Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundh, Gregers Fougner - Lundh, Henrik Teodor - Lundin, Klas Johan - Lunding, Niels Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opdrag en Række Rejser til Udlandet, var
private og offentlige Institutioners Konsulent i alle
økonomiske og teknologiske Spørgsmaal og var
Medlem af en Mængde Kommissioner. Han
omkom ved et Ulykkestilfælde under Branden paa
Gaarden Braanaas i Skedsmo. Af hans
Sønner blev den ældste, Christoffer Anker
Bergh L., f. i Kria 3. Jan. 1816, d. 4. Oktbr
1865, Officer 1834, Chef for den norske
Krigsskole 1854, Chef for Generalstaben 1861 og
Generalmajor i Armeen 1862. Han var Medlem af
forsk. milit. Kommissioner og 1840—65
Medredaktør af »Militært Tidsskrift«, hvor han
leverede en Rk. Afh. — Den yngste Søn, Otto
Karl Klaudius Gregers Gregerssön
L., f. i Kria 28. Oktbr 1833, d. 25. Decbr 1896,
blev 1861 ansat i Rigsarkivet, hvor han 1876
rykkede op til Fuldmægtig. Han udgav foruden
nogle genealogiske Arbejder »Norske
Rigsregistranter«, Bd II—IX.
(O. A. Ø.) Edv. B.
Lundh [lund] Henrik Teodor, sv.
Maler, f. 3. Oktbr 1812 i Sthlm, d. 25. Marts 1896
smst. Han uddannedes under sin Morbroder
Westin og paa Kunstakademiet, malede i Beg.
mest Historiemalerier (»Gustaf I’s Indtog«,
»Gustaf Adolf’s Landstigning« [1839] m. m.),
opholdt sig 1843—48 i Paris og malede fra da af
især omhyggeligt udførte Genre- og
Dyrbilleder: »Blomsterpige i Paris« etc. L., der 1840
blev Agré ved Akademiet, litograferede, virkede
som Malerirestaurator og Fotograf.
A. Hk.
Lundin, Klas Johan, sv. Journalist, f.
1825, d. 1908, blev Student i Upsala 1844, gik
først Embedsvejen, saa Handelsvejen, men slog
saa om, rejste ud og skrev Korrespondancer fra
Hovedstæderne og Bøger om Livet i Paris,
Hamburg o. fl. St. Selv i de 18 Aar han var
litterær Redaktør ved »Svenska Dagbladet«,
rejste og korresponderede han. Som indfødt
Stockholmer kendte og beskrev han dog den By
bedst, baade dens Typer og dens Liv. Sammen
med Strindberg udgav han »Gamla Stockholm«
(1880—82).
O. Th.
Lunding, Niels Christian, dansk
Officer, f. i Kbhvn 19. Febr 1795, d. paa
Frederiksberg 26.
Juli 1873. L.
begyndte som
Frikorporal
og blev 1810
Sekondløjtnant ved
Kongens Regiment, 1812 i
Ingeniørkorpset. 1815—40
var han ansat
ved Korpsets
Bygnings- og
Fæstningstjeneste, dels i
Holsten, dels
i Kbhvn, idet
han 1820
forfremmedes til
Premierløjtn.,
1829 til Stabskapt., 1834 til virkelig Kaptajn og
1841 fik Majors Karakter. 1842 udnævntes han
til Chef for 1. Ingeniørkompagni, men kom ved
Udnævnelsen til Major 1844 atter tilbage til
Bygningsvæsnet (2. Distrikt), medens han 1848
var Fæstningsingeniør for Kbhvn og som saadan
ledede Udførelsen af forsk. Forsvarsarbejder.
Kort efter Krigens Udbrud blev han dog
Kommandør for Feltingeniørdetachementet og
deltog i Slaget ved Slesvig samt i Kampene ved
Nybøl og Dybbøl, hvorefter han fik
Oberstløjtnants Karakter.
I Vinteren 1848—49 overdroges der ham forsk.
Projekteringsarbejder vedrørende Jylland’s
Forsvar, hvoraf Fredericia’s Fæstning udgjorde et
væsentlig Led, og trods Mangel paa
Arbejdskraft og Pengemidler fik han dog dens
Forsvarsdygtighed forøget i en saadan Grad, at
Krigsministeriet efter hans Tilskyndelse
besluttede at holde den, da Krigen udbrød paa ny,
idet L. 8. Apr. udnævntes til Kommandant.
Med sit store Kendskab til Fæstningen, sin
sjældne Arbejdsdygtighed, Snarraadighed og
store Energi, var han den rette Mand dertil.
Ikke alene modstod han Insurgenternes
Belejring, men forberedte Udfaldet 6. Juli ved
omsigtsfulde Foranstaltninger. Som Belønning
modtog han Kommandørkorset af Dbg., ligesom han
kort efter blev virkelig Oberst.
1852 ansattes L. som dirigerende Stabsofficer
ved Fæstningstjenesten i 1. Generalkommando
og Aaret efter i samme Stilling i Holsten. To
Aar senere kom han tilbage som midlertidig
Kommandant i Kastellet, men afgik 1856 fra
Ingeniørkorpset og blev Kommandant paa
Kronborg, idet der tildeltes ham Generalmajors
Karakter. Ved de truende Krigsudsigter i Decbr
1863 anmodedes han om paa ny at overtage
Pladsen som Kommandant i Fredericia, hvortil
han straks var rede, skønt Fæstningen til Trods
for de derpaa anvendte Arbejder endnu
dengang var i daarlig Stand. Efter at være
ankommen dertil raadede han indtrængende til at
opgive den, men dette vilde Ministeriet ikke; det
beordrede ham til uopholdelig at sætte
Fæstningen i Forsvarsstand, og han tog da fat med den
gamle Iver og Ihærdighed, saaledes at da
Preusserne og Østerrigerne i Marts viste sig uden for
dens Volde var den i Stand til at udholde en
Belejring. Dertil kom det dog ikke; Fjenden
indskrænkede sig til et Bombardement, og L.
havde da let ved at at slaa General Gablentz’s
derpaa flg. Opfordring om Overgivelse. Under
den nu flg. Indeslutning arbejdede L. med Kraft
paa Fæstningens Forstærkning, ligesom han lod
foretage fl. Udfald og Strejftog for at forulempe
Fjenden. Efter Dybbøl’s Fald 18. Apr.
besluttede imidlertid Regeringen at rømme
Fredericia, og L. modtog Ordren dertil d. 26. s. M.,
hvilket var et saa haardt Slag for ham, at han
nedlagde Kommandoen og lod en anden lede
Rømningen.
L., som i Marts var bleven karakteriseret
Generalløjtnant, vendte, efter at Krigen var
endt, tilbage til Kronborg og benaadedes 1867
med Storkorset af Dbg. S. A. afgik han som
Kommandant og sattes à la suite i Hæren,
medens Rigsdagen samme Vinter bevilgede ham
en særlig Pension som Anerkendelse af hans
Fortjenester af Fædrelandet. Han var en
 |
| N. C. Lunding. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
