Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Johan Ludvig Gebhard - Lund, Johan Ludvig Michael - Lund, John Theodor - Lund, Julius Fredrik Macody - Lund, Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vellykket var hans Fortæppe til det gl. kgl.
Teater, som er kopieret i det ny Teater.
I sin bedste Tid stod L. for den alm.
Bevidsthed og uden Tvivl ogsaa for sin egen som
Eckersberg’s Medbejler til Førerpladsen bl. de
danske Malere; en Indflydelse, der paa nogen
Maade kunde maale sig med hins, fik han dog
aldrig. Bl. hans Elever kan nævnes Exner og
Lundbye, for hvilke hans klassicistiske
Liniefølelse og hans fine Kultur mulig har haft
nogen Bet.
(S. M.) P. J.
Lund, Johan Ludvig Michael, dansk
religionshist. Forf., f. 15. Decbr 1844 i Gjern, d.
i Kbhvn 15. Septbr 1912, studerede Zoologi
under Prof. Schiødte, vandt 1866 Univ.’s
Guldmedaille for en Afh. om Cladocera (trykt 1871 i
»Naturhist. Tidsskr.«), men gav sig senere til
at studere Kunst-, Kultur- og Religionshist.,
særlig Oldtidens. For sine Studier berejste L.
1870—77 Spanien, Italien, England o. a. Lande
i Europa, gik 1878 til Nordamerika, men vendte
1882 tilbage til Danmark. L. har bl. a. udg.
»Om virkelige Portrætter af Jesus« (1887), »Tolv
Fragmenter om Hedenskabet« I, 1 (1891),
»Videnskabelige Forsknings-Metoder« (1894),
»Videnskaben og Kristendommen« (1896), i hvilke
Skr han optræder som en bestemt Modstander
af den ved de fleste Univ. gængse hist.
Undersøgelsesmetode, hvorfor de af ham fremsatte ny
Anskuelser har været Genstand for stærk
Modsigelse.
V. S.
Lund, John Theodor, norsk Politiker, f.
i Bergen 9. Oktbr 1842, d. smst. 8. Jan. 1913. I
sin Fødeby etablerede han en Agentur- og
Kommissionsforretning, som snart blev en af Byens
største. Ved Siden heraf drev han en Aarrække
en betydelig Rederiforretning og sammen med
P. G. Halvorsen en Tid »Kulforretningen af
1871«. Disse Gøremaal hindrede ham ikke i at
udfolde en flersidig journalistisk Virksomhed,
bl. a. som Ejer af en Halvpart af »Bergens
Tidende«. Levende interesseret for kunstneriske
Formaal fik han sat i Gang Arbejdet for
Haakonshallens Restauration og for Rejsningen af
et Monument i Bergen over Ole Bull, ligesom
han medvirkede til at skaffe Byen et nyt Teater.
1879 kom L. ind i Kommunestyret, hvor han i
8 Aar var Medlem af Formandskabet, 1888—90
som Ordfører, og senere i 30 Aar som Medlem
af Repræsentantskabet. 1882 kom L. ind paa
Stortinget, hvor han repræsenterede Byen
indtil 1900. Siden 1893 havde han da været
Lagtingets Præsident og for øvrigt Medlem af
Budget-, Protokol- og Jernbanekomiteerne. L.
havde her 1889 gennemført Oprettelsen af en
fast, statsunderstøttet Dampskibsforbindelse
mellem Bergen og England, stod senere i første
Række bl. Bergensbanens Talsmænd i og uden
for Stortinget, hvor han bl. a. under sej
Modstand fik den valgte Højfjældslinie endelig
vedtaget 1894. Han nedlagde et stort Arbejde til
Fremme af Vestlandets og Nordlands Telegraf-
og Telefonnet, fik Fiskeristyrelsen henlagt til
Bergen, grundlagde Bergen’s Skovselskab og
bidrog paa mange Maader til Bergen’s Museums
o. a. vestlandske Kulturinstitutioners Vækst. En
betydningsfuld Andel har L. i Norge’s
Fredspolitik. Han mødte som Delegeret ved næsten
alle internationale Fredskongresser og
interparlamentariske Konferencer fra 1890 af og søgte
indtil 1905 at klargøre Norge’s Stilling under
Unionen med Sverige; han organiserede med
glimrende Held den interparlamentariske
Konference i Kria 1899, hvis Præsident han var. L.
var Medlem af det faste internationale Raad
for Fredskongresserne og af det norske
Stortings Nobelkomité fra dennes Oprettelse 1897,
desuden fra 1908 Fuldmægtig ved
Nobelstiftelserne. Efter at han under sin Stortingstid
efterhaanden havde afviklet sine Forretninger, blev
han 1898 konstitueret som Toldskriver i
Bergen, i hvilken Stilling han virkede til sin Død.
L. udgav bl. a. Histoire de Norvège (1899) og
»Ole Bull 1810—1910« (Bergen 1910).
(K. V. H.) Wt. K.
Lund, Julius Fredrik Macody,
norsk økonomisk Historiker, f. i Stavanger 18.
Novbr 1864. Efter at have syslet en Del med
Litteratur og Teatervæsen kastede han sig over
hist. Studier og offentliggjorde 1903 i
Tidsskriftet »Kringsjaa« en Afh. »Fisk, Penge, Kultur og
Politik før og efter 1814«, der giver en Udsigt
over Havfiskeriernes Historie i Norge og
Danmark i 18. Aarh. Den indbragte Forf. en
3-aarig Understøttelse af Houen’s Legat,
hvorefter han fik aarlig Bidrag af Nansenfondet og
senere en Statsbevill. af 2000 (nu 3000) Kr
aarlig til Fortsætt. af økonomisk-hist. Studier. En
Frugt af disse er et større Arbejde om
»Norges økonomiske System og Værdiforhold i
Middelalderen«, offentliggjort i Kria
Videnskabsselskabs Skr (1909). I de senere Aar har L.’s
Navn været knyttet til Diskussionen om
Genrejsningen af Trondhjems Domkirke. I sit store
Værk Ad quadratum (1919), som senere efter
offentlig Foranstaltning er udgivet ogsaa paa
Engelsk (1921) og paa Fransk (1922), hævder
han at have fundet det »geometriske System«
for Antikkens og Middelalderens sakrale
Bygningskunst og fremholder, at Domkirkens
Vestfront bør restaureres i Overensstemmelse med
dette. En af Regeringen til Bedømmelse af
Værket nedsat Kommission af udenlandske
Sagkyndige har imidlertid 1922 udtalt sig imod
Systemets Anvendelse ved Genrejsningen.
(Litt.: »M. L.« af Nils Collett Vogt,
E. Hertzberg, Yngvar Nielsen m. fl.
[1917]).
Wt. K.
Lund, Nicolai, norsk Botaniker, f. 23. Maj
1814 i Drammen, d. 21. Febr 1847 i Venezuela,
blev Student 1832, studerede Filosofi og tildeltes
den mindre Guldmedaille fra
Videnskabsselskabet i Trondhjem for en Prisopgave om den
menneskelige Frihed, hvorfor samtidig tildeltes
Schopenhauer den store Guldmedaille. Senere
gik han med stor Iver til Studiet af Botanik,
berejste 1841 Nordland og Vestfinmarken samt
1842 med offentligt Stipendium Østfinmarken.
1843 blev han Universitetsstipendiat og holdt
Forelæsninger over Botanik. 1843—45 studerede
han Botanik under Elias Fries i Upsala. 1846
rejste L. til Sydamerika i bot. Øjemed. Af hans
forsk. Skr fortjener særlig at nævnes: »Rejse
gennem Nordlandene og Vestfinmarken i
Sommeren 1841«, »Haandbog i Kristiania Omegns
phanerogame Flora« (1846) og Conspectus
hymenornycetum circa Holmiam crescentium
(1846).
(N. W.) A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
