Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundgren - Lundgren, Egron Sellif - Lundgren, Sven Anders Bernhard - Lundh, Gregers Fougner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Søster 3) Lea L. er som Kunstnerinde
kendt under Navnet Lea Ahlborn (s. d.).
A. Hk.
Lundgren [’lundgre.n], Egron Sellif, sv.
Maler, f. 18. Decbr 1815 i Sthlm, d. 16. Decbr
1875 smst. 1835—39 gik L. paa Akademiet i
Sthlm, studerede i nogle Aar i Paris under
Cogniet og malede her bl. a. »Grisette i et Vindue«.
Under et 8-aarigt Ophold i Italien, hvor han
færdes i den Thorvaldsen’ske Kreds, folder hans
Kunst sig ud, svælger i Skønhedsindtryk. Han
maler i flygtigt, farverigt Foredrag Portrætter
(J. A. Josephson, Stäck [1846]) og ital.
Genrestykker: »Neapolitansk Fisker«, »Improvisator«,
»Corpus-domini-Festen i Rom« (1847, Sthlm’s
Nationalmuseum) etc. Ankommen 1849 til
Spanien med Hovedkvarter i Sevilla, hvis Skønhed
holder ham fast, og som senere atter drager
ham til sig, gør han Akvarellen til sit
kunstneriske Udtryksmiddel, en Kunstart, han snart
behandler med Virtuositet, og som han senere,
særlig efter Rejsen til Indien, mestrer ved de
letteste og flygtigste Greb. Han samler sig ikke
om monumentale Opgaver, men strør om sig
Masser af Skitser af sp. Landskabs- og
Folkeliv, en Rejsendes brogede Blade. Disse Arbejder
vækker, da han 1851 slaar sig ned i London,
Dronning Victoria’s Opmærksomhed; han bliver
hendes Hofmaler, faar Bestilling paa en Række
Shakespeareske Scener og paa talrige, i
malerisk Henseende ret utaknemmelige Hoffester
o. l. 1858 rejser han under Dronningens
Protektion for et Firma i Manchester til
Krigsskuepladsen i Indien; hans Akvareller og Tegninger
herfra, over 500, gør overordentlig Lykke paa
en Udstilling i London 1860, og han nyder den
Ære at blive optagen i Society of painters in
watercolours. Først 1867 bosætter han sig i
Sthlm (en Sviptur hertil 1860), men han trives
ikke, hans produktive Evne ebber, og Syden
kalder ham atter og atter paa Rejser. Foruden
nogle færdige Arbejder, som »Indisk
Diamanthandler«, »Rejse paa Elefant«, ejer
Nationalmuseet i Sthlm c. 1000 Studieblade af ham og
en Mængde Skitsebøger, Museet med
Fürstenberg-Galeriet i Göteborg hver nogle faa Værker. Han
har illustreret Hyltén-Cavallius’ og Stephens’
»Svenska folksagor« m. m. og ogsaa raderet. L.,
der tidlig skrev ned i Dagbogsform alt, hvad
han saa og oplevede, var som Forf. en meget
dygtig Rejseskildrer. Hans Forfatterskab har
hans Kunsts Væsensmærke: Fantasi, Sans for
det naives og ubevidstes Skønhed og for det
pittoreske og et Malerøje, der, som han selv
siger, »ser knappt mer än ytan af tingen«.
Disse Rejseskildringer: »Ur E. L.’s bref till
hemmet« (1861) og »En målares anteckningar« (3
Bd, 1871—73) har maaske mere end noget
andet gjort ham populær i hans Hjemland. 1905
udkom »E. L. Reseskildringar, anteckningar och
bref, saml. o. utg. af G. Nordensvan«. (Litt.:
Eichhorn, »E. L.« [i »Nya svenska studier«,
1881]; Nordensvan, »E. L.« [»Nord.
tidsskrift«, 1890]; samme, »Svensk Konst« [I, S.
270—290]; L.’s Selvbiografi i »Biografiskt
lexikon« [ny följd 6]; K. Asplund, »E. L.« [2 Bd,
1915]).
A. Hk.
Lundgren [’lundgre.n], Sven Anders
Bernhard, sv. Palæontolog og Geolog, f. i
Malmø 19. Febr 1843, d. i Lund 7. Jan. 1897. L.
studerede i Lund, erhvervede sig 1865 den
filosofiske Doktorgrad, blev 1867 Docent i
Palæontologi og 1880 ekstraordinær Prof. i Geologi ved
Lund’s Univ., i hvilken Stilling han forblev til
sin Død. L. kastede sig særlig over Studiet af
de mesozoiske Dannelser i Skaane; Resultaterne
af disse Undersøgelser offentliggjorde han i en
Rk. større og mindre Afh., hvoraf særlig kan
fremhæves: »Bidrag til kännedomen om
Juraformationen på Bornholm« (1879);
»Undersökningar öfver brachiopoderna i Sveriges
kritsystem« (1885), »Öfversigt öfver Sveriges
mesozoiska bildningar« (1888). L. ledsagede 1871
Johnstrup paa en geol. Undersøgelsesrejse til Island
og besøgte desuden de fl. Lande i Vesteuropa.
J. P. R.
Lundh, Gregers Fougner, norsk Milit.,
Statsøkonom og Historiker, f. i Fron i
Gudbrandsdalen 15. Maj 1786, d. 11. Juli 1836, blev
som Student ved Krigens Udbrud hindret i at
vende tilbage til Univ. og traadte efter
Opmuntring af Major Darre og Prins Christian August
ind i den norske Armé. Som Fændrik
udmærkede han sig ved fl. Lejligheder under
Landkrigen 1808—09 (bl. a. ved Toverud), blev 1.
Jan. 1809 Sekondløjtnant og 1812 Kaptajn; som
saadan tjenstgjorde han i Generalstaben.
Misfornøjet med Sagernes Vending under Felttoget
1814 tog han Afsked som Officer umiddelbart
efter Konventionen paa Moss. Under Statsraad
Carsten Anker’s Fravær i England bestyrede
han Forretningerne under daværende 5.
Departement (Departementet for det Indre) og blev
under 19. Septbr 1814 udnævnt til Bureauchef,
men tog allerede Aaret efter Afsked. I Oktbr
1814 udnævnt til Lektor i Teknologi ved Kria
Univ. kombinerede han med denne Post forsk.
andre Stillinger, som Universitetssekretariatet
(1815—26) og som Lærer ved det til Univ.
knyttede Bergseminar (fra 1816). 1822 udnævntes
han til Prof. i »Økonomi«, hvorefter han
forpligtedes til at holde Forelæsninger over
»Landhusholdning og Statsøkonomi« ved Siden af de
teknologiske Fag. Den Stilling, L. beklædte, er
overhovedet den mest karakteristiske for
Forholdene ved det norske Univ. i dets
Barndomsaar. Til de Fag, som officielt hørte ind under
hans Lærergerning, føjede han ogsaa
Undervisning i Diplomkundskab, idet han grundlagde
Univ.’s Diplomsamling, der under hans
Bestyrelse voksede i meget betydelig Grad. Den
vigtigste Erhvervelse var den saakaldte
»Münchenske Diplomsamling«, som 1829 af den bayerske
Regering blev Norge overladt og nu findes i
det norske Rigsarkiv. For at faa fremmet
Kendskab til Norges’ Historie efter Sagntiden stiftede
han 1832 »Samfundet for det norske Folks
Sprog og Historie«, og til dettes »Samlinger
til det norske Folks Sprog og Historie«, hvoraf
6 Bd udkom 1833—39, leverede han en Mængde
aktmæssige Bidrag. Han forberedte derhos
Udgivelsen af et norsk Diplomatarium, hvoraf et
»Specimen« udkom i Kbhvn 1828, og af Norge’s
gl. Love, hvoraf som Prøve 1829 udgaves
»Bergen’s gamle Bylov«. L. gjorde iflg. offentligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
