rigmænd, er
Betingelserne til Stede for et Forbrug, hvoraf en
væsentlig Del er udpræget L., idet de Rige føres
ind paa et Forbrug af deres Indtægter, som
Samfundet ikke har Raad til, som de maaske
heller ikke selv i Længden har Raad til, og
som staar i det groveste Misforhold til den
øvrige Befolknings Livsvilkaar. Beretninger om
polske og ung. Magnatfamilier ell. amer.
Milliardærfamiliers Husførelse viser Eksempler
paa, hvilke fantastiske Former, L. kan antage,
hvor Betingelserne derfor saaledes er til Stede.
Enevældens Hofholdninger har ogsaa haft
meget paa Samvittigheden for det Luksusforbrug,
de direkte og indirekte gav Anledning til. Men,
det bør dog fremhæves, megen herlig Kunst i
Form af Bygninger, Parker, Malerisamlinger o.
s. v. har Luksusforbrugets store Perioder givet
sine Efterkommere i Arv. Hvorledes en
Højkonjunktur med mange hurtigt og let tjente
Indtægter medfører et omfattende, ukultiveret
og lidet tiltalende Luksusforbrug, har
Forholdene under den store Krig givet mange
Eksempler paa Verden over.

En Bedømmelse af, om L. har sin
Berettigelse, afhænger i første Række af, hvor snævert
man drager Grænsen for, hvad L. er. Vil man
til L. henføre alt Forbrug ud over det
nødvendige, kan L. ikke frakendes en kulturel
Berettigelse, for saa vidt man i det hele
anerkender Livets mere æstetiske Værdier, Tilværelsens
Bekvemmeligheder, Hjemmenes smukke
Udstyrelse, Befolkningens finere Omgangsformer,
offentlige Anlæg, Anvendelse af Kunst o. s. v.
Jo mere man derimod indsnævrer Begrebet L.,
des vanskeligere bliver et Forsvar derfor; men
det maa indrømmes, at selv hvad der ganske
uomtvistelig er L., kan virke kulturfremmende
og bidrage til Skabelsen af Skønhedsværdier
og til Fremkomsten af mangt og meget, som
efterhaanden er gaaet ind i det alm. Forbrug.

Naar man vil tillægge L. en
samfundsøkonomisk Bet. derved, at L. »skaber Arbejde«,
»sætter Penge i Omløb« o. s. v., beror dette i
Alm. paa en Misforstaaelse. Det samme vilde
bedre og med mere varig Virkning opnaas ved
at anvende Pengene i St f. til L. til
Kapitalanlæg ell. Produktion af alm. Fornødenheder,
som der vil være Brug nok for.
Luksusforbruget vil gerne gaa ud over den
Kapitalopsparing, som et Samfund ikke kan undvære, og
vil lægge Beslag paa Samfundets produktive
Kræfter til Arbejder, der kan være nok saa
straalende i deres Frembringelser og kan være
udviklende for Kunst og Teknik, men som vil
tære paa Samfundets økonomiske Evner.

Saavel i Moralens som i Nationaløkonomiens
Navn er Fordærveligheden ved L. behandlet af
mange Forfattere, og fra Statsmagtens Side er
der gennem Tiderne ofte grebet ind over for
overhaandtagende L. I Oldtiden har baade
Ægypterne, Grækerne (Solon) og Romerne
(Sulla’s lex Cornelia, Cæsar’s lex Julia) haft Forbud
mod L. af forsk. Art (f. Eks. ved Begravelser
og Bryllupper). Middelalderens (Karl den
Store’s) og Renaissancens mange L.-Forordninger
tog særlig Sigte paa Overdaadighed i Klæder,
paa Modeoverdrivelser o. l.; for Danmark kan
fremhæves Kristoffer af Bayern’s Stadsret af
1443, Koldinghus-Recessen af 1558, Christian
IV’s Forordn. af 1617 og Christian V’s
vidtløftige Forordning af 1683. Større Bet. har
disse Forordninger og de Straffe, de truede med,
næppe haft, og efterhaanden fik de ogsaa mere
Form af Formaninger til Befolkningen. Et Led
i den merkantilistiske Politik var det at
hindre Indførsel fra Udlandet af Luksusvarer, for
at ikke »Pengene skulde gaa ud af Landet«,
men Forbruget af indenlandske Luksusvarer
var man samtidig saa langt fra at hæmme. I
Skattepolitikken vil man, hvor Talen er om
Skatter paa Forbruget, ganske naturligt særligt
have Opmærksomheden henledt paa saadanne
Objekter, der i større ell. mindre Grad har
Karakter af L., i alt Fald hører til det, der kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free